Galnebær
Atropa belladonna

Smuk og dødelig! Galnebær er en af de få virkelig dødeligt giftige planter i Danmark. Den snyder med sit udseende, for det er en smuk og ganske uskyldigt udseende plante. Blomsterne er klokkeformede i en flot støvet brun-violet farve. De udvikler sig til store og runde bær, der først er grønne og dernæst modnes til blanke og sorte bær. Den findes vildtvoksende ganske få steder i Danmark, men ses ellers mest i kloster- og medicinske haver rundt om i landet. Man kan sagtens selv dyrke den i haven, den er flot med de smukke blomster og bær, men vær endelig varsom: Lad ikke børn komme i nærheden af den og vask altid hænder, hvis man har rørt ved planten!

Galnebær tilhører natskyggefamilien og er en flerårig, op til en meter høj, urteagtig plante med en buskagtig, forgrenet vækst. Den blomstrer i juli til september med mange klokkeformede blomster, der sidder enkelt- eller parvis i bladhjørnerne.

Galnebær har været benyttet som lægeplante. Det har også været nævnt, at vikingerne brugte den i en drik sammen med bl.a. fluesvamp, som gjorde dem vilde og fik dem til at gå bersærk. Der er dog ikke beviser for denne noget heftige drik!

Mere sikkert er det, at kvinderne i det gamle Rom brugte udtræk af planten som et skønhedsmiddel, som de dryppede deres øjne med for at få pupillerne til at udvide sig – de såkaldte belladonna-dråber. Denne anvendelse har givet galnebær dens latinske navn: Bella Donna betyder smuk dame. Den første del af plantens latinske navn, Atropa er dog mere kontant: Det er dannet af navnet på den græske skæbnegudinde, der klipper livets tråd over. Planten har dog – forhåbentlig med stor forsigtighed – været anvendt medicinsk mod fx ondartet kighoste, smerter, leversygdomme og feber og har derfor haft sin naturlige plads i klostrenes haver med lægeurter.

Galnebærs kraftige giftvirkning har gennem tiderne givet planten mange tilnavne, fx troldkirsebær, heksebær, morderbær, dvalebær, sovebær og natskade. I middelalderen blev det hævdet, at hekse brugte galnebær i giftdrikke og salver, der skulle give dem indsigt i de dødes rige og underverdenens guder – og få dem til at flyve.

Hele planten er stærkt giftig. Symptomer på forgiftning er tør mundslimhinde, tørst, hovedpine, opkastning og svimmelhed, i alvorlige tilfælde syns- og taleforstyrrelse, rasende hallucinationer og krampe. Galnebær er dødelig!

Ønsker man at dyrke de giftige, men også flotte, galnebær – ihukommende de nødvendige forholdsregler – trives planten bedst i en god fugtig havejord, sol eller halvskygge og læ.

Galnebær kan sås hele året - også i den kolde periode, så vil de spire det efterfølgende forår. Læs mere om frøformering af stauder under 'Om at så'.
8-10 frø pr. pose.