Gederams kaldes skovbundens asparges. Forårets nye skud af gederams kan skæres af og er delikate serveret som nye asparges. Mest kendes planten som en vild plante, høj og flot, der breder sig i store grupper på ryddede skovarealer og i skovbryn. Der er dog intet til hinder for, at man dyrker den i haven, hvis man vil have let adgang til de lækre forårsskud eller de øvrige dele af planten, der ligeledes er spiselige. Hele planten er vældig køn, blomsterne er eksotisk udseende og meget velegnede i buketter. Gederams er meget nøjsom og trives fint på en mager jord i hel eller delvis sol.
Gederams er en flerårig plante, der bliver mellem 50 og 150 cm høj. Den har en lige, let bøjelig, stængel - behøver ingen opbinding - med tynde lancetformede blade. Stænglen ender i en mangeblomstret åben, pyramideformet klase af violette blomster - blomstring i august. Efter blomstring udvikler planten kapsler, der åbner sig og frigør mængder af bittesmå frø, hver især med deres egne 'flyvehår', der med vinden kan føres vidt omkring. I naturen gror den ofte i store kolonier, hvilket viser dens store evne til at brede sig. Formeringen sker både ved sideskud og ved den luftbårne frøformering. Dyrker man den i haven, er det derfor en god ide at bremse sideskydningen lidt, og at dyrke den sammen med andre kraftige planter, der ikke lader sig invadere og udrydde af den livskraftige gederams. Derudover anbefales det også at klippe blomsterne af, inden de sætter frø.
Med disse begrænsende forholdsregler, er gederams en fin plante. Det er overvejende de unge skud, der anvendes i madlavningen. Når de nye skud i foråret er ca. 20 cm høje, skæres de af nede ved roden - man skal have de nye bløde plantedele med, men efterlade træede roddele. Man skal tage skudene, mens de er spæde - bliver de for store, bliver de bitre. De unge skud kan dampes og/eller marineres og i det hele taget anvendes som asparges. Bladene af gederams kan tilberedes som kål eller spinat eller hakkes som grønt til supper og wokretter. Bladene kan tørres som te, hvilket er almindeligt brugt i Rusland. Stænglerne af gederams kan skæres i stykker, dampes og marineres med smør og citron og drysses med ristede mandler eller nødder. Blomsterne er fine at drysse på salater eller i bagværk - prøv også at putte friske blomster i en pandekagedej. Tidligere spandt man flyvehårene fra frøene til garn - hårene er fine og bløde som silke. Bladene har også været brugt til varme omslag på gigtplagede lemmer.
Navnet gederams hentyder til frøstanden med flyvehår, der kan minde om et gedebukkeskæg. I poserne ligger de bittesmå frø sammen med deres flyvehår. Pas derfor på, når posen åbnes, at de ikke begynder at flyve rundt. Det anbefales at åbne posen indendøre, hvor der ikke er vind, og her blande frø og flyvehår med lidt pottemuld eller sand i en skål. Så er de flyvske frø under kontrol og blandingen kan fordeles på såstedet.
Gederams kan sås hele året - også i den kolde periode. Læs mere om frøformering af stauder under 'Om at så'. Hvis man ønsker at planten skal etablere sig i haven, bør man vente med at skære af de spæde skud til andetåret.
40-50 frø pr. pose.
