Forside | Om Albinus Frø | Om at så | Planter pr. post | Nyhedsbrev | Vilkår | Kontakt | Kurv
Vis kurv

0 vare(r) i kurven 
I alt 0,00 DKK
 
 Kantbæger (Leanderklokke)
Nicandra physaloides

  På lager 
Varenavn: Kantbæger (Leanderklokke)
Nicandra physaloides
Pris ved 1Pose 27,00 DKK

Fin etårig plante, der efter min mening ses alt for lidt i danske haver! Navnet kantbæger refererer til den særprægede, kantede form på såvel blomsterknopper som frøstande. På norsk kendes den under det mere poetiske navn 'Leanderklokke'. Meget smukke, lyslilla, klokkeformede blomster. Hver blomst blomstrer kun én dag – til gengæld leverer planten flittigt blomster fra begyndelsen af juli og til den første frost får den til at kollapse. De dekorative knopper og stængler har flotte sorte aftegninger. Bliver fra 30 til 150 cm høj, afhængigt af forholdene. Holder af sol og en næringsrig jord. Tilhører natskyggefamilien - hele planten er giftig! Sår sig selv ved at sprede frø, men udvikler sig ikke til et ukrudsproblem; får man flere, end man ønsker, river man blot de let genkendelige småplanter op. Sås bedst på friland - næsten jo tidligere, jo bedre: Det er en af de sommerblomster, der med fordel kan sås allerede fra om efteråret og hele vinteren til hen på foråret. Planter, der er koldsået, bliver stærkere og kraftigere, end planter, der sås om foråret. Fantastisk til buketter, hvor plantens sorte aftegninger giver en dramatisk effekt.
Min. 30 frø pr. pose.


Antal
  
  «-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print


Kunder købte også
Voksurt Cerinthe major ’purpurescens’
Voksurt har i flere år været meget populær i England på grund af sit fantastiske farvespil fra petroleumsgrøn over metallisk blå til dyb lilla - og den er sørme også værd at dyrke i Danmark!
 
27,00 DKK 
Hareøre ‘Griffithii’
Bupleurum rotundifolium

Hareøre er en fin sommerblomst, der med sine blågrønne blade og små gulgrønne blomsterskærme tilsætter bedet smukke toner af petrol- og limefarvet.
 
18,00 DKK 
Klokkeranke, violet
Cobaea scandens ’Violet’

Livligt voksende klatreplante med de smukkeste violette, klokkeformede blomster – en drøm til sensommerhaven!
 
27,00 DKK 
Vidunderblomst, rosa
Mirabilis jalapa

Den vidunderlige vidunderblomst lever op til sit navn og præsterer en næsten uendelig mængde af blomster i en smuk, dybrosa farve.
 
18,00 DKK 

ALBINUS FRØ • RØNNEBÆKSHOLM 3 • 4700 NÆSTVED • INFO@ALBINUSFRO.DK