Skotsk lostilk er en vildtvoksende, flerårig skærmplante, hvis naturlige voksested er atlanterhavskyster. Den gror langs kyster i bl.a. Norge, Sverige, Island og selvfølgelig Skotland, men også på den anden side af Atlanten i Canada, i de nordøstlige stater af USA og helt over til Alaska. I Danmark befinder vi os lige på dens sydlige grænse – det er altså en ægte nordisk urt. Skotsk lostilk gror vildt enkelte steder i Danmark – der findes enkelte bestande langs kysten i Thy og Han Herred. Men den er både sjælden og aldeles fredet. Det vil sige, at den vildtvoksende skotsk lostilk hverken må plukkes eller graves op. Men så kan man jo dyrke den selv og få fri adgang til at plukke af denne ret ukendte, men meget anvendelige og velsmagende strandurt.
Skotsk lostilk er en 40-70 cm høj plante med flotte hvide skærmblomster i juni-juli, glatte rødlige stængler og skinnende mørkegrønne, trefinnede blade. Den har en ret kraftig, selleriagtig duft. Det er en meget flot og skulpturel plante, som man enten kan placere blandt andre spiseligheder i urtehaven eller sætte i prydhaven, hvor dens smukke løv og de hvide skærmblomster gør god fyldest. Og man kan jo sagtens plukke af den til spisning, selvom den står i staudebedet. Den er også flot som krukkeplante, husk i så fald blot at rodklumpen ikke bør bundfryse om vinteren.
På engelsk kaldes skotsk lostilk for Sea lovage eller Scotch lovage - lovage betyder løvstikke på engelsk. Frisk skotsk lostilk har da også toner af løvstikke, men er alligevel helt unik. Smagen er som en fusion af løvstikke, portulak, selleri og persille med et twist af citronskal og bitterhed.
Alle dele af skotsk lostilk kan bruges i køkkenet. De spæde blade, blomsterne og de umodne frø er alle velegnede til at spise friske, fx i salat eller som pynt ved anretning af maden. Bladene er mest lækre, mens de er spæde – inden planten blomstrer. De har en let bitter friskhed og smager fantastisk i fx en blandet tomatsalat eller -salsa sammen med agurk, løg, mynteblade og en olie/citron-dressing. De er også velegnede i en enkel risotto, hvor bladene af skotsk lostilk kun varmes med de sidste minutter. Friske blade kan drysses over kød- eller fiskeretter eller blandes i farsen til fiskefrikadeller eller almindelige ditto. Stænglerne af skotsk lostilk kan kandiseres som kvan til confiture d’angelique. Ældre blade, de modne frø og rødderne (hvis man kan nænne at grave planten op) kan bruges i fx gryderetter, ligesom skotsk lostilk naturligt indgår i en suppevisk. De modne stødte frø kan bruges som en slags substitut for peber.
Skotsk lostilk har tidligere været brugt som lægeurt mod bl.a. fordøjelsesproblemer og reumatisme og saften af planten blev brugt til at fremskynde fødsler. Afkog af roden skulle virke søvndyssende – derfor har skotsk lostilk tidligere været kendt som søvnurt.
Skotsk lostilks naturlige voksested er klippekyster, stenede strande og klitter. Den foretrækker en god fugtig jord, men tåler også nogen udtørring. Selvom skotsk lostilk i dens naturlige habitat udsættes for saltvand, behøver man ikke at vande den med saltvand, for at den kan trives. Pas på, at den ikke får det for fugtigt om vinteren, for så kan planten rådne. Den trives bedst i fuld sol eller let skygge.
Frø af skotsk lostilk mister – som det ofte er tilfældet med skærmplanter – forholdsvis hurtigt spireevnen. Derfor er de frø af skotsk lostilk, jeg sælger, altid af den nyeste høst, men jo før de sås, jo større spireevne. Frøene kræver en kuldeperiode for at spire, så det er derfor en god ide at så dem på friland i løbet af efterår/tidlig vinter. De kan dog også sagtens sås om foråret.
Bemærk: Disse frø er desværre relativt dyre - derfor kun 10 frø pr. pose.
