Tomatillo er en smuk, lille frugt, der ligner en blanding mellem tomat og ananaskirsebær. Denne sort, 'Purple', er fuldstændig skøn at se på! I farve kan den minde om aubergine. En del af den lilla kulør forsvinder ved tilberedning.
Generelt om tomatillo
Tomatillo - det lyder som et kælenavn til tomater. Men det er det aldeles korrekte navn til en lille frugt, der ligner en blanding mellem tomat og ananaskirsebær. Tomatilloen er først og fremmest en fuldstændig uundværlig ingrediens i det mexikanske køkken, men da den er både smuk og anvendelig, og sagtens kan dyrkes på vore breddegrader, er det en sjov udvidelse af det sædvanlige sortiment i køkkenhaven.
Tomatillo er, som det latinske navn antyder, i familie med både den giftige jødekirsebær og den spiselige ananaskirsebær. Tomatillo hører til natskyggefamilen, som er leverandør af mange virkelig giftige planter, som fx bittersød natskygge. Men også vores fuldstændig almindelige kartofler og tomater tilhører natskyggefamilen. Som med tomater er tomatillo egentlig en frugt, men anvendes i køkkenet mest som grøntsag.
Selve frugten af tomatillo kan minde om små tomater (ca. 3-7 cm i diameter), men den udvikler sig inde i et papiragtigt hylster, som sprænges, når frugten er moden. Trods ligheden med tomat smager tomatillo ganske anderledes, den er let syrlig og med et enormt sprødt frugtkød. De spændte frø i dens indre springer, når frugtkødet skæres op. Smagen er delikat og pikant og deler vandene: nogle synes, at den er helt fantastisk, andre finder den for skarp.
Tomatillo er den vigtigste råvare i de uundværlige grønne saucer, der er en væsentlig del af menuen i det mexikanske og iøvrigt latinamerikanske køkken - de kendes under fællesbetegnelsen 'salsa'. Tomatillo er derfor en meget vigtig ingrediens på disse kanter og bruges også syltet, i gryderetter og rå i salater.
Aztekerne dyrkede tomatillo så langt tilbage som 800 år før vor tidsregning og dens popularitet har holdt lige siden. På spansk kaldes den tomate verde, grøn tomat, selv om den altså også fås i lilla og honninggule sorter.
Som tomaten kræver tomatillo varme og god tid til at udvikle sig - derfor skal den forspires inde. Tomatillo er dog også en pladskrævende plante, den udvikler et stort og stærkt rodnet, og kommer man for tidligt i gang med forspiringen, risikerer man nemt at tomatillo-planterne for hurtigt gror sig fra potte til større potte, så man ikke har plads til den indendøre. Og den skal have plads til at udvikle sit rodnet uhindret, ellers går den i står i sin udvikling, så det er en god ide at vente med at forspire tomatillo til slutningen af marts eller begyndelsen af april.
Tomatillo-planterne tåler ikke frost og kan derfor først udplantes på friland i slutningen af maj - samme tid som tomater. Fra forspiring til udplantning må man omplante i større potter et par gange, så planten hele tiden har god plads til sit ekspanderende rodnet. Bedst er det at udplante på friland, hvor planterne kan få den nødvendige plads. Tomatillo kan også dyrkes i drivhus, hvis man kan sætte plads af til den. Den skal som sagt have god plads til rodnet og i et almindeligt drivhus vil den vokse op til taget. På friland bliver planterne normalt 100-125 cm høje. Jeg har hørt beretninger om havefolk, der med held har dyrket tomatillo i 20 liters baljer, men der er en risiko for at planterne går i stå i væksten, når de har fyldt potten med rødder. Sker dette, sætter de kun få og små frugter.
Ved udplantning i slutningen af maj, bør man placere planterne på et lunt, solrigt sted med 50-60 cm's mellemrum. Bør vandes i tørre perioder, selvom planterne dog tåler nogen udtørring, når først de har etableret sig. Tomatillo-planter har for det meste brug for støttepinde eller anden opbinding.
I modsætning til tomater, der er selvbestøvende, kræver det mindst to planter af tomatillo for at få frugter. Bestøvning sker ved insekter, som er meget glade for de smukke, gule blomster.
Frugterne er meget dekorative, som de udvikles i deres fine, papiragtige hylster, der nærmest ligner små kulørte papirlamper. De fortæller meget præcist, hvornår de er modne, ved at frugten sprænger sig ud gennem hylsteret. Tomatillo skal have en frisk, syrlig smag, og smager hverken særlig godt, hvis den er umoden eller overmoden. Der går ca. 70-85 dage fra såning til første høst, så afhængig af såtidspunkt vil man normalt kunne høste fra ca. midt i juli og frem til temperaturen når ned på 2-4 grader. Hvis planten trives og står godt og lunt, kan man høste op til 40-50 frugter på én plante.
Og hvad skal man så stille op med høsten af disse 'fremmede' grøntsager? Helt oplagt er det at anvende dem til en klassisk, mexikansk salsa:
Kog tomatillos i en gryde i 5-6 minutter. Blend dem derefter med fx løg, hvidløg, jalapenos, limesaft, sukker, salt og blade af frisk koriander eller mynte. Denne friske, men stærke salsa er fremragende tilbehør til grillet kød, fjerkræ og stegt fisk.
Man kan variere indholdet i salsa og eksperimentere med forskellige ingredienser som fx forskellige typer løg, peberfrugter, rucola, citron, olie og diverse krydderier og krydderurter.
Tomatillo er en meget populær og trendy ingrediens, så prøv at søge efter opskrifter på nettet - det vrimler med dem på specielt engelsksprogede mad-blogs. Og så ser frugterne altså fuldstændig skønne ud, lige når de er brudt igennem deres hylster, så blot at have dem liggende på køkkenbordet er en fryd!
Ca. 10 frø pr. pose.