Vejbred er en af vor mest almindelige vilde planter. Ikke kun i Danmark, men stort set over hele verden. Den fulgte bl.a. de europæiske nybyggere til Nordamerika, hvor indianerne gav planten navnet 'Den hvide mands fodspor'. Angiveligt fordi de modne frøs slimlag får dem til at klistre til såvel fodsåler som dyrepoter og planten dermed spredes. Ofte betragtes vejbred som ukrudt, men drager man til Østen, kan man finde bladene i bundter på grøntsagsmarkeder - her anses den for en suppeurt. Og med en øget opmærksomhed på at spise de urter, der er naturligt hjemhørende på vore nordiske breddegrader, er det oplagt også at (gen)opdage vejbred som spiselig urt. Har man den voksende i nærliggende natur, hvor man ved, at den ikke sprøjtes eller udsættes for bilers udstødning, kan man plukke den i naturen og har derfor ingen grund til selv at dyrke den. Men har man den ikke lige uden for matriklen eller kan se det belejlige i at plukke den sammen med havens øvrige køkkenurter, så kan man sagtens dyrke sin egen lille forsyning af vejbred.
Denne sort - glat vejbred (også kaldet bredbladet vejbred) - er velegnet som køkkenurt. Den har smukke glatte, ægformede blade og får som alle vejbred høje aks, hvor de brunviolette, såkaldte støvknapper, indeholdende frø, sidder tæt. Bladene er også ganske velegnede i kanten af en lille buket. Bladene indeholder garvesyre og smager derfor ikke så godt friske - de er bedst efter en let kogning. Man kan som i Østen bruge bladene som suppeurt eller man kan bruge dem som kål- eller vinblade til dolmere, hvor man ruller bladene om en kødfars eller grøntsagsblanding. Under krigen brugte man også de tørrede blade til te. Frøene af vejbred er gode at komme i brød eller i morgengrøden - de hjælper til at holde maven i orden. På svensk og norsk hedder vejbred 'groblad', hvilket hentyder til dens helende virkning på sår og betændelsestilstande.
Vejbred kræver ingen særlige vækstforhold - den trives de fleste steder. Det kan være en god ide at klippe frøstandene af, inden de modner, så vejbreden ikke breder sig mere end ønsket i haven.
Kan sås direkte på friland hele året - også i den kolde periode. Frøene er bittesmå og kan være lidt svære at håndtere. Bland dem eventuelt med lidt fint sand og drys blandingen ud ovenpå jorden. Riv let og vand forsigtigt, så alle de små frø ikke bliver skyllet væk. Dækkes blot med et tyndt lag jord.
40-50 frø pr. pose.
