Forside
|
Om Albinus Frø
|
Kunderne siger
|
Om at så
|
Nyhedsbrev
|
Læserne siger
|
Vilkår
|
Kontakt
|
Kurv
Vis kurv
0 vare(r) i kurven
I alt
0,00 DKK
FRØ
Grøntsager, krydderurter
& spiselige blomster
Agurker
Auberginer
Bønner
Chili
Courgetter, squash, zucchini
Græskar
Gulerødder
Kål
Majs
Pebre
Radiser
Tomater
Sommerblomster, etårige
Stauder, toårige & løgplanter
Til den vilde have
Klatre- & slyngplanter
Stue- & krukkeplanter
Træer & buske
NYHEDER
- Sæson 2023
- der kommer løbende flere nyheder på shoppen
Forside
»
NYHEDER
- Sæson 2018
- der kommer løbende flere nyheder på shoppen
Akebia, Chokoladeranke
Akebia quinata
Ikke på lager
Varenavn:
Akebia, Chokoladeranke
Akebia quinata
Pris ved
1
Pose
(Før
36,00
)
18,00 DKK
Akebia – eller chokoladeranke, som den populært kaldes – er en frodig klatreplante, der i maj-juni bærer særprægede, men smukke, vaniljeduftende blomster. De velduftende blomster sidder i åbne klaser med langstilkede hunblomster og mindre hanblomster i separate klaser. Det frodige løv udgøres af kønne, femfingrede blade.
Akebia er hurtigvoksende og kan klatre op til 10 meter, stænglen bliver efter et par år træagtig. I min tidligere have plantede jeg en akebia ved foden af et æbletræ og i løbet af ca. fem år, var den ivrige klatreplante kravlet helt op i toppen af det relativt store æbletræ. Akebia slynger sig let og villigt rundt om stammer og grene på træer, men ’kvæler’ ikke, så træerne tager ikke skade af den kærlige omfavnelse. I mit æbletræ gav de chokoladefarvede blomster og det fingerfligede løv en fin kontrast til æbleblomsterne og frugttræets mere grove blade.
Akebia er fuldt hårdfør i det danske klima. Her i Norden er planten løvfældende, mens den i Kina, Korea og Japan, hvor den er vildtvoksende, er stedsegrøn. På dansk anvendes dens botaniske navn, Akebia, men den kaldes populært for chokoladeranke, ligesom den på engelsk hedder
Chocolate Vine
- antagelig pga de nærmest chokoladefarvede blomster. Planten har fået sit botaniske navn af den svenske botaniker Carl von Linné, der har givet mange planteslægter deres latinske navne. En art i denne slægt hedder på japansk angiveligt
Fagi kadsuri akebi
og Linné valgte at kalde denne planteart Akebia efter det japanske navn.
Akebia
kan
bære frugter, men det forekommer ikke så ofte her i landet. Akebia krydsbestøver, hvilket vil sige, at man skal have mindst to planter for at få frugt. Akebia er af samme slægt som busken blåbælg (se frø af denne som et selvstændigt produkt) og som med blåbælg er akebias frugter fede, blåduggede bælge, der hænger tungt fra grenene. Frugterne er bløde og indeholder sorte frø i en blævrende, geléagtig masse. Geléen dufter sødligt og er faktisk spiselig. I fx Kina anses akebia, ligesom blåbælg, for en delikatesse som dessertfrugt.
Frø af akebia sås indendøre fra det tidlige forår, februar-marts – gerne i et minidrivhus i vindueskarmen. Normalt er de ret spirevillige, men der kan godt gå tre-fire uger, inden der kommer liv i dem. Er de
ikke
begyndt at spire i løbet af en måned, kan man forsøge sig med at stille såpotten koldt, fx i køleskab, i et par uger - og derefter tilbage til stuetemperatur. Dette kan ofte
tricke
frøene til at spire.
De nye planter bør først plantes ud omkring 1. juni. Akebia trives på en lun, veldrænet vokseplads, helst solrigt mod syd eller vest. Den skal have noget at klatre op ad – om det så er havens æbletræ, en pergola, et espalier el.a. Akebia er som nævnt vinterhårdfør, men det kan være en god ide at vinterdække nye planter i deres første leveår. Når planten er vokset til, kræver den ingen særlig pleje, men vand gerne i særlig tørre perioder.
Frøene er desværre ret dyre, så bemærk:
Kun 5 frø pr. pose.
«-Tilbage
Vis uden moms
Anbefal
Print
Kunder købte også
Blærebælg
Colutea arborescens
En fin, op til 3 meter høj, løvfældende busk med lysegrønne finnede blade og lette gule blomster. Efter blomstring udvikles meget dekorative oppustede bælge.
24,50 DKK
12,25 DKK
Hjertegræs, Stor
Briza maxima
Yndefuld græsart med svajende og lette, hjerteformede aks. Meget fin og romantisk i buketter.
26,50 DKK
13,25 DKK
Øjeblomst ’Five Spot’
Nemophila maculata
Lille og lav bunddækkeplante med de yndigste blomster i blåt og hvidt – de ser ud som om en dygtig porcelænsmaler har været i gang!
25,00 DKK
12,50 DKK
Klokketræ ’Mix’
Abutilon hybridum
Høj smuk stueplante med hængende, klokkeformede blomster i nuancer som rosa, pink, orange, fersken, lysegul og hvid.. Meget frodig, dyrkes i stue eller vinterhave – og vil elske et sommerophold ude på terrasse eller altan.
28,50 DKK
14,25 DKK
Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum
Skøn og ivrigt voksende klatreplante med små orkidélignende, hvide blomster, dekorative oppustede frøkapsler og de fineste blåsorte frø dekoreret med et hvidt hjerte.
29,50 DKK
14,75 DKK
ALBINUS FRØ •
INFO@ALBINUSFRO.DK