Forside
|
Om Albinus Frø
|
Kunderne siger
|
Om at så
|
Nyhedsbrev
|
Læserne siger
|
Vilkår
|
Kontakt
|
Kurv
Vis kurv
0 vare(r) i kurven
I alt
0,00 DKK
FRØ
Grøntsager, krydderurter
& spiselige blomster
Agurker
Auberginer
Bønner
Chili
Courgetter, squash, zucchini
Græskar
Gulerødder
Kål
Majs
Pebre
Radiser
Tomater
Sommerblomster, etårige
Stauder, toårige & løgplanter
Til den vilde have
Klatre- & slyngplanter
Stue- & krukkeplanter
Træer & buske
Forside
»
Stauder, toårige & løgplanter
Akelejefrøstjerne
Thalictrum aquilegifolium
Ikke på lager
Varenavn:
Akelejefrøstjerne
Thalictrum aquilegifolium
Pris ved
1
Pose
29,50 DKK
Akelejefrøstjerne er en høj (90-130 cm) staude, der på spinkle, men strunke, stilke bærer et mylder af dunede,
fluffy
, blomster, der tilsammen giver indtryk af svævende lette, lyslilla skyer. Løvet er let og lysegrønt og minder om akelejens – heraf navnet, men akelejefrøstjerne er ikke i familie med akeleje, men derimod med den lige så smukke violfrøstjerne. Løvet er lavt, ca. 30 cm i højden, mens de flotte mørkviolette blomsterstængler skyder opad og forgrener sig.
Udover den enkelte blomsts dunede yndighed er det hele plantens fysiognomi, der betager. For de mange blomster, tæt fordelt på de spinkle lilla stilke, giver en let fornemmelse, som af en lyslilla svævende sky. De mørke stængler fremhæver blomsternes lyslilla farve og medvirker til, at akelejefrøstjerne er en af de planter, der altid tiltrækker sig opmærksomhed. For at den fuldt kommer til sin ret, er det en god ide at placere planten mod en rolig baggund - fx en grøn bøgehæk eller mellem buske af rhododendron, som med deres blanke grønne blade også giver en rolig baggrund. Akelejefrøstjerne er dog også fin i et blandet staudebed, hvor den med sin relativt tidlige blomstring ofte vil fremstå mod de andre stauders løv - andre stauder, der først blomstrer senere.
Akelejefrøstjerne er en tidlig starter: allerede i april dannes løvet og man kan ane de første mørke blomsterknopper i form af små runde kugler. Planten har en relativ lang blomstring i maj-juni, fordi de enkelte blomster afløser hinanden. Kan man nænne det, er både dens blomster og blade yndige som snitblomster - enten i sammensatte buketter med andre blomster eller et par enkelte stilke skulpturelt sat i en smuk vase.
I juli begynder planten at se lidt kedelig ud. Da er det en god ide at skære stænglerne af og er løvet blevet kedeligt, skæres også det tilbage. Planten vil skyde nye friske blade og man kan også være heldig at få en mindre, anden blomstring. Klipper man
ikke
de visne blomsterstængler ned, vil planten udvikle frø, hvormed den normalt er en flittig selvsåer. Den vil frøsprede sig hist og her i haven. Dette er en gave! Med sin lethed bliver den aldrig et ukrudtsproblem - jeg har aldrig hørt om haveejere, der fik for mange akelejefrøstjerne! Sammen med violfrøstjerner (se disse som selvstændige produkter med hhv. lyslilla og hvide blomster) er akelejefrøstjerne en
darling
i haven!
Akelejefrøstjerne trives bedst i en fugtig, veldrænet jord: den trives fint i et surbundsbed, i skovbundsbedet eller i et ikke for tørt staudebed. Foretrækker sol eller vandrende skygge. Den bryder sig dog ikke om for varme og tørre somre, så giv den vand i tørre perioder og placér den, så den ikke er i direkte sol i de varmeste timer midt på dagen.
Akelejefrøstjerne er nem at frøformere. Kan sås udendørs hele året - også i den kolde periode. Læs mere om frøformering af stauder under 'Om at så'.
Ca. 18 frø pr. pose.
«-Tilbage
Vis uden moms
Anbefal
Print
Kunder købte også
Blærebælg
Colutea arborescens
En fin, op til 3 meter høj, løvfældende busk med lysegrønne finnede blade og lette gule blomster. Efter blomstring udvikles meget dekorative oppustede bælge.
24,50 DKK
Hjertegræs, Stor
Briza maxima
Yndefuld græsart med svajende og lette, hjerteformede aks. Meget fin og romantisk i buketter.
26,50 DKK
Øjeblomst ’Five Spot’
Nemophila maculata
Lille og lav bunddækkeplante med de yndigste blomster i blåt og hvidt – de ser ud som om en dygtig porcelænsmaler har været i gang!
25,00 DKK
Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum
Skøn og ivrigt voksende klatreplante med små orkidélignende, hvide blomster, dekorative oppustede frøkapsler og de fineste blåsorte frø dekoreret med et hvidt hjerte.
29,50 DKK
Kantbæger, Leanderklokke
Nicandra physalodes
Fin etårig plante med meget smukke, lyslilla blomster og flotte, sorte aftegninger på både knopper, stængler og blade.
23,00 DKK
ALBINUS FRØ •
INFO@ALBINUSFRO.DK