Alrune Mandragora officinarum

Forside » FRØ » Stauder, toårige & løgplanter

Alrune Mandragora officinarum

	Ikke på lager
Varenavn:	Alrune Mandragora officinarum

Pris ved	1	Pose		36,00 DKK

Alrune er en af de mest sagnomspundne planter og blev tidligere regnet som den rene trolddomsurt. Alene nogle få af dens utallige kaldenavne fortæller om de mystiske og overnaturlige egenskaber, som planten er blevet tillagt. Ordet alrune kommer af det gotiske ord ’runa’, der betyder hemmelig. Derudover er alrune blevet kaldt bl.a. Satans æble, galgeurt, dragedukke, kærlighedsæble, jordæble og dukkeurt.

Alrune er en flerårig plante, der begynder at skyde i det tidlige forår, ofte allerede i februar-marts. Planten danner en ca. 25-40 cm høj roset af store, mørkegrønne blade - og en fuldt udvokset plante kan fylde ca. 60-90 cm i diameter. Blomstringen er tidlig, ofte allerede i marts-april, med kønne blå-lilla, oprette blomster i plantens midte. Hen over forsommeren visner bladene væk og planten udvikler runde, tomatlignende frugter, der ligger hen ad jorden. Frugterne – som er dem, der kaldes kærligheds- eller jordæbler eller Satans æbler - er først grønne og modner dernæst til orange-gule. Planten skal normalt være ca. fem år gammel, før den begynder at sætte frugt. Alrune-planten benævnes ofte som alrune rod, idet en stor del af den tilskrevne trolddomskraft sidder i roden.

Alrune får med årene en meget stor og kraftig, forgrenet pælerod, der kan blive over en meter lang og ofte ligne et menneskelegeme. Talrige er de gamle tegninger af alrune med roden formet som en mand eller en kvinde.

Alrune stammer oprindeligt fra Sydøsteuropa og Vestasien. Den hører til natskyggefamilien og er giftig! Helt tilbage i oldtiden blev den brugt som lægeplante af grækerne og ægypterne, men ud over det medicinske, blev den også allerede da regnet for en magisk trylleplante med helt overnaturlige kræfter. Den kan ses afbilledet i Ægyptens pyramider og man brugte at give de afdøde kranse af alrunefrugter med på rejsen til dødsriget. Alrune ses nævnt flere steder i Biblen.

I senmiddelalderen og renæssancen blev alrune tilbedt og æret som en guddom, hvor selv kirkens mænd så alrunen som et middel til at skaffe sig lykke og held i alle livets forhold. Roden blev (og bliver det efter sigende stadig i Sydeuropa) anvendt som en amulet eller en talisman. Den menneskelignende rod blev undertiden klædt på som en dukke - heraf plantens tilnavne dukkeurt og dragedukke - og blev opbevaret i særlige skrin beklædt indvendigt med fx rødt fløjl. Med blot et stykke rod i lommen eller i en lille pose om halsen ville ens pung aldrig blive tom, man ville ha’ held i såvel kærlighed som spil og i øvrigt holde sig fri af sygdom. Alrune rod var så dyr og eftertragtet en handelsvare, at der i England fandtes en lov mod forfalskninger af den mytiske rod.

Alrune har aldrig vokset vildt i Norden, men planten har været dyrket og i særdeleshed haft sin plads i klosterhaver o.lign. En anden af historierne om alrune er, at den voksede på galgebakker, hvor planten skulle være skudt frem, der hvor en uskyldig ung mand var blevet hængt og hans blod havde ramt jorden.

At få den lange rod fri af jorden var heller ingen nem opgave. Overtroen sagde, at når en alrune bliver gravet op, giver den menneskelignende rod et højt skrig fra sig, der kan få folk til at falde døde om – eller i hvert fald blive døve eller slagen med sindssyge! Derfor måtte man ofre en sort hund til opgaven med at få roden op. Bundet fast til planten skulle hunden trække planten op – mens ejermanden selv gemte sig bag en busk. Når der hørtes et skrig, ville planten være oppe – og hunden ligge død ved siden af.

Medicinsk har den giftige alrune rod været brugt bl.a. som et afrodisiaka, til at øge fertiliteten, som smertestillende middel, brækmiddel og som euforiserende stof, der kan fremkalde hallucinationer og deliriske tilstande.

Også i nyere tid har alrune lagt navn til gode historier. En amerikansk tegneserie fra 30’erne havde som hovedperson en magiker og hypnotisør ved navn Mandrake - det engelske navn for alrune-planten. Og i Danmark tog et band, der spillede symfonisk syrerock, i 60’erne navnet Alrune Rod.

I J.K. Rowlings bøger om Harry Potter optræder alrune jævnligt og når eleverne på Hogwarts Skole for Heksekunster og Troldmandsskab arbejder med alrunen, bærer de fornuftigvis høreværn mod alrunerodens dødbringende skrig.

Udover alle de fantasifulde skrøner og myter om alrunen, er den også en flot og særegen plante, der er værd at dyrke, hvis man kan lide det lidt specielle i sin have. Alrune kan dyrkes i almindelig havemuld og trives i både sol og let skygge. Sørg for, at den får vand og gødning i vækstsæsonen.

Frøene af alrune kan være lidt af en udfordring at få i gang. De sås bedst i løbet af efterår eller vinter i en krukke, der stilles udendørs, eller i et koldt drivhus, da frøene har behov for en kuldeperiode for at blive vækket af deres dvale. Sår man først om foråret, er det en god ide at sætte såpotten i fryseren i et par uger, inden den stilles udendørs. Frø vil normalt spire i løbet af foråret – er der enkelte, der ikke spirer, kan man lade såpotten stå ude det kommende år: Der er en rimelig chance for, at frøene så vil spire det efterfølgende forår.

Når småplanterne er til at håndtere, plantes de på deres blivende voksested – og husk at pga den dybe pælerod, er planten ikke lige til at flytte rundt med, når først den er kommet godt i groning.

Frøene er svære at skaffe og derfor desværre ret dyre, så bemærk:
Kun 5 frø pr. pose.

«-Tilbage

Vis uden moms Anbefal Print

Kunder købte også