Forside | Om Albinus Frø | Kunderne siger | Om at så | Nyhedsbrev | Læserne siger | Vilkår | Kontakt | Kurv
Vis kurv

0 vare(r) i kurven
I alt 0,00 DKK

Basilikum ’Genovese’
Ocimum basilicum
På lager
Varenavn: Basilikum ’Genovese’
Ocimum basilicum
Pris ved 1Pose 25,00 DKK

Basilikum er en skøn og velsmagende krydderurt og har man set de overdådige buskagtige planter i middelhavslandene, er det nemt at drømme om at kunne høste overdådige mængder af basilikum af egen avl. Sydpå er basilikum en flerårig halvbusk, der vokser vildt. I Danmark må vi nøjes med at dyrke den som etårig og gøre vort bedste for at opfylde dens helt basale og uomgængelige behov, nemlig læ, vand, varme og sol. Derfor er det oplagt at dyrke basilikum i drivhus, udestue el.lign., hvis man har mulighed for det. Er sommeren rigtig god og varm, kan man dog også dyrke den ude. I så fald er det en god ide at dyrke basilikum i en stor krukke, der sættes i den varmeste lækrog, som man kan opdrive i haven, hvor der er sol mindst halvdelen af dagen. Helst et sted, hvor man kommer mindst en gang dagligt med vandkanden, for basilikum kræver konstant fugtighed og tåler ikke udtørring. Man kan også dyrke basilikum på friland, hvis man kan honorere dens vækstkrav,

Kan man give basilikum læ, vand, varme og sol - i denne prioriterede rækkefølge - er det til gengæld luksuriøst at kunne plukke bundter af basilikum af egen avl.

Basilikum forspires indendøre, ved omkring 22 grader, i april. Begynd ikke tidligere, for da er der sjældent nok dagslys. Frøene skal blot trykkes let ned i jorden, som gerne må være sandblandet. Sørg for at holde den konstante varme og hold hele tiden jorden fugtig. Spirer normalt i løbet af 1-2 uger. Tidspunkt for udplantning afhænger af om man har drivhus, eller om planterne skal gro i en potte ude. Udendørs skal de ikke sættes ud før omkring 1. juni.

Når planterne er vokset til, skal man jævnligt høste af dem. Basilikum er nemlig en af de planter, der har den vidunderlige egenskab, at den skyder mere, jo mere man plukker. Basilikum bærer små hvidlige læbeblomster, men smagen af bladene er bedst inden blomstring, så det er endnu en grund til jævnligt at høste, så planten ikke sætter blomst.

Basilikum fås i forskellige farver og smagsvarianter – se de øvrige sorter som selvstændige produkter.
Ca. 100 frø pr. pose.

«-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print

Kunder købte også
Hjertegræs, Stor
Briza maxima Hjertegræs, Stor
Briza maxima

Yndefuld græsart med svajende og lette, hjerteformede aks. Meget fin og romantisk i buketter.

26,50 DKK
Øjeblomst ’Five Spot’
Nemophila maculata Øjeblomst ’Five Spot’
Nemophila maculata

Lille og lav bunddækkeplante med de yndigste blomster i blåt og hvidt – de ser ud som om en dygtig porcelænsmaler har været i gang!

25,00 DKK
Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum

Skøn og ivrigt voksende klatreplante med små orkidélignende, hvide blomster, dekorative oppustede frøkapsler og de fineste blåsorte frø dekoreret med et hvidt hjerte.

29,50 DKK
Spejlæg
Limnanthes douglasii Spejlæg
Limnanthes douglasii

Glad lille sommerblomst, der kaldes det, den ligner: Spejlæg! Lysegrønt, bregnelignende løv omkranser de kønne tofarvede, gule og hvide, blomster.

24,50 DKK
Gulerod, Pryd- ’Dara’
Daucus carota Gulerod, Pryd- ’Dara’
Daucus carota

Elegante og graciøse skærmblomster i et fint filigranmønster i rosa, bordeaux og hvide farver. Sommerblomster som de fineste kniplinger.

27,50 DKK

ALBINUS FRØ • INFO@ALBINUSFRO.DK