Forside
|
Om Albinus Frø
|
Kunderne siger
|
Om at så
|
Nyhedsbrev
|
Læserne siger
|
Vilkår
|
Kontakt
|
Kurv
Vis kurv
0 vare(r) i kurven
I alt
0,00 DKK
FRØ
Grøntsager, krydderurter
& spiselige blomster
Agurker
Auberginer
Bønner
Chili
Courgetter, squash, zucchini
Græskar
Gulerødder
Kål
Majs
Pebre
Radiser
Tomater
Sommerblomster, etårige
Stauder, toårige & løgplanter
Til den vilde have
Klatre- & slyngplanter
Stue- & krukkeplanter
Træer & buske
Forside
»
FRØ
»
Grøntsager, krydderurter
& spiselige blomster
Blåbælg ’Død mands finger’
Decaisnea fargesii
På lager
Varenavn:
Blåbælg ’Død mands finger’
Decaisnea fargesii
Pris ved
1
Pose
32,00 DKK
Blåbælg er en eksotisk plante, en fremmed på vore breddegrader, men den kan fint trives her i landet og er nem at dyrke. Den stammer fra Kina, hvorfra den blev bragt til Europa af missionærer i slutningen af 1800-tallet.
Om efteråret står busken med fede, blåduggede bælge, der hænger tungt fra grenene. Man kan næsten ikke lade være med at røre ved dem, som de hænger fra busken, men man trækker hånden til sig igen med et gysende ’bvadr’, fordi bælgene føles bløde og levende i ens hånd – de giver en fornemmelse af kolde, bløde pølsefingre. Kaldenavnet ’Død mands finger’ beskriver uhyre præcist, hvordan bælgene føles. Den har også fået andre navne, såsom blå pølsefrugt, forstuvede bønner eller larvefrugt.
I Danmark kan busken blive 3-4 meter i højden og nogenlunde det samme i bredden. De fleste grene skyder fra basis ved jorden og har få sidegrene. Den har fine, finnede blade og er meget let i løvet. Bladene begynder at vise sig i maj – de er grønne på oversiden og gråblå på undersiden - og derefter sætter blåbælg i juni smukke og lette, klokkeformede blomster i klaser. Blomsterne er gul-grønne og meget yndige.
Blåbælg trives bedst på et lunt voksested, i fuld sol med lidt læ og en let, porøs jord. Den kan også gro i halvskygge, men det påvirker antallet af frugter og disses farve. Blåbælg-busken kræver ingen særlig pleje, men bliver den for kraftig, kan man tynde ud i de ældre grene, så der bliver plads til nye skud og buskens lette udtryk bevares. I særlig strenge vintre kan busken fryse tilbage, men den vil skyde igen nedefra. Efter blomstringen dannes bælgfrugterne og i oktober-november står busken med de ca. 10 cm lange, blå-lilla frugter. Bælgfrugterne er lige så specielle, når de åbnes. De er fyldte med sorte frø i en blævrende, geléagtig masse - ligner nærmest en stor larve eller maddike. Geléen dufter sødligt og er faktisk spiselig. I hjemlandet Kina anses blåbælg for en delikatesse som dessertfrugt.
Blåbælg er nem at frøformere, men det kan kræve en smule tålmodighed, idet frøene kan være længe om at spire. Bedst er det at koldså frøene i løbet af vinterhalvåret eller i det tidlige forår - læs mere om koldsåning under 'Om at så'. Læg frøene i blød natten over (max. 12 timer). Når først planten er i gang, er den forholdsvis hurtigvoksende, og bør plantes ud på friland. Forvent dog, at der går et par år, inden du kan plukke ’Død mands finger’ af busken.
10 frø pr. pose.
«-Tilbage
Vis uden moms
Anbefal
Print
Kunder købte også
Blærebælg
Colutea arborescens
En fin, op til 3 meter høj, løvfældende busk med lysegrønne finnede blade og lette gule blomster. Efter blomstring udvikles meget dekorative oppustede bælge.
24,50 DKK
Hjertegræs, Stor
Briza maxima
Yndefuld græsart med svajende og lette, hjerteformede aks. Meget fin og romantisk i buketter.
26,50 DKK
Øjeblomst ’Five Spot’
Nemophila maculata
Lille og lav bunddækkeplante med de yndigste blomster i blåt og hvidt – de ser ud som om en dygtig porcelænsmaler har været i gang!
25,00 DKK
Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum
Skøn og ivrigt voksende klatreplante med små orkidélignende, hvide blomster, dekorative oppustede frøkapsler og de fineste blåsorte frø dekoreret med et hvidt hjerte.
29,50 DKK
Kantbæger, Leanderklokke
Nicandra physalodes
Fin etårig plante med meget smukke, lyslilla blomster og flotte, sorte aftegninger på både knopper, stængler og blade.
23,00 DKK
ALBINUS FRØ •
INFO@ALBINUSFRO.DK