Forside | Om Albinus Frø | Kunderne siger | Om at så | Nyhedsbrev | Læserne siger | Vilkår | Kontakt | Kurv
Vis kurv

0 vare(r) i kurven
I alt 0,00 DKK

Chili 'Bhut Jolokia'
Capsicum chinense/frutescens
På lager
Varenavn: Chili 'Bhut Jolokia'
Capsicum chinense/frutescens
Pris ved 1Pose 32,50 DKK

’Bhut Jolokia’ er en rygende stærk chili, der i 2007 blev optaget i Guinness Rekordbog som verdens stærkeste chili. Dens førsteplads er senere blevet udfordret, men der er ingen tvivl om at ’Bhut Jolokia’ hører til blandt verdens allerstærkeste chili. ’Bhut Jolokia’ fik sin rekordplacering efter at forskere på New Mexico State University målte dens styrke til over 1 million såkaldte Scovilles på den skala, der bruges til at måle, hvor hot en chili er. Det er tre gange stærkere end de ellers meget stærke habanero-chili og mellem 200 og 400 gange stærkere end den klassiske Tabasco-sovs!

’Bhut Jolokia’ stammer fra den nordøstlige del af Indien og dyrkes overvejende i delstaten Assam. Den kendes også som Ghost Pepper. Efter sigende skulle ordet Bhut betyde ånd eller spøgelse og der henvises ofte til, at ’Bhut Jolokia’ er så stærk, at ånden forlader kroppen, når man spiser den.

’Bhut Jolokia’ giver flotte frugter, ca. 7-10 cm lange. De begynder som limegrønne og modner over orange til rød. Overfladen er meget karakteristisk rynket på en ganske charmerende og let genkendelig måde. Frugterne er lidt længere om at modne end den gennemsnitlige chili, så ’Bhut Jolokia’ hører til de chili, hvor man skal tidligt i gang – begynd gerne forspiring allerede i januar. Har man mulighed for at supplere med kunstigt lys fra gropærer, kan man forspire allerede i december. Planten bliver ca. 70 cm høj.

’Bhut Jolokia’ er en varmekrævende chili-sort, så chancen for succes er absolut størst i drivhus.
Bemærk: kun 5 frø pr. pose.

Sådan sår du peberfrugt og chili
Bemærk: Nedenfor bruges mestendels navnene 'peber' og 'peberfrugt', men dyrkningsvejledningen gælder også for chili.

Peberfrugter og chili forspires lunt indendøre i februar-marts. Nogle chili-entusiaster anbefaler endda, at chili sås allerede i december-januar. Sår man chili så tidligt, bør man dog supplere med kunstigt lys. Hen i maj kan planterne sættes ud i drivhus, udestue el.lign. Peberfrugter er også velegnede til at dyrke i en vindueskarm, hvis man ikke har drivhus. Hvis den danske sommer arter sig ordentligt, kan man også forsøge sig med at dyrke peber på friland, men i så fald skal man give dem havens varmeste, mest solrige plet i læ for vind. Eller fx et lunt hjørne på terrassen eller en altan. Peber er velegnet til at dyrke i krukker eller plantesække.

Frø af peber sås i en lille potte, plantebakke el.lign. og stilles lunt i et lyst vindue, gerne sydvendt. Så- og priklejord er velegnet, eller man kan blande sin egen jord af kompostjord iblandet ca. 1/3 sand. Frøene sås i ca. 1 cm's dybde og den let fugtige jord trykkes til, så frøet har god jordkontakt. De nysåede frø skal have varme (20-25 grader) om dagen, men tager ikke skade af natsænkning til ca. 15 grader. Hvis du dyrker flere forskellige sorter af peber eller chili, så husk at sætte skilt ved de enkelte såpotter – planterne ligner hinanden!

Frø af peber spirer forholdsvis hurtigt, normalt inden for 5-15 dage. Når det første hold rigtige blade (ikke kimblade) er dannet, kan man prikle/potte småplanterne over i lidt større potter. Dette er normalt et par uger efter såning. Planterne skal pottes om i større potter et par gange i løbet af de næste par måneder, så de hele tiden har god plads til rødderne.

Lys og varme er essentielt for peberplanter, ligesom man skal sørge for, at planterne har noget at leve af i form af løbende gødskning. Peberplanter kan nemt gå i stå i væksten, hvis man ikke sørger for kontinuerlig tilførsel af næring. Valg af gødning må bero på ens egen overbevisning.

Planter af peber har brug for opbinding eller en eller flere støttepinde. På sorter, der bærer store frugter, er det en god ide at binde hver enkelt frugtbærende gren op, så den ikke knækker af under vægten af frugterne. Fjern de første fem-seks blomsterknopper, så vil næste hold blomster udvikles hurtigere og det vil samlet give et større antal frugter pr. plante.

Peber er selvbestøvende - man kan give planten en smule hjælp ved at ryste den eller bruse den over med vand. Herefter vil frugterne udvikle sig. Mange sorter af peberfrugter er spiselige på forskellige stadier af modning – og de vil ofte have forskellig farve alt efter om de er umodne, halvmodne eller fuldmodne. Hvis man foretrækker at vente med at plukke frugterne til de er helt modne, får man samlet set færre frugter, fordi udviklingen af nye blomster går i stå, når planten er fuld af frugter under modning. Prøv dig frem, og find ud af på hvilket stadie, du foretrækker peberfrugterne!
«-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print

Kunder købte også
Øjeblomst ’Five Spot’
Nemophila maculata Øjeblomst ’Five Spot’
Nemophila maculata

Lille og lav bunddækkeplante med de yndigste blomster i blåt og hvidt – de ser ud som om en dygtig porcelænsmaler har været i gang!

25,00 DKK
Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum

Skøn og ivrigt voksende klatreplante med små orkidélignende, hvide blomster, dekorative oppustede frøkapsler og de fineste blåsorte frø dekoreret med et hvidt hjerte.

29,50 DKK
Kantbæger, Leanderklokke
Nicandra physalodes  Kantbæger, Leanderklokke
Nicandra physalodes

Fin etårig plante med meget smukke, lyslilla blomster og flotte, sorte aftegninger på både knopper, stængler og blade.

23,00 DKK
Gulerod, Pryd- ’Dara’
Daucus carota Gulerod, Pryd- ’Dara’
Daucus carota

Elegante og graciøse skærmblomster i et fint filigranmønster i rosa, bordeaux og hvide farver. Sommerblomster som de fineste kniplinger.

27,50 DKK
Løvemund 'Mix'
Antirrhinum majus  Løvemund 'Mix'
Antirrhinum majus

Nem og livskraftig sommerblomst med læbeformede blomster i et mix af kulører som bl.a. hvid, lysegul, rosa, orange, pink og mørk-lilla.

24,50 DKK

ALBINUS FRØ • INFO@ALBINUSFRO.DK