Forside | Om Albinus Frø | Kunderne siger | Om at så | Nyhedsbrev | Læserne siger | Vilkår | Kontakt | Kurv
Vis kurv

0 vare(r) i kurven 
I alt 0,00 DKK
 
Chili 'Demon Red’
Capsicum annuum
  På lager 
Varenavn: Chili 'Demon Red’
Capsicum annuum
Pris ved 1Pose 25,00 DKK

’Demon Red’ er den oplagte chili at vælge, hvis man har begrænset plads. Den lille, kompakte plante vokser buskagtigt og med sine kun ca. 35 cm i både højde og bredde er den velegnet til at dyrke i en sydvendt vindueskarm eller i en lun, solrig krog på en lille altan. Men også havefolk og chilientusiaster med mere plads, vil få glæde af denne skønne, lille chili.

Frugterne af ’Demon Red’ sidder tæt på planten og stritter ret op i luften. Frugterne udvikler sig fra umodne grønne over brun-orange til fuldmodent postkasserødt. Skønt planten er lille, er den rigtbærende og man kan glæde sig over en relativ stor høst over en lang sæson. Frugterne er medium til temmelig hotte: ’Demon Red’ ligger med ca. 40.000 såkaldte Scovilles lidt over midten på den skala, der bruges til at måle, hvor hot en chili er.

De enkelte frugter er kun ca. 1-2 cm lange, men med deres styrke behøver man ikke mere end en eller to for at give fx en pastasovs et passende skud kapow. Med deres beskedne størrelse er ’Demon Red’ ideelle til tørring: Pluk de modne chili og lad dem tørre på en bakke el.lign. et varmt og tørt sted. Man kan også trække chilierne på snor og hænge dem til tørring. Normalt er de gennemtørre i løbet af et par uger og kan så gemmes til vinteren – enten som hele frugter eller de kan knuses til flager eller chilipulver.
Ca. 10 frø pr. pose.

Sådan sår du peberfrugt og chili
Bemærk: Nedenfor bruges mestendels navnene 'peber' og 'peberfrugt', men dyrkningsvejledningen gælder også for chili.

Peberfrugter og chili forspires lunt indendøre i februar-marts. Nogle chili-entusiaster anbefaler endda, at chili sås allerede i december-januar. Sår man chili så tidligt, bør man dog supplere med kunstigt lys. Hen i maj kan planterne sættes ud i drivhus, udestue el.lign. Peberfrugter er også velegnede til at dyrke i en vindueskarm, hvis man ikke har drivhus. Hvis den danske sommer arter sig ordentligt, kan man også forsøge sig med at dyrke peber på friland, men i så fald skal man give dem havens varmeste, mest solrige plet i læ for vind. Eller fx et lunt hjørne på terrassen eller en altan. Peber er velegnet til at dyrke i krukker eller plantesække.

Frø af peber sås i en lille potte, plantebakke el.lign. og stilles lunt i et lyst vindue, gerne sydvendt. Så- og priklejord er velegnet, eller man kan blande sin egen jord af kompostjord iblandet ca. 1/3 sand. Frøene sås i ca. 1 cm's dybde og den let fugtige jord trykkes til, så frøet har god jordkontakt. De nysåede frø skal have varme (20-25 grader) om dagen, men tager ikke skade af natsænkning til ca. 15 grader. Hvis du dyrker flere forskellige sorter af peber eller chili, så husk at sætte skilt ved de enkelte såpotter – planterne ligner hinanden!

Frø af peber spirer forholdsvis hurtigt, normalt inden for 5-15 dage. Når det første hold rigtige blade (ikke kimblade) er dannet, kan man prikle/potte småplanterne over i lidt større potter. Dette er normalt et par uger efter såning. Planterne skal pottes om i større potter et par gange i løbet af de næste par måneder, så de hele tiden har god plads til rødderne.

Lys og varme er essentielt for peberplanter, ligesom man skal sørge for, at planterne har noget at leve af i form af løbende gødskning. Peberplanter kan nemt gå i stå i væksten, hvis man ikke sørger for kontinuerlig tilførsel af næring. Valg af gødning må bero på ens egen overbevisning.


Planter af peber har brug for opbinding eller en eller flere støttepinde. På sorter, der bærer store frugter, er det en god ide at binde hver enkelt frugtbærende gren op, så den ikke knækker af under vægten af frugterne. Fjern de første fem-seks blomsterknopper, så vil næste hold blomster udvikles hurtigere og det vil samlet give et større antal frugter pr. plante.

Peber er selvbestøvende - man kan give planten en smule hjælp ved at ryste den eller bruse den over med vand. Herefter vil frugterne udvikle sig. Mange sorter af peberfrugter er spiselige på forskellige stadier af modning – og de vil ofte have forskellig farve alt efter om de er umodne, halvmodne eller fuldmodne. Hvis man foretrækker at vente med at plukke frugterne til de er helt modne, får man samlet set færre frugter, fordi udviklingen af nye blomster går i stå, når planten er fuld af frugter under modning. Prøv dig frem, og find ud af på hvilket stadie, du foretrækker peberfrugterne!
Antal
  
  «-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print


Kunder købte også
Blærebælg <i>Colutea arborescens</i> Blærebælg Colutea arborescens
En fin, op til 3 meter høj, løvfældende busk med lysegrønne finnede blade og lette gule blomster. Efter blomstring udvikles meget dekorative oppustede bælge.
 
24,50 DKK 
Hjertegræs, Stor <br><i>Briza maxima</i> Hjertegræs, Stor
Briza maxima

Yndefuld græsart med svajende og lette, hjerteformede aks. Meget fin og romantisk i buketter.
 
24,50 DKK 
Øjeblomst ’Five Spot’ <br><i>Nemophila maculata</i> Øjeblomst ’Five Spot’
Nemophila maculata

Lille og lav bunddækkeplante med de yndigste blomster i blåt og hvidt – de ser ud som om en dygtig porcelænsmaler har været i gang!
 
24,50 DKK 
Ballonvin, ’Love in a Puff’ <br><i>Cardiospermum halicacabum</i> Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum

Skøn og ivrigt voksende klatreplante med små orkidélignende, hvide blomster, dekorative oppustede frøkapsler og de fineste blåsorte frø dekoreret med et hvidt hjerte.
 
28,50 DKK 
Kantbæger, Leanderklokke <br><i>Nicandra physalodes </i> Kantbæger, Leanderklokke
Nicandra physalodes

Fin etårig plante med meget smukke, lyslilla blomster og flotte, sorte aftegninger på både knopper, stængler og blade.
 
19,50 DKK 

ALBINUS FRØ • INFO@ALBINUSFRO.DK