Forside | Om Albinus Frø | Kunderne siger | Om at så | Nyhedsbrev | Læserne siger | Vilkår | Kontakt | Kurv
Vis kurv

0 vare(r) i kurven 
I alt 0,00 DKK
 
Cikorie 'Spadona' Cichorium intybus
  På lager 
Varenavn: Cikorie 'Spadona' Cichorium intybus
Pris ved 1Pose (Før 24,50)12,25 DKK

I sommermånederne kan man langs grøftekanter nyde cikoriens lange blomstring fra juli til september. Store, åbne blomster i den yndigste babyblå nuance. Cikorie er også den plante, hvoraf man driver skud frem i mørke og får de såkaldte julesalat ud af det. Er det julesalat, man er ude efter, skal man dog ikke vælge denne sort – disse frø egner sig bedst til at dyrke for planten og de søde blomsters skyld.

Den flerårige cikorie er perfekt til ’vild med vilje’-haven. De kønne blomster sidder to-tre stykker sammen, løst fordelt på de 60-80 cm høje, stive stilke og virker som lyseblå pletter i fx en blomstereng eller på en lidt vild sommerhusgrund. Blomsterne åbner sig om morgenen, drejer sig let rundt efter solen og lukker sig igen først på eftermiddagen. Cikorie er en god biplante, der tiltrækker bier og andre nyttige insekter.

Cikorie blev indført til Norden i Middelalderen og blev brugt som lægeplante mod mange dårligdomme. Sit store ’folkelige gennembrud’ fik cikorien før og under 2. verdenskrig, hvor manglen på rigtig kaffe var stor. Den dybe pælerod af cikorie kan ristes, males og derefter trække i kogende vand til en lidt bitter, brun drik, der med nogen god vilje kan minde om kaffe. I 30’erne slog en række mindre cikorietørrerier sig sammen til De forenede Kaffesurrogat- og Cikoriefabrikker. Erstatningsproduktet blev solgt under navne som Richs og Danmark’s. Kendte var de to produkters slogans: ’Det er Richs, der drik´s’ og ’Det er Danmark´s, der duer’, som vittige hoveder knyttede sammen med et lille 'men' til det folkelige: ’Det er Richs, der drik´s’, men det er Danmark´s, der duer’!

Cikorierod som basis for en varm drik har dog (endnu?) ikke fået en renæssance - trods Nyt Nordisk Køkken og den generelle interesse for at finde maden i naturen. Til gengæld kan man sagtens bruge både de kønne blomster og de spæde blade af cikorie som et lille vildt islæt i salatskålen. Bladene er bedst inden blomstring, efter blomstring bliver de mere bitre. I både det italienske og franske køkken er blade af cikorie en helt almindelig og populær salatplante.

Cikorie er en flerårig staude og planten sætter derfor først blomster på andetåret – det første år giver den blot en rosetlignende bladplante.

Cikorie kan bruges både som dæk- og efterafgrøde.

Kan sås ude fra marts og resten af foråret. Der er ikke vundet noget ved at forspire cikorie varmt indendøre – frøene vil for det meste spire bedre, hvis såpotten står ude.
Min. 100 frø pr. pose.


Antal
  
  «-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print


Kunder købte også
Blærebælg <i>Colutea arborescens</i> Blærebælg Colutea arborescens
En fin, op til 3 meter høj, løvfældende busk med lysegrønne finnede blade og lette gule blomster. Efter blomstring udvikles meget dekorative oppustede bælge.
 
24,50 DKK
12,25 DKK 
Hjertegræs, Stor <br><i>Briza maxima</i> Hjertegræs, Stor
Briza maxima

Yndefuld græsart med svajende og lette, hjerteformede aks. Meget fin og romantisk i buketter.
 
26,50 DKK
13,25 DKK 
Øjeblomst ’Five Spot’ <br><i>Nemophila maculata</i> Øjeblomst ’Five Spot’
Nemophila maculata

Lille og lav bunddækkeplante med de yndigste blomster i blåt og hvidt – de ser ud som om en dygtig porcelænsmaler har været i gang!
 
25,00 DKK
12,50 DKK 
Ballonvin, ’Love in a Puff’ <br><i>Cardiospermum halicacabum</i> Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum

Skøn og ivrigt voksende klatreplante med små orkidélignende, hvide blomster, dekorative oppustede frøkapsler og de fineste blåsorte frø dekoreret med et hvidt hjerte.
 
29,50 DKK
14,75 DKK 
Kantbæger, Leanderklokke <br><i>Nicandra physalodes </i> Kantbæger, Leanderklokke
Nicandra physalodes

Fin etårig plante med meget smukke, lyslilla blomster og flotte, sorte aftegninger på både knopper, stængler og blade.
 
23,00 DKK
11,50 DKK 

ALBINUS FRØ • INFO@ALBINUSFRO.DK