Forside | Om Albinus Frø | Kunderne siger | Om at så | Nyhedsbrev | Læserne siger | Vilkår | Kontakt | Kurv
Vis kurv

0 vare(r) i kurven
I alt 0,00 DKK

Citrontagetes ’Lemon Gem’
Tagetes tenuifolia
På lager
Varenavn: Citrontagetes ’Lemon Gem’
Tagetes tenuifolia
Pris ved 1Pose 26,50 DKK

Citrontagetes er af tagetes-familien, som vi mest kender som den ofte stærkt orange sommerblomst, der også lyder navnet fløjlsblomst. Mens tagetes er en sommerblomst, som mange elsker at hade og som lugter ilde, så holder de fleste af den skønne citronduft, der omgiver denne plante. Bryder man sig ikke om tagetes som sommerblomst, så kan man alligevel sætte pris på denne citrontagetes som krydderurt.

Citrontagetes kan sagtens dyrkes som almindelig tagetes-sommerblomst, men den er betydelig mere interessant, hvis man tænker på den som en krydderurt eller spiselig blomst, der også har flotte solgule blomster. Både de gule blomster og det lettte, filigranagtige løv har en intens citrusaroma og er velegnet som krydderurt, der kan steges med fx en gang friske, råstegte rødbeder og gulerødder, dampes med fisk, drysses over salater, trække i marinader eller bruges som pynt. De solgule blomster giver både farve og citronsmag til fx dressinger og rørt smør og er kønne, velduftende og –smagende på kager og desserter. De tørrede blade er gode i blandinger af urtete.

Citrontagetes er en lav, pudedannende plante, ca. 25 cm høj. Med dens pudeform er den smuk i store grupper, som kantplante i fx krydderurtebedet, mellem roserne eller i potter, krukker og altankasser. Citrontagetes kan forspires inde fra marts-april og kan sættes ud i slutningen af maj, enten i krukker eller den kan plantes på friland. Man kan også så den ude fra ca. midt i maj. Planterne blomstrer helt frem til oktober. Sørg for at vande og gøde kontinuerligt.

Tagetes fås også i sorter med smag og duft af hhv. lakrids og appelsin - se disse som selvstændige produkter.
Ca. 40 frø pr. pose.

«-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print

Kunder købte også
Hjertegræs, Stor
Briza maxima Hjertegræs, Stor
Briza maxima

Yndefuld græsart med svajende og lette, hjerteformede aks. Meget fin og romantisk i buketter.

26,50 DKK
Øjeblomst ’Five Spot’
Nemophila maculata Øjeblomst ’Five Spot’
Nemophila maculata

Lille og lav bunddækkeplante med de yndigste blomster i blåt og hvidt – de ser ud som om en dygtig porcelænsmaler har været i gang!

25,00 DKK
Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum

Skøn og ivrigt voksende klatreplante med små orkidélignende, hvide blomster, dekorative oppustede frøkapsler og de fineste blåsorte frø dekoreret med et hvidt hjerte.

29,50 DKK
Kantbæger, Leanderklokke
Nicandra physalodes  Kantbæger, Leanderklokke
Nicandra physalodes

Fin etårig plante med meget smukke, lyslilla blomster og flotte, sorte aftegninger på både knopper, stængler og blade.

23,00 DKK
Spejlæg
Limnanthes douglasii Spejlæg
Limnanthes douglasii

Glad lille sommerblomst, der kaldes det, den ligner: Spejlæg! Lysegrønt, bregnelignende løv omkranser de kønne tofarvede, gule og hvide, blomster.

24,50 DKK

ALBINUS FRØ • INFO@ALBINUSFRO.DK