Forside | Om Albinus Frø | Kunderne siger | Om at så | Nyhedsbrev | Læserne siger | Vilkår | Kontakt | Kurv
Vis kurv

0 vare(r) i kurven 
I alt 0,00 DKK
 
Fingerbøl 'Mix'
Digitalis purpurea
  På lager 
Varenavn: Fingerbøl 'Mix'
Digitalis purpurea
Pris ved 1Pose (Før 26,50)13,25 DKK

Fingerbøl kan man næsten ikke kan få for mange af. Romantisk, yndefuld og nem er den. Fingerbøl er toårig og giver det første år en lodden bladroset, for året efter at skyde en stængel, et blomsterspir, fuld af de vidunderligste klokkeformede blomster i hvide, rosa og lilla nuancer. Blomsterstænglen kan blive over en meter høj, og hver eneste blomsterklokke er i åbningen fuld af små pletter - de fineste ’fregner’.

Fingerbøl er ikke altid blevet værdsat i de danske haver – dels formentlig fordi den er giftig (og ja, det er den – det er en gammel lægeplante kendt fra klosterhaver), og dels formentlig fordi den gerne breder sig og bliver til flere, når først den har fået fat. Men er det da ikke netop en dyd: kan man forestille sig noget smukkere end at have massevis af denne smukke blomsterplante i sin have?

Det kræver en smule omtanke og forarbejde at få en selvkørende bestand af fingerbøl i sin have. For selv om den villigt frøformerer sig, så tager det en del år for toårige planter at blive til en større bestand. Toårige lever, som navnet siger, i to år. Sår man den, vil den i det første år danne en bladroset. Året efter vil den så blomstre med massevis af de fortryllende klokker på den imponerende blomsterstand, hvorefter den dør. Hvis man undlader at klippe de visne blomsterstande af, vil den danne frø, som drysser ud på jorden. Disse frø vil så året efter danne bladrosetter, der året efter danner blomst, der smider frø ........ osv. Men i nogle år altså kun med blomstring hvert andet år. Vil man så fingerbøl, er det derfor en god ide at så dem to år i træk. Så vil man i løbet af nogle år have en selvkørende bestand med blomstring år efter år.

Fingerbøl eller digitalis er vidunderlig i den frodige cottage garden – eller hvis man blot gerne vil have noget, der ligner. Den er nem og taknemmelig at dyrke – trives bedst i fugtig halv- eller helskygge. Derfor er den ideel i et skovbundsbed. Trods højden behøver den sjældent at blive bundet op. De smukke blomster kommer i juni og fornyer sig længe: efterhånden som blomsterne nederst på stænglen afblomstrer, springer nye ud længere oppe, således at den samlede blomstring kan strække sig op til en måned. Ønsker man, at den skal frøformere sig, skal man som nævnt lade de visne blomster udvikle sig til frøstande og smide frø. Har man allerede nok af frø, kan man klippe stænglen af efter blomstring, og med lidt held vil planten vokse videre og give en anden, mindre blomstring.

Frøene er bittesmå og kan være lidt svære at håndtere. Bland dem eventuelt med lidt fint sand og drys blandingen ud ovenpå jorden. Riv let og vand forsigtigt, så alle de små frø ikke bliver skyllet væk.
Kan sås hele året - også i den kolde periode. Læs mere om frøformering af stauder under 'Om at så'.
Ca. 75-100 frø pr. pose.


Antal
  
  «-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print


Kunder købte også
Blærebælg <i>Colutea arborescens</i> Blærebælg Colutea arborescens
En fin, op til 3 meter høj, løvfældende busk med lysegrønne finnede blade og lette gule blomster. Efter blomstring udvikles meget dekorative oppustede bælge.
 
24,50 DKK
12,25 DKK 
Hjertegræs, Stor <br><i>Briza maxima</i> Hjertegræs, Stor
Briza maxima

Yndefuld græsart med svajende og lette, hjerteformede aks. Meget fin og romantisk i buketter.
 
26,50 DKK
13,25 DKK 
Øjeblomst ’Five Spot’ <br><i>Nemophila maculata</i> Øjeblomst ’Five Spot’
Nemophila maculata

Lille og lav bunddækkeplante med de yndigste blomster i blåt og hvidt – de ser ud som om en dygtig porcelænsmaler har været i gang!
 
25,00 DKK
12,50 DKK 
Klokketræ ’Mix’ <br><i>Abutilon hybridum </i> Klokketræ ’Mix’
Abutilon hybridum

Høj smuk stueplante med hængende, klokkeformede blomster i nuancer som rosa, pink, orange, fersken, lysegul og hvid.. Meget frodig, dyrkes i stue eller vinterhave – og vil elske et sommerophold ude på terrasse eller altan.
 
28,50 DKK
14,25 DKK 
Ballonvin, ’Love in a Puff’ <br><i>Cardiospermum halicacabum</i> Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum

Skøn og ivrigt voksende klatreplante med små orkidélignende, hvide blomster, dekorative oppustede frøkapsler og de fineste blåsorte frø dekoreret med et hvidt hjerte.
 
29,50 DKK
14,75 DKK 

ALBINUS FRØ • INFO@ALBINUSFRO.DK