Forside | Om Albinus Frø | Kunderne siger | Om at så | Nyhedsbrev | Læserne siger | Vilkår | Kontakt | Kurv
Vis kurv

0 vare(r) i kurven
I alt 0,00 DKK

Frøkenhat ‘Queen Red Lime’
Zinnia elegans
Ikke på lager
Varenavn: Frøkenhat ‘Queen Red Lime’
Zinnia elegans
Pris ved 1Pose 29,50 DKK

‘Queen Red Lime’ er noget af det hotteste blandt de i øvrigt skønne frøkenhatte. Frøkenhat er en elsket sommerblomst, der også stod i mormors have, og den kommer i mange skønne sorter og farver. Men denne relativt nye sort, ‘Queen Red Lime’, har gået sin sejrsgang blandt haveelskere i de senere år – ikke mindst blandt de engelske garden lovers, hvis sans for det sublime og romantiske aldrig slår fejl.

Og ‘Queen Red Lime’ er da også utrolig skøn at skue. Som med alle frøkenhat er blomsterne meget elegante og skulpturelle, lige fra de er på knopstadiet til blomsten er næsten afblomstret. Denne sort, ‘Queen Red Lime’, får blomster i de smukkeste nuancer af støvet rosa og lilla med et touch af lime – yndigt!

Frøkenhat – eller Zinnia, som den ofte benævnes ved brug af dens latinske navn – er generelt en virkelig skøn sommerblomst, der flittigt producerer blomster over flere måneder fra juni til oktober. Frøkenhat er rigtig god i buketter – knopperne er flinke til at springe ud efter afskæring. Prøv fx at sætte denne romantiske frøkenhat sammen med hvide skærmblomster - eller blot en enkelt blomst i en slank vase.

Kan forspires indendørs eller i drivhus fra marts-april eller sås direkte på voksestedet i maj-juni. Ved udplantning skal man være opmærksom på, at rødderne er følsomme overfor at blive håndteret. Holder af sol – når planten er etableret på voksestedet tåler den en del udtørring. Ca. 50-70 cm høj.

Da vi jo har håndskrevne navne på vore frøposer, bærer I nok over med, at vi på poserne blot kalder sortsnavnet på disse frø for 'Queen R. L.'.

Desværre er denne skønhed en smule dyrere end de fleste sorter af frøkenhat, så vær opmærksom på, at der er lidt færre frø i disse poser.
Ca. 25 frø pr. pose.

«-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print

Kunder købte også
Blærebælg Colutea arborescens Blærebælg Colutea arborescens
En fin, op til 3 meter høj, løvfældende busk med lysegrønne finnede blade og lette gule blomster. Efter blomstring udvikles meget dekorative oppustede bælge.

24,50 DKK
Tobak, Purpur-
’Perfume Blue’ F1
Nicotiana x sanderae Tobak, Purpur-
’Perfume Blue’ F1
Nicotiana x sanderae

Meget rigt blomstrende sommerblomst af tobaksfamilien. Velduftende blå blomster. God i krukker, på terrasse eller altan.

25,00 DKK
Hjertegræs, Stor
Briza maxima Hjertegræs, Stor
Briza maxima

Yndefuld græsart med svajende og lette, hjerteformede aks. Meget fin og romantisk i buketter.

24,50 DKK
Øjeblomst ’Five Spot’
Nemophila maculata Øjeblomst ’Five Spot’
Nemophila maculata

Lille og lav bunddækkeplante med de yndigste blomster i blåt og hvidt – de ser ud som om en dygtig porcelænsmaler har været i gang!

24,50 DKK
Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum

Skøn og ivrigt voksende klatreplante med små orkidélignende, hvide blomster, dekorative oppustede frøkapsler og de fineste blåsorte frø dekoreret med et hvidt hjerte.

28,50 DKK

ALBINUS FRØ • INFO@ALBINUSFRO.DK