Forside | Om Albinus Frø | Kunderne siger | Om at så | Nyhedsbrev | Læserne siger | Vilkår | Kontakt | Kurv
Vis kurv

0 vare(r) i kurven
I alt 0,00 DKK

Græskar ‘Cornells Bush Delicata’
Cucurbita pepo
På lager
Varenavn: Græskar ‘Cornells Bush Delicata’
Cucurbita pepo
Pris ved 1Pose 24,50 DKK

Delicata-typen af græskar betegnes som et vintergræskar eller vintersquash. Men faktisk er den af samme art, Cucurbita pepo, som de tyndskindede typer vi kender som sommer-squash, courgette eller zucchini. Delicata-græskar har dog også relativt tyndt skind for et vintergræskar og kan ikke gemmes så længe som normalt for vintergræskar. Til gengæld er de meget smagfulde med hints af kastanjer, søde kartofler og majs. Denne sort af Delicata, ‘Cornells Bush Delicata’, er udviklet på det amerikanske universitet Cornell i staten New York i 2001 og året efter vandt den præmie i konkurrencen All American Selection, der hvert år udpeger de bedste blandt nye sorter af grøntsager og blomster.

‘Cornells Bush Delicata’ er et flot cylinderformet græskar, frugterne vejer ca. ½-1 kg og bliver ca. 15-25 cm lange. Skindet er cremefarvet med grønne striber – efterhånden som frugterne udvikles, skifter skindet farve fra det cremefarvede over mod en mere lysegul nuance. Frugtkødet er lyst orange-gult. ‘Cornells Bush Delicata’ giver et bedre udbytte end tidligere sorter af Delicata-græskar, ligesom den har en god modstandsdygtighed over for svampeangreb. Selvom det er en nyudviklet sort, er det ikke en hybrid, og man kan derfor sagtens selv tage frø af den.

‘Cornells Bush Delicata’ er meget velegnet til at bage i ovn, eventuelt udhulet og farseret med kød eller grøntsager. God til suppe, fantastisk på grillen eller bagt i ovnen som tilbehør til kødretter eller som hovedingrediens i en vegetarisk middag. Med dens tynde, spiselige skind er den nem at gå til – fx kan man skære den i tynde skiver, fjerne kernerne og stege eller grille skiverne til squash-ringe. Ringene kan også dybes i dej og steges sprøde i olie.

‘Cornells Bush Delicata’ kræver ca. tre måneder for at udvikle sig fuldt, derfor er det en god ide at forspire indendørs. Sås indendøre fra ca. midten af marts. Sørg for at småplanterne får masser af lys, så de ikke bliver blege og ranglede. Kan man ikke give dem lys nok, må man hellere vente med at forspire til ind i april. Plantes først ud på friland, når temperaturen konstant holder sig over 10 grader. Trives i en varm og meget næringsrig jord.

Planten af ‘Cornells Bush Delicata’ er buskagtig og fylder ikke så meget som mange andre, mere pladskrævende typer af vintergræskar. Optimalt bør græskar hænge frit, mens de udvikles. Alternativt kan man lægge lidt halm el.lign. under græskarrene, så de ikke ligger direkte på jorden og dermed risikerer at rådne i vådt vejr.

Som nævnt er ‘Cornells Bush Delicata’ ikke det optimale vintergræskar til at gemme, men de kan normalt holde sig nogle måneder ved den rette behandling. De skal plukkes senest inden den første frost – kan eventuelt færdigmodnes indendøre ved temperaturer over 20-25 grader. Vil man forsøge at gemme dem, bør de derefter tørres i 10-20 dage ved høje temperaturer (25 grader), derefter opbevares de tørt og køligt (10-15 grader), indtil de skal bruges.
5 frø pr. pose.

Antal

«-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print

Kunder købte også
Tobak, Purpur-
’Perfume Blue’ F1
Nicotiana x sanderae Tobak, Purpur-
’Perfume Blue’ F1
Nicotiana x sanderae

Meget rigt blomstrende sommerblomst af tobaksfamilien. Velduftende blå blomster. God i krukker, på terrasse eller altan.

25,00 DKK
Øjeblomst ’Five Spot’
Nemophila maculata Øjeblomst ’Five Spot’
Nemophila maculata

Lille og lav bunddækkeplante med de yndigste blomster i blåt og hvidt – de ser ud som om en dygtig porcelænsmaler har været i gang!

24,50 DKK
Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum

Skøn og ivrigt voksende klatreplante med små orkidélignende, hvide blomster, dekorative oppustede frøkapsler og de fineste blåsorte frø dekoreret med et hvidt hjerte.

28,50 DKK
Kniplingeblomst ‘Rose’
Trachymene caerulea/Didiscus caeruleus Kniplingeblomst ‘Rose’
Trachymene caerulea/Didiscus caeruleus

Sommerblomst med lyserøde blomsterskærme så fine som de kniplinger, der har givet den navn.

28,50 DKK
Gulerod, Pryd- ’Dara’
Daucus carota Gulerod, Pryd- ’Dara’
Daucus carota

Elegante og graciøse skærmblomster i et fint filigranmønster i rosa, bordeaux og hvide farver. Sommerblomster som de fineste kniplinger.

26,50 DKK

ALBINUS FRØ • INFO@ALBINUSFRO.DK