Forside
|
Om Albinus Frø
|
Kunderne siger
|
Om at så
|
Nyhedsbrev
|
Læserne siger
|
Vilkår
|
Kontakt
|
Kurv
Vis kurv
0 vare(r) i kurven
I alt
0,00 DKK
FRØ
Grøntsager, krydderurter
& spiselige blomster
Agurker
Auberginer
Bønner
Chili
Courgetter, squash, zucchini
Græskar
Gulerødder
Kål
Majs
Pebre
Radiser
Tomater
Sommerblomster, etårige
Stauder, toårige & løgplanter
Til den vilde have
Klatre- & slyngplanter
Stue- & krukkeplanter
Træer & buske
Forside
»
FRØ
»
Grøntsager, krydderurter
& spiselige blomster
Græskar ‘Rouge vif d'Etampes’
Cucurbita maxima
På lager
Varenavn:
Græskar ‘Rouge vif d'Etampes’
Cucurbita maxima
Pris ved
1
Pose
25,50 DKK
’Rouge vif d'Etampes’ er en gammel fransk sort af vintergræskar. Den kan føres tilbage til i hvert fald 1800-tallet og var allerede en almindelig sort på de franske markeder i 1880’erne. Navnet refererer dels til farve og dels til oprindelse.
Rouge vif
betyder klar eller skarp rød og sorten siges at stamme fra byen Étampes syd for Paris.
I 1883 blev den introduceret på det amerikanske marked og blev også her populær. I USA fik den sortsnavnet ’Cinderella’ - med henvisning til eventyret om Askepot. For at hun kan ankomme standsmæssigt til bal på slottet, tryller hendes gode fe et græskar om til en karet, med en advarsel om, at kareten ved midnat igen bliver til et græskar. Frøfirmaet Burpee, der markedsførte 'Cinderella' i USA, må have tænkt, at græskarret havde en passende karet-facon!
’Rouge vif d'Etampes’ har et meget fast og velsmagende, gyldent frugtkød. Den har været en populær ingrediens hos de parisiske kokke, når der skulle koges grønsagsfond pga af græskarrets milde smagfuldhed, der kogt ind understøtter, men ikke overdøver andre smagstoner – plus at den tilfører en vidunderlig gylden farve til en fond. ’Rouge vif d'Etampes’ er også ofte det foretrukne valg, når franskmænd skal kreere deres bud på en græskartærte;
tarte sucrée au potimarron
. Men derudover kan den bruges, som man vil bruge andre hårde typer græskar – den kan både steges, bages, grilles og koges. Og anvendes i både det salte og det søde køkken.
’Rouge vif d'Etampes’ giver store, let fladtrykte græskar med tydelige ribber. Bliver ca. 15-20 cm høje og 35-40 cm brede. Vægten kan komme op på 7-15 kg. Græskarret kræver tre-fire måneder for at udvikle sig fuldt, derfor er det en god ide at forspire indendørs. Sås indendøre fra ca. midten af marts. Sørg for at småplanterne får masser af lys, så de ikke bliver blege og ranglede. Kan man ikke give dem lys nok, må man hellere vente med at forspire til ind i april. Plantes først ud på friland, når temperaturen konstant holder sig over 10 grader. Trives i en varm og meget næringsrig jord.
Planten fylder meget og kravler gerne lystigt rundt i omgivelserne, så sæt den ikke som nabo til små, sarte grøntsager. Den klatrer hen ad jorden og gerne op ad, hvad den nu kan få fat i. Optimalt bør græskar hænge frit, mens de udvikles, men med disse tunge græskar kan det være svært at efterkomme. Man kan eventuelt lægge lidt halm el.lign. under græskarrene, så de ikke ligger direkte på jorden og dermed risikerer at rådne i vådt vejr. Frugterne er normalt tre-fire måneder om at modnes. Skallen skal blive hård og stænglen korkagtig, før græskarret er modent. Under alle omstændigheder skal græskarrene plukkes, inden den første frost – kan eventuelt færdigmodnes indendøre ved temperaturer over 20-25 grader.
’Rouge vif d'Etampes’ er et såkaldt vintergræskar, hvilket betyder, at de under de rette forhold kan opbevares og holde sig i månedsvis. Skal græskarrene gemmes, bør de tørres i 10-20 dage ved høje temperaturer (25 grader), derefter opbevares de tørt og køligt (10-15 grader), indtil de skal bruges.
’Rouge vif d'Etampes’ er også meget velegnet til Halloween – hvad enten man vil skære græskarmænd ud eller blot placere de flotte græskar pynteligt ved hoveddøren.
Da vi jo har håndskrevne navne på vore frøposer, bærer I nok over med, at vi på poserne blot kalder sortsnavnet på disse frø for '’Rouge vif’.
5 frø pr. pose.
«-Tilbage
Vis uden moms
Anbefal
Print
Kunder købte også
Blærebælg
Colutea arborescens
En fin, op til 3 meter høj, løvfældende busk med lysegrønne finnede blade og lette gule blomster. Efter blomstring udvikles meget dekorative oppustede bælge.
24,50 DKK
Hjertegræs, Stor
Briza maxima
Yndefuld græsart med svajende og lette, hjerteformede aks. Meget fin og romantisk i buketter.
26,50 DKK
Øjeblomst ’Five Spot’
Nemophila maculata
Lille og lav bunddækkeplante med de yndigste blomster i blåt og hvidt – de ser ud som om en dygtig porcelænsmaler har været i gang!
25,00 DKK
Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum
Skøn og ivrigt voksende klatreplante med små orkidélignende, hvide blomster, dekorative oppustede frøkapsler og de fineste blåsorte frø dekoreret med et hvidt hjerte.
29,50 DKK
Kantbæger, Leanderklokke
Nicandra physalodes
Fin etårig plante med meget smukke, lyslilla blomster og flotte, sorte aftegninger på både knopper, stængler og blade.
23,00 DKK
ALBINUS FRØ •
INFO@ALBINUSFRO.DK