Forside | Om Albinus Frø | Kunderne siger | Om at så | Nyhedsbrev | Læserne siger | Vilkår | Kontakt | Kurv
Vis kurv

0 vare(r) i kurven
I alt 0,00 DKK

Græskar ‘Triamble'/’Shamrock’
Cucurbita maxima
På lager
Varenavn: Græskar ‘Triamble'/’Shamrock’
Cucurbita maxima
Pris ved 1Pose 25,00 DKK

‘Triamble' er et meget dekorativt græskar – skulpturelt og nærmest kurvet som det er, delt i tre svulstige dele. Tredelingen går også igen i navnet, ‘Triamble' – dette græskar kendes også under andre navne inspireret af tredelingen: ’Triangle’ og ’Tristar’. Nogle steder er dets form beskrevet som et stort blad af trekløver – det kræver dog en vis fantasi at se det. Den påståede lighed med et trekløver har givet anledning til endnu et kaldenavn til dette græskar, nemlig ’Shamrock’, et navn for trebladet hvidkløver.

‘Triamble' har en tyk skal, der i farve modner fra grøn til blålig. Det er en gammel sort, en såkaldt heirloom, der kan føres tilbage til i hvert fald 1918, hvor det første gang optrådte i et australsk frøkatalog fra firmaet Anderson & Co. i Sydney.

‘Triamble' med det svulstige ydre har smukt og velsmagende, gyldent frugtkød. ‘Triamble' kan bruges, som man vil bruge andre hårde typer græskar – den kan både steges, bages, grilles og koges. Et super græskar til en varm og cremet suppe på kolde vinterdage. ‘Triamble' kan grilles eller bages i ovnen med blot lidt smør og fx hvidløg som tilbehør til kødretter eller som hovedingrediens i en vegetarisk middag. Og den anvendes i både det salte og det søde køkken – fx i en græskartærte eller som franskmændene kalder det: En tarte sucrée au potimarron. ‘Triamble' -græskar er også særdeles flotte og velegnede til udendørs efterårsdekorationer.

Et ‘Triamble'-græskar vejer ca 1½-2½ kg. Græskarret kræver op til fire måneder for at udvikle sig fuldt, derfor er det en god ide at forspire indendørs. Sås indendøre fra ca. midten af marts. Sørg for at småplanterne får masser af lys, så de ikke bliver blege og ranglede. Kan man ikke give dem lys nok, må man hellere vente med at forspire til ind i april. Plantes først ud på friland, når temperaturen konstant holder sig over 10 grader. Trives i en varm og meget næringsrig jord.

Planten fylder meget og kravler gerne lystigt rundt i omgivelserne, så sæt den ikke som nabo til små, sarte grøntsager. Den klatrer hen ad jorden og gerne op ad, hvad den nu kan få fat i. Optimalt bør græskar hænge frit, mens de udvikles, men med disse ret tunge græskar kan det være svært at efterkomme. Man kan eventuelt lægge lidt halm el.lign. under græskarrene, så de ikke ligger direkte på jorden og dermed risikerer at rådne i vådt vejr. Frugterne er normalt tre-fire måneder om at modnes. Skallen skal blive hård og stænglen korkagtig, før græskarret er modent. Under alle omstændigheder skal græskarrene plukkes, inden den første frost – kan eventuelt færdigmodnes indendøre ved temperaturer over 20-25 grader.

‘Triamble' er et såkaldt vintergræskar, hvilket betyder, at frugterne - hvis de opbevares under de rette forhold - kan holde sig længe: ‘Triamble' kan pga den meget hårde skal ofte holde sig helt op til et år efter høst. Skal græskarrene gemmes, bør de tørres i 10-20 dage ved høje temperaturer (25 grader), derefter opbevares de tørt og køligt (10-15 grader), indtil de skal bruges.
5 frø pr. pose.

«-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print

Kunder købte også
Hjertegræs, Stor
Briza maxima Hjertegræs, Stor
Briza maxima

Yndefuld græsart med svajende og lette, hjerteformede aks. Meget fin og romantisk i buketter.

26,50 DKK
Spejlæg
Limnanthes douglasii Spejlæg
Limnanthes douglasii

Glad lille sommerblomst, der kaldes det, den ligner: Spejlæg! Lysegrønt, bregnelignende løv omkranser de kønne tofarvede, gule og hvide, blomster.

24,50 DKK
Gulerod, Pryd- ’Dara’
Daucus carota Gulerod, Pryd- ’Dara’
Daucus carota

Elegante og graciøse skærmblomster i et fint filigranmønster i rosa, bordeaux og hvide farver. Sommerblomster som de fineste kniplinger.

27,50 DKK
Løvemund 'Mix'
Antirrhinum majus  Løvemund 'Mix'
Antirrhinum majus

Nem og livskraftig sommerblomst med læbeformede blomster i et mix af kulører som bl.a. hvid, lysegul, rosa, orange, pink og mørk-lilla.

24,50 DKK
Amarant ’Hot Biscuits’
Amaranthus cruentus Amarant ’Hot Biscuits’
Amaranthus cruentus

Flot og dekorativ plante med store, oprette blomsterstande i en varm farve af karamel. Både blade, stilke og frø er spiselige og velsmagende.

26,50 DKK

ALBINUS FRØ • INFO@ALBINUSFRO.DK