Forside | Om Albinus Frø | Kunderne siger | Om at så | Nyhedsbrev | Læserne siger | Vilkår | Kontakt | Kurv
Vis kurv

0 vare(r) i kurven
I alt 0,00 DKK

Græskar ’Mammoth Gold’
Cucurbita maxima
På lager
Varenavn: Græskar ’Mammoth Gold’
Cucurbita maxima
Pris ved 1Pose 25,50 DKK

Vil man dyrke sin egen version af den STORE græskarmand, er disse græskar perfekte til Halloween. Som navnet ’Mammoth Gold’ siger, så kan denne sort give store, gyldne græskar – ofte vil de ramme en vægt på 20-35 kg, men sorten kan under optimale vækstforhold og med masser af kærlig pleje give græskar på helt op til 50 kg. Græskarrene er smukt runde og ofte, meget passende, let flade i bunden, så de udskårne hoveder af græskarmænd ikke står og vipper.

’Mammoth Gold’ er en gammel amerikansk sort, en såkaldt heirloom, der kan dateres tilbage til i hvert fald 1883. Ydersiden af ’Mammoth Gold’ er gyldent orange og glat, mens det indre frugtkød som regel er lidt lysere gult. ’Mammoth Gold’ kan spises, men kødet er let træet med mange fibre, så hvis der udelukkende dyrkes græskar med henblik på spisning, findes der bedre og mere velsmagende sorter. Til gengæld giver ’Mammoth Gold’ det bedste materiale til at skære flotte græskarmænd i størrelse Large. Og man kan da sagtens lave sig en gang suppe el.lign. ud af indmaden. Holder man fx høns eller geder, vil de også forstå at sætte pris på frugtkødet.

’Mammoth Gold’-græskar kræver mindst tre-fire måneder for at udvikle sig fuldt, derfor er det en god ide at forspire indendørs. Sås indendøre fra ca. midten af marts. Sørg for at småplanterne får masser af lys, så de ikke bliver blege og ranglede. Kan man ikke give dem lys nok, må man hellere vente med at forspire til ind i april. Plantes først ud på friland, når temperaturen konstant holder sig over 10 grader. Trives i en solrig og varm, meget næringsrig jord.

Planten fylder meget og kravler gerne lystigt rundt i omgivelserne, så sæt den ikke som nabo til små, sarte grøntsager. Den klatrer hen ad jorden og gerne op ad, hvad den nu kan få fat i. Optimalt bør græskar hænge frit, mens de udvikles, men med disse ret tunge græskar kan det være svært at efterkomme. Man kan eventuelt lægge lidt halm el.lign. under græskarrene, så de ikke ligger direkte på jorden og dermed risikerer at rådne i vådt vejr. Høstes omkring september-oktober, når det er ved at være Halloween. Vær dog opmærksom på, at græskar ikke tåler selv den mindste frost, så kommer kulden tidligt om efteråret, må man enten pakke græskarrene ind på voksestedet eller høste dem og opbevare dem køligt (10-15 grader), indtil de skal bruges.

’Mammoth Gold’ er et såkaldt vintergræskar, hvilket betyder, at frugterne - hvis de opbevares under de rette forhold - kan holde sig længe. Vil man gemme dem ud over Halloween – til fx fodring af høns eller geder – kan de normalt holde sig i mindst et par måneder. I så fald bør de tørres i 10-20 dage ved høje temperaturer (25 grader), derefter opbevares de tørt og køligt (10-15 grader), indtil de skal bruges.
6 frø pr. pose.

«-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print

Kunder købte også
Hjertegræs, Stor
Briza maxima Hjertegræs, Stor
Briza maxima

Yndefuld græsart med svajende og lette, hjerteformede aks. Meget fin og romantisk i buketter.

26,50 DKK
Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum

Skøn og ivrigt voksende klatreplante med små orkidélignende, hvide blomster, dekorative oppustede frøkapsler og de fineste blåsorte frø dekoreret med et hvidt hjerte.

29,50 DKK
Spejlæg
Limnanthes douglasii Spejlæg
Limnanthes douglasii

Glad lille sommerblomst, der kaldes det, den ligner: Spejlæg! Lysegrønt, bregnelignende løv omkranser de kønne tofarvede, gule og hvide, blomster.

24,50 DKK
Løvemund 'Mix'
Antirrhinum majus  Løvemund 'Mix'
Antirrhinum majus

Nem og livskraftig sommerblomst med læbeformede blomster i et mix af kulører som bl.a. hvid, lysegul, rosa, orange, pink og mørk-lilla.

24,50 DKK
Amarant ’Hot Biscuits’
Amaranthus cruentus Amarant ’Hot Biscuits’
Amaranthus cruentus

Flot og dekorativ plante med store, oprette blomsterstande i en varm farve af karamel. Både blade, stilke og frø er spiselige og velsmagende.

26,50 DKK

ALBINUS FRØ • INFO@ALBINUSFRO.DK