Forside
|
Om Albinus Frø
|
Kunderne siger
|
Om at så
|
Nyhedsbrev
|
Læserne siger
|
Vilkår
|
Kontakt
|
Kurv
Vis kurv
0 vare(r) i kurven
I alt
0,00 DKK
FRØ
Grøntsager, krydderurter
& spiselige blomster
Agurker
Auberginer
Bønner
Chili
Courgetter, squash, zucchini
Græskar
Gulerødder
Kål
Majs
Pebre
Radiser
Tomater
Sommerblomster, etårige
Stauder, toårige & løgplanter
Til den vilde have
Klatre- & slyngplanter
Stue- & krukkeplanter
Træer & buske
Forside
»
Stauder, toårige & løgplanter
Gudeblomst
Dodecatheon meadia
På lager
Varenavn:
Gudeblomst
Dodecatheon meadia
Pris ved
1
Pose
28,50 DKK
Gudeblomst er en smuk og meget særegen staude, der umiddelbart kan virke lille og lidt uanselig, men når man først får øje for den, opdager man at den er gudeskøn. Om foråret skyder de små bladrosetter og i maj-juni kommer de talrige fine blomster, som gør gudeblomsten til noget særligt. Blomsterne sidder på 25-40 cm høje, spinkle stænger og er helt specielle. De ligner små nedadvendte næb, kan også minde om et insekt, og det ses tydeligt, at gudeblomsten er i familie med alpeviolen. Farven er pink over i det lilla.
Gudeblomst er af primulafamilien, der udover alpeviolen også omfatter bl.a. kodriver og aurikel. Gudeblomst stammer oprindeligt fra Nordamerika, hvor den kan findes vildtvoksende.
Det botaniske navn
Dodecatheon
er sammensat af det græske orde
dodeka
, der betyder tolv, og
theos
, der betyder gud. Når oldtiden gav en plante dette navn, skyldtes det, at man mente, den havde egenskaber fra de tolv fornemste guder og gudinder i mytologien. På engelsk kendes gudeblomst som
Shooting Star
- stjerneskud.
Gudeblomst trives i sol med vandrende skygge, i en veldrænet fugtighedsbevarende jord. Den bryder sig ikke om at tørre ud. Den vil også trives i et surbundsbed. Efter blomstringen forsvinder gudeblomst helt fra jordoverfladen i løbet af sommeren, og det er derfor en god ide at sætte den sammen med andre planter, der kan tage over, når gudeblomsten visner væk.
Gudeblomsten er, hvad der kaldes, en kortlivet staude, der ofte kun lever i fem-seks år, men når planterne er veletablerede, kan man dele dem og dermed sikre at der hele tiden er nye planter til at tage over.
Frø af gudeblomst er såkaldte kuldekimere, der har brug for en kølig periode for at spire. De er derfor særlig velegnede til koldsåning i vinterhalvåret. Ved såning i løbet af efterår/vinter, vil frøene spire det efterfølgende forår. Kan også sås i det tidlige forår. Læs mere om frøformering af stauder under 'Om at så'.
Ca. 25 frø pr. pose.
«-Tilbage
Vis uden moms
Anbefal
Print
Kunder købte også
Blærebælg
Colutea arborescens
En fin, op til 3 meter høj, løvfældende busk med lysegrønne finnede blade og lette gule blomster. Efter blomstring udvikles meget dekorative oppustede bælge.
24,50 DKK
Hjertegræs, Stor
Briza maxima
Yndefuld græsart med svajende og lette, hjerteformede aks. Meget fin og romantisk i buketter.
26,50 DKK
Øjeblomst ’Five Spot’
Nemophila maculata
Lille og lav bunddækkeplante med de yndigste blomster i blåt og hvidt – de ser ud som om en dygtig porcelænsmaler har været i gang!
25,00 DKK
Klokketræ ’Mix’
Abutilon hybridum
Høj smuk stueplante med hængende, klokkeformede blomster i nuancer som rosa, pink, orange, fersken, lysegul og hvid.. Meget frodig, dyrkes i stue eller vinterhave – og vil elske et sommerophold ude på terrasse eller altan.
28,50 DKK
Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum
Skøn og ivrigt voksende klatreplante med små orkidélignende, hvide blomster, dekorative oppustede frøkapsler og de fineste blåsorte frø dekoreret med et hvidt hjerte.
29,50 DKK
ALBINUS FRØ •
INFO@ALBINUSFRO.DK