Forside | Om Albinus Frø | Kunderne siger | Om at så | Nyhedsbrev | Læserne siger | Vilkår | Kontakt | Kurv
Vis kurv

0 vare(r) i kurven 
I alt 0,00 DKK
 
Gulerod ’Purple Dragon’
Daucus carota var. sativus
  På lager 
Varenavn: Gulerod ’Purple Dragon’
Daucus carota var. sativus
Pris ved 1Pose 26,00 DKK

’Purple Dragon’ er en flot lilla/purpurrød sommergulerod med orange indre. Den beholder den karakteristiske rød-lilla farve ved tilberedning. Farven skyldes et naturligt farvestof ved navn lycopen, et antioxidant der menes at have sundhedsfremmende virkning. Ca. 15 cm i længde. Sprød med sød, lidt spicy gulerodssmag.
Ca. 75 dage fra spiring til høst.
Ca. 150 frø pr. pose.

Om gulerødder
Guleroden er en af de mest kendte og populære grøntsager – og skal man blot bruge et par kilo af de almindelige orange i løbet af sommeren, kan man nok ligeså godt købe sig til dem. Men falder man fuldstændig i svime ved tanken om den friske, saftige smag af en gulerod, der lige er trukket op af jorden – og synes man at det er sjovt, at gulerødder er andet end de velkendte aflange orange – så er det absolut værd at forsøge sig med et par rækker i køkkenhaven.

At vi i dag synes at en ’almindelig gulerod' er orange, mens vi betragter de lilla, hvide, lysegule og røde som ’nye’ sorter, er blot et billede på at tider skifter og moden – også inden for rodfrugter – ændrer sig. Man har dyrket gulerødder i Danmark i hvert fald tilbage til 1300-tallet. De var hvide, lysegule eller lilla – sidstnævnte var formentlig kommet fra det nuværende Afghanistan. Men i 1600-tallet kom hollandske bønder til Amager med de skønneste orange gulerødder – og så gik det op for københavnerne, at deres velkendte lilla og lysegule gulerødder var aldeles kedelige. Orange var sagen!

Kigger man i havebøger og på nettet vil man opdage, at det at dyrke gulerødder kan nærme sig videnskab. Der er skrevet utallige og alenlange artikler og anvisninger på, hvordan de skal dyrkes og hvordan man undgår de mange farer i form af sygdomme og skadedyr, som lurer på de stakkels gulerødder. Læs havebøger og søg på nettet, hvis du vil vide alt om gulerodsdyrkning og i øvrigt tage sorgerne på forskud. Her følger kun hovedprincipperne i gulerodsdyrkning:

Man skelner mellem to hovedtyper af gulerod: Sommergulerod og vintergulerod. Sommergulerødder er logisk nok de tidlige gulerødder, de sås direkte på friland fra april-juni og høstes og spises i sommertiden, mens de er friske og lækre. Vintergulerødder sås fra maj og til ca. medio juni – og de er velegnede til at gemme til vinteren.

Gulerødder sås direkte på friland, når jorden er såkaldt ’tjenlig’ – dvs omkring begyndelsen af april for sommergulerøddernes vedkommende. Jorden skal være let og smuldre, hvis man kører en rive igennem og den skal være løsnet i dybden, ca. 30 cm ned. Gulerodsfrø skal sås meget tyndt med nogle cm’s mellemrum. Det kan være ret svært at gøre præcist, bland eventuelt de små frø med lidt sand eller jord og strø blandingen i en rille, der er vandet på forhånd – dæk med kun ca. 1 cm jord. Selv om man forsøger at så tyndt, skal man alligevel være forberedt på at tynde ud senere, for hvis gulerødderne står for tæt – 5-8 cm’s mellemrum er godt - kan de ikke udvikle sig ordentligt. Gulerodsfrø er længe om at spire, 2-4 uger, og har normalt kun en spireprocent på 50-60. Frøene må ikke tørre ud i spireprocessen. For det meste lykkes det fint, men nogle gange lykkes spiringen bare ikke – og så må man så om og trøste sig med, at man ikke er den første gulerodsdyrker, der må på den igen. I det hele taget er det en god ide at så gulerødder af flere omgange, så man løbende har dem nye og friske.


Gulerødder kræver ikke særlig meget næring og man skal ikke gøde, før frøene har spiret og planterne er i groning. Udover udtørring i barndommen er gulerodsfluen den største trussel mod rødderne. Gulerodsfluen lægger æg og dens laver udklækkes i gulerødderne – og så bliver rødderne til larvemad. Man kan forsøge at undgå gulerodsfluer ved at dække totalt tæt til med fiberdug, men det er næsten umuligt. Det er også en god ide at dyrke andre afgrøder mellem rækkerne af gulerødder. Løg eller fx appelsin- eller citrontagetes kan ofte medvirke til at mindske angreb fra gulerodsfluer, fordi den kraftige lugt fra disse planter forvirrer fluerne i deres jagt på gulerødder.

Gulerod er egentlig en toårig plante, men vi høster rødderne i det første år. Lader man nogle stykker stå i haven vinteren over, vil de kvittere med smukke skærmblomster på andetåret.

Gulerødder tager smag efter deres dyrkningssted, af jorden omkring dem. Derfor kan den samme sort smage forskelligt alt efter om den dyrkes i Skagen eller Svaneke. Så det er svært at beskrive de forskellige sorters smag: Man må prøve sig frem og finde sine yndlinge i både smag og udseende. Men som hovedregel – prøv hellere flere forskellige sorter end at så en masse gulerødder af den samme sort. Derfor er der heller ikke vildt mange gulerodsfrø i hver pose, men til gengæld forsøger vi at holde prisen pr. pose rimelig.

Der findes en række forskellige sorter af gulerod i sortimentet – se de andre som selvstændige produkter.
Antal
  
  «-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print


Kunder købte også
Klokketræ ’Mix’ <br><i>Abutilon hybridum </i> Klokketræ ’Mix’
Abutilon hybridum

Høj smuk stueplante med hængende, klokkeformede blomster i nuancer som rosa, pink, orange, fersken, lysegul og hvid.. Meget frodig, dyrkes i stue eller vinterhave – og vil elske et sommerophold ude på terrasse eller altan.
 
28,50 DKK 
Løvemund 'Mix' <br><i>Antirrhinum majus </i> Løvemund 'Mix'
Antirrhinum majus

Nem og livskraftig sommerblomst med læbeformede blomster i et mix af kulører som bl.a. hvid, lysegul, rosa, orange, pink og mørk-lilla.
 
24,50 DKK 
Agurk, Jungle- <i>Melothria scabra</i> Agurk, Jungle- Melothria scabra
Sjov grøntsag, der udvikler små ovale frugter, der ligner mini-vandmeloner. Nem at dyrke, giver meget stor høst. Velsmagende - som agurk med et frisk strejf af citrus. Børn vil elske disse små hapser!
 
29,00 DKK 
Stregbælg, Læge- <br><i>Galega officinalis</i> Stregbælg, Læge-
Galega officinalis

Lægestregbælg er en flerårig plante af ærteblomstfamilien, der blomstrer med et væld af oprette klaser med kønne, lyslilla blomster. Løvet er let og friskt lysegrønt.
 
25,00 DKK 
Teranke, Sød - Jiaogulan <br><i>Gynostemma pentaphyllum</i> Teranke, Sød - Jiaogulan
Gynostemma pentaphyllum

Smuk, flerårig klatreplante, der stammer fra Østen, hvor den i århundreder har været en del af traditionel kinesisk medicin. Sammenlignes med ginseng og siges at forlænge livet, hvis man regelmæssigt drikker den som te.
 
28,50 DKK 

ALBINUS FRØ • INFO@ALBINUSFRO.DK