Forside | Om Albinus Frø | Kunderne siger | Om at så | Nyhedsbrev | Læserne siger | Vilkår | Kontakt | Kurv
Vis kurv

0 vare(r) i kurven 
I alt 0,00 DKK
 
Himmelblomst Commelina coelestis
  Ikke på lager 
Varenavn: Himmelblomst Commelina coelestis
Pris ved 1Pose (Før 26,50)13,25 DKK

En af de mest fantastiske himmelblå blomster, der virkelig lever op til sit navn. Det er ikke altid plante- og blomsternavne er helt logiske. Eller at de for den sags skyld er beskrivende nok eller yder planten fuld retfærdighed. Men med himmelblomsten har navngiverne ramt plet: Himmelblomst er så blå, så blå – som himlen på en perfekt sommerdag.

Faktisk ved jeg slet ikke, om navnet himmelblomst er helt korrekt. Plantedirektoratet udgiver en bog med liste over ’Anbefalede plantenavne’, som er et af mine mest brugte opslagsværker og normalt min bibel, når det kommer til latinske og danske plantenavne. Men her kendes blomsten ikke – og da slet ikke med et dansk navn.

Jeg faldt første gang over den vidunderlige blå blomst i Vancouver i det vestlige Canada. Den betog mig, og der kom nogle poser frø med hjem i kufferten. Og nu har jeg i en del år med stor fornøjelse dyrket denne plante med de mest fantastiske blå blomster. I de første år dog uden at være på navn med den. Men efter nogle år fik jeg endelig - med venlig hjælp fra en medarbejder ved Landbohøjskolens Have - identificeret den på dansk som ’Himmelblomst’. Og jeg bifalder dåben – det navn kunne ikke være mere passende!

Himmelblomst er en staude, der bliver ca. 50-60 cm høj. Den er ret spinkel af statur og danner halvovaler – små futteraler – hvorfra blomsterne kommer. Og der kommer rigtig mange blomster på hver enkelt plante. Disse halvovaler holder senere på frøene. Halvovalerne har også givet planten et af dens engelske navne, Sleeping Beauty, fordi de kan minde om et svøbt barn. På engelsk kaldes himmelblomst også for Day Flower, Widow's Tears eller Blue Spiderwort - tre navne, der alle er beskrivende. Den enkelte blomst på himmelblomst holder nemlig kun én dag, men heldigvis kommer der mange af dem. Blomsten har to markante ’dråber’ hængende som en del af støvfanget – som en enkes tårer. Og hele blomsten kan have noget edderkoppeagtigt over sig – på den flotte måde – som en spider.

Himmelblomst har en lang blomstring fra juli til hen i september, hvor blomst efter blomst afløser hinanden. Den trives i sol eller delvis skygge. Himmelblomsten danner knolde, som bliver større, jo ældre planten bliver. Da jeg som sagt købte mine første frø i Vancouver, var det også herfra, jeg fik min dyrkningsanvisning. Og i Vancouver er der aldrig frost om vinteren. Så den venlige herre i frøhandlen fortalte mig, at det var en vinterhårdfør staude – a hardy perennial – og jeg troede på ham. Så de første par år lod jeg trygt mine knolde af himmelblomst ligge i jorden vinteren over og de skød troligt igen hvert forår. Efter et par år fandt jeg så ud af, at den slet ikke er vinterhårdfør i Danmark, men at knoldene bør tages op om efteråret og gemmes tørt, køligt og mørkt – på samme måde som knolde af georginer og vidunderblomst. Jeg var formentlig heldig med et par milde vintre og fandt først ud af, at himmelblomst ikke er vinterhårdfør, da vi fik et par hårde, frosttunge vintre og mine knolde døde. Så lærte jeg det! Så man bør tage sig det lille besvær at grave knolde op og overvintre dem frostfrit. Jeg dyrker dog også himmelblomst i krukke, og der tager jeg blot hele krukken ind til kølig, men frostfri overvintring.

Himmelblomst kan sås udendørs, på friland eller i potter, hele vinteren og til langt hen på foråret - i modsætning til knoldene tåler frøene nemlig frostgrader. Frøene vil spire om foråret; De er meget spirevillige og dermed nemme at have med at gøre. Der er absolut intet vundet ved at forspire dem indendøre – de spirer bedst i relativ kølighed. Som med de fleste stauder, må man ikke forvente blomster på de frøformerede planter før på andetåret – man kan dog være heldig. Men ellers er himmelblomsterne bestemt værd at vente på! Læs mere om koldsåning af stauder under 'Om at så'.
Frøene er ret dyre, så bemærk: Kun 12 frø pr. pose.


  «-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print


Kunder købte også
Blærebælg <i>Colutea arborescens</i> Blærebælg Colutea arborescens
En fin, op til 3 meter høj, løvfældende busk med lysegrønne finnede blade og lette gule blomster. Efter blomstring udvikles meget dekorative oppustede bælge.
 
24,50 DKK
12,25 DKK 
Hjertegræs, Stor <br><i>Briza maxima</i> Hjertegræs, Stor
Briza maxima

Yndefuld græsart med svajende og lette, hjerteformede aks. Meget fin og romantisk i buketter.
 
26,50 DKK
13,25 DKK 
Øjeblomst ’Five Spot’ <br><i>Nemophila maculata</i> Øjeblomst ’Five Spot’
Nemophila maculata

Lille og lav bunddækkeplante med de yndigste blomster i blåt og hvidt – de ser ud som om en dygtig porcelænsmaler har været i gang!
 
25,00 DKK
12,50 DKK 
Klokketræ ’Mix’ <br><i>Abutilon hybridum </i> Klokketræ ’Mix’
Abutilon hybridum

Høj smuk stueplante med hængende, klokkeformede blomster i nuancer som rosa, pink, orange, fersken, lysegul og hvid.. Meget frodig, dyrkes i stue eller vinterhave – og vil elske et sommerophold ude på terrasse eller altan.
 
28,50 DKK
14,25 DKK 
Ballonvin, ’Love in a Puff’ <br><i>Cardiospermum halicacabum</i> Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum

Skøn og ivrigt voksende klatreplante med små orkidélignende, hvide blomster, dekorative oppustede frøkapsler og de fineste blåsorte frø dekoreret med et hvidt hjerte.
 
29,50 DKK
14,75 DKK 

ALBINUS FRØ • INFO@ALBINUSFRO.DK