Forside | Om Albinus Frø | Kunderne siger | Om at så | Nyhedsbrev | Læserne siger | Vilkår | Kontakt | Kurv
Vis kurv

0 vare(r) i kurven 
I alt 0,00 DKK
 
Kæmpekål, Jersey-
‘Jersey Walking Stick’
Brassica oleracea var. medullosa
  Ikke på lager 
Varenavn: Kæmpekål, Jersey-
‘Jersey Walking Stick’
Brassica oleracea var. medullosa
Pris ved 1Pose 29,50 DKK

‘Jersey Walking Stick’ minder om grønkål, men er retteligt af kåltypen fodermarvkål, og udmærker sig ved den kraftige og meget høje stængel. Denne type kæmpekål har en lang historie på kanaløen Jersey, hvor den i attenhundredtallet og lidt ind i det nittende var en væsentlig afgrøde. For hundrede år siden var det på øen helt almindeligt at se marker fyldt med meget høje kæmpekål. Det siges, at kålene på Jersey kunne blive højere end fem meter – men at det til gengæld kun er på Jersey, planterne kan blive så høje. Vil vi andre dyrke kæmpekålen, må vi indstille os på at ’nøjes’ med 2-3 meter høje planter.

Kæmpekålen var noget af en sensation blandt landbrugere i 1830’erne, hvor det sagdes at fårene på de britiske kanaløer blev fodret med blade fra de meget rigt ydende kæmpekål og som tak kvitterede med uld, der var som det fineste silke. The Farmers’ Magazine skrev i 1836: ‘Five of these stupendous cabbages have been found to provide an ample allowance of food for one hundred sheep or ten cows, and the nutrition thence supplied by this delicious vegetable will speedily produce the most surprising improvement in the growth and utility of every description of cattle. Så hvis fem planter kan give føde til 100 Jersey-får, kan et par planter nok holde en gennemsnitlig dansk familiehusholdning med kål.

Jersey-beboerne gav dog ikke al kålen til fårene, men plukkede også blade af kæmpekålen til deres egen husholdning og brugte den, som man gør med grønkål. Det var og er vigtigt kun at plukke af bladene på siden af stænglen og lade topskuddene sidde, så kålen bliver ved med at vokse. Får den lov til det, vil den vokse adskillige meter – og så har man materialet til, hvad der i 1800-tallets Jersey var fashionable og eksklusive spadserestokke.

Jersey-kæmpekål dyrkes som andre kål. Med den vigtige forskel, at den skal sås lidt senere. De fleste slags kål kan man så på friland allerede fra begyndelsen af april. Det kan man også med kæmpekålen, men man risikerer at den går i blomst og det er ikke ønskeligt, hvis man ønsker producere de meget høje stængler, der kan bruges til spadserestokke og vandrestave. Vent derfor med at så kæmpekål direkte på friland til sidste halvdel af maj - eller så dem på samme tidspunkt i potter udendørs for derefter senere at udplante småplanterne til blivende voksested. Planterne skal have god plads, helst omkring en meter mellem hver. Trives bedst i en let og muldet jord, sørg for at vande i tørre perioder. Og så skal planterne have noget gødning nogle gange i løbet af vækstsæsonen. Helt optimalt er det, hvis man har gravet noget møg ned på voksestedet allerede efteråret før, men har man ikke lige fået gjort det, så skal man blot tilføre gødning, mens kæmpekålen vokser.

Som andre kåltyper er også kæmpekål udsat for angreb af kållarver. Man kan holde dem væk med hermetisk sluttende fiberdug, men det er stort set umuligt med de høje kæmpekål. Så man må holde udkig efter kålsommerfugle og deres larver – og straks fjerne bæsterne, hvis de har nået at klække på ens kålplanter. Man kan også sprøjte med et biologisk produkt med bakterien bacillus thuringiensis - det er effektivt og godkendt også til økologisk avl. Da kålsommerfugle lægger nye æg over en lang periode, skal behandlingen gentages med jævne mellemrum.


Plantens form er som grønkål, men bladene er glatte og har ikke grønkålens krus. I løbet af sommeren høster man af sidebladene, der bruges som man bruger andre typer kål. Toppen lader man være, så planten bliver ved med at vokse. Efterhånden begynder kæmpekålen at ligne en lille palme med bladene i toppen. Selv hvis man ikke spiser af sidebladene, bør man plukke dem af alligevel, så plantens energi sendes opad.

Hen midt på vinteren eller i det tidlige forår høster man den kraftige stængel. Vil man have den så høj som overhovedet muligt, kan man lade den stå, så den vokser videre om foråret. Men høst stænglen, så snart der bliver den mindste ansats til, at kålen vil gå i blomst. Træk stænglen op af jorden med rod, fremfor at skære den af - og hug så topbladene af planten. Spis dem endelig - det er jo plantens friskeste skud.

De dygtige stokkemagere på Jersey lod roden sidde på stænglen, så den kunne danne håndtag på stokkene og dermed give dem et individuelt og eksklusivt præg. En af de ledende forretninger, hvor man selv forarbejdede Jersey Walking Sticks, lå i Beresford Street i øens hovedstad, Saint Helier. Her drev Henry Charles Gee fra 1870’erne til 1928 en butik, hvorfra han i de gode år omkring århundredskiftet, hvor de specielle stokke var meget populære, solgte op mod 600 håndlavede stokke om året. Han datter, Nellie Violet, overtog butikken efter ham, men stokkenes popularitet havde klinget af og i slutningen af 30’erne var det årlige salg faldet til 150 stokke. Men selv om Jersey Walking Sticks ikke længere er højeste mode, kan det alligevel være sjovt at forsøge sig med at producere sin egen spadserestok eller vandrestav af kæmpekålen.

Så: Når stænglen er høstet, skal den hænge til tørre i et års tid. Resultatet bliver et meget let og meget stærkt materiale, der er hult og træagtigt – kan minde om en bambusstok. Det perfekte materiale til en spadserestok: Meget stærkt og meget let.

Henry Charles Gee og hans stokkeproducerende kolleger varmede stænglen op, så den kunne formes, bøjes og rettes til den perfekte spadserestok. Derefter blev den slebet, poleret og lakeret – og skulle det være rigtig fint måske sølvknappet.

Landskabet på Jersey er ikke længere præget af marker med palmelignende kæmpekål. For som et lille skrift, der udkom i 70’erne om den meget specielle afgrøde, begrædeligt konstaterer: ”Folk er ikke længere villige til at fremstille Jersey Walking Sticks med hvad det kræver af hårdt arbejde og excellent håndværk”.

At kæmpekålen har haft stor betydning for Jersey kan man se af talrige gamle postkort og tegninger, der viser den imponerende plante – et par af dem ses ovenfor. Og en sjov plante at dyrke er den –også i en dansk køkkenhave!
10 frø pr. pose.
  «-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print


Kunder købte også
Blærebælg <i>Colutea arborescens</i> Blærebælg Colutea arborescens
En fin, op til 3 meter høj, løvfældende busk med lysegrønne finnede blade og lette gule blomster. Efter blomstring udvikles meget dekorative oppustede bælge.
 
24,50 DKK 
Tobak, Purpur- <br>’Perfume Blue’ F1 <br><i>Nicotiana x sanderae</i> Tobak, Purpur-
’Perfume Blue’ F1
Nicotiana x sanderae

Meget rigt blomstrende sommerblomst af tobaksfamilien. Velduftende blå blomster. God i krukker, på terrasse eller altan.
 
25,00 DKK 
Hjertegræs, Stor <br><i>Briza maxima</i> Hjertegræs, Stor
Briza maxima

Yndefuld græsart med svajende og lette, hjerteformede aks. Meget fin og romantisk i buketter.
 
24,50 DKK 
Øjeblomst ’Five Spot’ <br><i>Nemophila maculata</i> Øjeblomst ’Five Spot’
Nemophila maculata

Lille og lav bunddækkeplante med de yndigste blomster i blåt og hvidt – de ser ud som om en dygtig porcelænsmaler har været i gang!
 
24,50 DKK 
Ballonvin, ’Love in a Puff’ <br><i>Cardiospermum halicacabum</i> Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum

Skøn og ivrigt voksende klatreplante med små orkidélignende, hvide blomster, dekorative oppustede frøkapsler og de fineste blåsorte frø dekoreret med et hvidt hjerte.
 
28,50 DKK 

ALBINUS FRØ • INFO@ALBINUSFRO.DK