Forside | Om Albinus Frø | Kunderne siger | Om at så | Nyhedsbrev | Læserne siger | Vilkår | Kontakt | Kurv
Vis kurv

0 vare(r) i kurven 
I alt 0,00 DKK
 
Karryplante
Helichrysum italicum
  På lager 
Varenavn: Karryplante
Helichrysum italicum
Pris ved 1Pose 28,50 DKK

Karryplante har fået sit danske navn efter plantens helt specielle, meget intense karryduft. På varme sommerdage, hvor solen bager på det flotte grå løv, kan urtehaven dufte, som var en indisk kok på besøg og i fuld gang med at kreere en curry med det velkendte gule blandingskrydderi. Men trods duften har karryplante intet at gøre med krydderblandingen karry.

Karryplante er en smuk busket plante med dekorative, stedsegrønne blade – de er som sølvgrå nåle og umiskendeligt duftende af karry. Blomsterne er sennepsgule - eller måske rettere karrygule - og sidder samlet i halvskærme. Blomsterne er velegnede som tørrede evighedsblomster eller i et duftende potpourri.

Karryplante kan bruges som krydderurt til fx syltning, kryddereddiker og i supper og sammenkogte retter. De kan også koges med ris og giver en flot karrysmag til riskornene. Bladene bruges som smagsgiver, men man spiser dem ikke. De fjernes og kasseres inden servering på samme måde, som man anvender laurbærblade. Man kan også bruge karryplante til te eller kryddersnaps.

Karryplanten står fuldstændig upåvirket gennem vinterkulde og er med sit bemærkelsesværdige grå løv meget flot og dekorativ i vinterhaven. Selvom den egentlig stammer fra Sydeuropa er karryplanten fuldt hårdfør på vore breddegrader, blot må den ikke stå for fugtigt om vinteren. I det hele taget foretrækker den en varm, tør og solrig vokseplads – er både velegnet på en tør plads i urtehaven, i staudebedet eller i et stenbed. I urtehaven står den flot sammen med fx malurt, ambra og lavendel. Selvom den voksne plante foretrækker et tørt voksested, skal man dog huske at vande, mens planterne endnu er små og ’bløde’ – indtil de udvikler sig med grenagtige skud.

En karryplante kan leve i mange år og blive op til en meter høj. Fra planten er 1-2 år gammel, er det en god ide at klippe den tilbage om foråret, ligesom man gør med lavendler, så den får en tæt og kompakt vækst. Klippes den ikke tilbage, vil planten med årene blive ranglet og tynd i formen.

Frø af karryplante spirer bedst ved 20-23 grader. Derfor er det en god ide at forspire den inde fra omkring marts og derefter udplante den i maj. Frøene er bittesmå og trykkes blot let ned ovenpå den fugtige såjord. Man kan også koldså den ude i løbet af vinteren: Frøene vil så spire, når dagtemperaturen når de foretrukne plus 20 grader.
Ca. 25 frø pr. pose.


  «-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print


Kunder købte også
Blærebælg <i>Colutea arborescens</i> Blærebælg Colutea arborescens
En fin, op til 3 meter høj, løvfældende busk med lysegrønne finnede blade og lette gule blomster. Efter blomstring udvikles meget dekorative oppustede bælge.
 
24,50 DKK 
Klokketræ ’Mix’ <br><i>Abutilon hybridum </i> Klokketræ ’Mix’
Abutilon hybridum

Høj smuk stueplante med hængende, klokkeformede blomster i nuancer som rosa, pink, orange, fersken, lysegul og hvid.. Meget frodig, dyrkes i stue eller vinterhave – og vil elske et sommerophold ude på terrasse eller altan.
 
28,50 DKK 
Ballonvin, ’Love in a Puff’ <br><i>Cardiospermum halicacabum</i> Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum

Skøn og ivrigt voksende klatreplante med små orkidélignende, hvide blomster, dekorative oppustede frøkapsler og de fineste blåsorte frø dekoreret med et hvidt hjerte.
 
29,50 DKK 
Spejlæg <br><i>Limnanthes douglasii</i> Spejlæg
Limnanthes douglasii

Glad lille sommerblomst, der kaldes det, den ligner: Spejlæg! Lysegrønt, bregnelignende løv omkranser de kønne tofarvede, gule og hvide, blomster.
 
24,50 DKK 
Kongeskærm, Kongekommen <br><i>Ammi majus</i> Kongeskærm, Kongekommen
Ammi majus

Smuk skærmplante med store, hvide blomsterskærme, der skaber lethed i haven og er helt vidunderlig i buketter. Virkelig god i en blomstereng af sommerblomster, blandt stauderne eller i skærehaven.
 
26,50 DKK 

ALBINUS FRØ • INFO@ALBINUSFRO.DK