Forside | Om Albinus Frø | Kunderne siger | Om at så | Nyhedsbrev | Læserne siger | Vilkår | Kontakt | Kurv
Vis kurv

0 vare(r) i kurven
I alt 0,00 DKK

Karse Lepidium sativum
På lager
Varenavn: Karse Lepidium sativum
Pris ved 1Pose 25,00 DKK

Karse er blandt de mest dyrkede krydderurter, fordi den kan dyrkes til spiselige kimplanter i vindueskarmen – selv midt om vinteren. Med dens store indhold af c-vitamin er karse et kærkomment grønt drys, især om vinteren, hvor det kan knibe med friskt, egetproduceret grønt. Og så har karse en fin, skarp smag med toner af sennep og peber.

Karse dyrkes normalt på vat i en flad skål i vindueskarmen og skal sås tæt for at give en hel måtte af tætvoksende kimplanter. Den nemmeste måde at få spredt frøene tæt og ensartet er at lægge frøene i en smule vand i 10-20 minutter. Derved dannes en geléagtig masse, som med en kniv nemt kan smøres jævnt ud på fugtet vat, placeret i en lille skål eller bakke. Bakken stilles i vindueskarmen og vattet skal holdes konstant fugtigt. Spirer i løbet af et døgns tid og efter 6-7 dage kan man klippe af den tætte, grønne karsemåtte. Er man glad for karse, er det en god ide at så en ny portion et par gange om ugen – dermed kan man hele tiden have klippeklart karse.

Traditionelt anvendes karse på fx smørrebrød og æggeretter, men den let bitre smag giver masser af andre muligheder: Karse smager godt i yoghurts- eller oliedressinger, til ost, som drys over salater, til dampede grøntsager og som en kontrast til den fede smag i avokado. God i en sandwich eller til koldt kød eller fisk - brug blot fantasien. Karse egner sig dog ikke til opvarmning, fordi smagen herved går tabt.

Ligeså kendt karse er som kimplanter i rektangulære bakker, ligeså lidt kendt er det, at karse også kan dyrkes på friland i haven og her få lov til at vokse op med blade og blomster – i bogstavelig forstand udvikle sig til knæhøj karse, som nogle af os gik rundt og sagde i 70’erne. Karse dyrket i haven anvendes på samme måde som kimplanterne af karsen – som grønt drys, i salat eller en enkel stilk med blomst som spiselig dekoration på en smuk anretning. Karse kan sås på friland fra april – så gerne af flere omgange frem til juli. Også her spirer den hurtigt, men på friland lader man kimplanterne udvikle sig til voksne planter og begynder først at plukke af karsen, når den har dannet blade og er 10-15 cm høj. Dette tager ca. tre uger. Sørg for at holde jorden jævnt fugtig. Lader man planterne vokse yderligere, får de små buketter af hvide blomster på de forgrenede, blålige stængler. Både blade og blomster har den kendte karsesmag, dog ofte lidt mere bitter end kimplanterne i vindueskarmen.

Karse stammer fra den nære Orient, hvor den er en vildtvoksende plante. Den har været kendt siden oldtiden og man har fundet frø af karse i de ægyptiske kongegrave. I Danmark har karse været kendt siden vikingetiden. I middelalderen blev den brugt som lægemiddel mod bl.a. gigt, lammelser, hovedpine og skørbug. Hildegard af Bingen (1098-1179), som forfatteren Anne Lise Marstrand-Jørgensen har genoplivet i en roman fra 2009, skrev: At spise karse mindsker de dårlige vædsker i et menneske. Godt smager den i hvert fald, karsen!

Indhold pr pose: 10 gram – det svarer løseligt til ca. 2.000 frø.

«-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print

Kunder købte også
Hjertegræs, Stor
Briza maxima Hjertegræs, Stor
Briza maxima

Yndefuld græsart med svajende og lette, hjerteformede aks. Meget fin og romantisk i buketter.

26,50 DKK
Øjeblomst ’Five Spot’
Nemophila maculata Øjeblomst ’Five Spot’
Nemophila maculata

Lille og lav bunddækkeplante med de yndigste blomster i blåt og hvidt – de ser ud som om en dygtig porcelænsmaler har været i gang!

25,00 DKK
Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum

Skøn og ivrigt voksende klatreplante med små orkidélignende, hvide blomster, dekorative oppustede frøkapsler og de fineste blåsorte frø dekoreret med et hvidt hjerte.

29,50 DKK
Kantbæger, Leanderklokke
Nicandra physalodes  Kantbæger, Leanderklokke
Nicandra physalodes

Fin etårig plante med meget smukke, lyslilla blomster og flotte, sorte aftegninger på både knopper, stængler og blade.

23,00 DKK
Løvemund 'Mix'
Antirrhinum majus  Løvemund 'Mix'
Antirrhinum majus

Nem og livskraftig sommerblomst med læbeformede blomster i et mix af kulører som bl.a. hvid, lysegul, rosa, orange, pink og mørk-lilla.

24,50 DKK

ALBINUS FRØ • INFO@ALBINUSFRO.DK