Forside | Om Albinus Frø | Kunderne siger | Om at så | Nyhedsbrev | Læserne siger | Vilkår | Kontakt | Kurv
Vis kurv

0 vare(r) i kurven
I alt 0,00 DKK

Kobjælde, Åben
’Wolfgangiana’
Pulsatilla patens
Ikke på lager
Varenavn: Kobjælde, Åben
’Wolfgangiana’
Pulsatilla patens
Pris ved 1Pose 28,50 DKK

Åben kobjælde er en fin lille forårsblomstrende staude, der allerede i april-maj står med sine blomster i en støvet lyslilla farve og form som små, oprette bjælder med markante gule støvdragere i midten. Hele planten er dækket af silkebløde hår, der giver den et blødt og loddent udtryk. Blomsterne er store i forhold til den samlede plante og de gule støvdragere fungerer som et reklameskilt, der tiltrækker forårssultne bier og andre insekter til dens pollen og nektar. Væksten er tueformet og bladene fjersnitdelte.

I den danske natur finder man den nære slægtning, opret kobjælde, der er meget sjælden og fredet. Åben kobjælde vokser vildt enkelte steder i Norden, men er ligeledes særdeles sjælden i naturen.

Kobjælde er – som anemoner – af ranunkelfamilien og undertiden anvendes det botaniske navn Anemone patens fremfor Pulsatilla patens.

Kobjælde trives bedst i en tør, sandholdig jord i fuld eller delvis sol – velegnet fx i et stenbed. 20-30 cm høj. Kobjælden har en dybtgående pælerod, som hjælper den med at hente vand dybt nede i den tørre jord, hvor den trives bedst. Pæleroden er dog også årsag til, at det er svært at flytte en kobjælde. Blomsterne er smukke i det tidlige forår, men også hen på sommeren, når kobjælde står med frøstande, er den dekorativ. Frøstandene minder om klematis’ – små frø med lange haler, der er samlet i uordentlige, sølvhvide og strittende parykker.

Hele planten er giftig og saften meget hudirriterende – rør derfor ikke for meget ved den, selvom den med sin blødhed inviterer til at blive aet. Kan sås hele året - også i den kolde periode. Læs mere om frøformering af stauder under 'Om at så'.
Ca. 25 frø pr. pose.

«-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print

Kunder købte også
Tobak, Purpur-
’Perfume Blue’ F1
Nicotiana x sanderae Tobak, Purpur-
’Perfume Blue’ F1
Nicotiana x sanderae

Meget rigt blomstrende sommerblomst af tobaksfamilien. Velduftende blå blomster. God i krukker, på terrasse eller altan.

25,50 DKK
Hjertegræs, Stor
Briza maxima Hjertegræs, Stor
Briza maxima

Yndefuld græsart med svajende og lette, hjerteformede aks. Meget fin og romantisk i buketter.

26,50 DKK
Øjeblomst ’Five Spot’
Nemophila maculata Øjeblomst ’Five Spot’
Nemophila maculata

Lille og lav bunddækkeplante med de yndigste blomster i blåt og hvidt – de ser ud som om en dygtig porcelænsmaler har været i gang!

25,00 DKK
Kniplingeblomst ‘Rose’
Trachymene caerulea/Didiscus caeruleus Kniplingeblomst ‘Rose’
Trachymene caerulea/Didiscus caeruleus

Sommerblomst med lyserøde blomsterskærme så fine som de kniplinger, der har givet den navn.

28,50 DKK
Gulerod, Pryd- ’Dara’
Daucus carota Gulerod, Pryd- ’Dara’
Daucus carota

Elegante og graciøse skærmblomster i et fint filigranmønster i rosa, bordeaux og hvide farver. Sommerblomster som de fineste kniplinger.

27,50 DKK

ALBINUS FRØ • INFO@ALBINUSFRO.DK