Forside
|
Om Albinus Frø
|
Kunderne siger
|
Om at så
|
Nyhedsbrev
|
Læserne siger
|
Vilkår
|
Kontakt
|
Kurv
Vis kurv
0 vare(r) i kurven
I alt
0,00 DKK
FRØ
Grøntsager, krydderurter
& spiselige blomster
Sommerblomster, etårige
Stauder, toårige & løgplanter
Klatre- & slyngplanter
Stue- & krukkeplanter
Træer & buske
NYHEDER
- Sæson 2021
- der kommer løbende flere nyheder på shoppen
Forside
»
FRØ
»
Sommerblomster, etårige
Levkøj, Nat-
Matthiola longipetala subsp. Bicornis
På lager
Varenavn:
Levkøj, Nat-
Matthiola longipetala subsp. Bicornis
Pris ved
1
Pose
22,00 DKK
'Underlige aftenlufte, milde, lune blomsterdufte'.
Man skulle tro, at digteren Oehlenschläger havde nat-levkøjen i tankerne, da han skrev disse linjer. Nat-levkøj er en lidt ranglet plante med kønne, men lidt uanselige lyslilla blomster. Men den dyrkes ikke så meget for sin blomsterpragt, men derimod for de uimodståelige aftendufte, som den spreder omkring sig. Allerede fra sidst på eftermiddagen begynder den at dufte, for derefter at kulminere i aften- og nattetimerne i et berusende duftorgie med krydrede noter af rose og vanilje.
Derfor skal man dyrke nat-levkøjen, hvor man har glæde af den i aften- og nattetimerne. På altanen eller terrassen, hvor man opholder sig på sommeraftener, eller ved det åbne soveværelsesvindue, hvor nat-levkøjen i sin månedlange blomstringsperiode hver eneste aften kan sende søde dufte ud i natteluften og ind gennem soveværelsesvinduet.
Nat-levkøj er en spinkel, let ranglet plante, der bliver ca. 40-50 cm høj. Den blomstrer fra omkring juli til september med de små lyslilla blomster. Trives i sol eller halvskygge og er generelt en nem plante at dyrke. Efter blomstring sætter den massevis af frø, som er nemme at indsamle – eller man kan blot lade den smide frøene og dermed sikre næste års duftende bestand af nat-levkøj.
Nat-levkøj tiltrækker bier og nyttige insekter fra om eftermiddagen, i aften- og nattetimerne er dens målgruppe selvfølgelig de nataktive insekter.
Frøene kan sås direkte på voksestedet – på friland eller i krukke – i maj. Kan også sås inde i april og plantes ud i maj. Frøene er små og skal kun dækkes med et tyndt lag jord. Spirer først ved temperaturer over 12 grader.
100-150 frø pr. pose.
Antal
«-Tilbage
Vis uden moms
Anbefal
Print
Kunder købte også
Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum
Skøn og ivrigt voksende klatreplante med små orkidélignende, hvide blomster, dekorative oppustede frøkapsler og de fineste blåsorte frø dekoreret med et hvidt hjerte.
28,50 DKK
Gulerod, Pryd- ’Dara’
Daucus carota
Elegante og graciøse skærmblomster i et fint filigranmønster i rosa, bordeaux og hvide farver. Sommerblomster som de fineste kniplinger.
26,50 DKK
Floks, Sommer-
’Beauty Moody Blues’
Phlox drummondii
Fin, lav sommerblomst, der blomstrer i månedsvis med det skønneste flor i blå og violette nuancer.
26,50 DKK
Fredløs, Sølv-, Pilebladet
Lysimachia ephemerum
Yndefuld staude med masser af små hvide blomster med lilla aftegninger. Blomsterne sidder tæt på høje, slanke aks. Løvet er sølvagtigt gråt. Flot staude – perfekt til fx en hvid have a la Sissinghurst!
28,50 DKK
ALBINUS FRØ •
INFO@ALBINUSFRO.DK