Forside
|
Om Albinus Frø
|
Kunderne siger
|
Om at så
|
Nyhedsbrev
|
Læserne siger
|
Vilkår
|
Kontakt
|
Kurv
Vis kurv
0 vare(r) i kurven
I alt
0,00 DKK
FRØ
Grøntsager, krydderurter
& spiselige blomster
Agurker
Auberginer
Bønner
Chili
Courgetter, squash, zucchini
Græskar
Gulerødder
Kål
Majs
Pebre
Radiser
Tomater
Sommerblomster, etårige
Stauder, toårige & løgplanter
Til den vilde have
Klatre- & slyngplanter
Stue- & krukkeplanter
Træer & buske
Forside
»
FRØ
»
Grøntsager, krydderurter
& spiselige blomster
Limabønne, Butterbean
‘King of Garden'
Phaseolus lunatus
Ikke på lager
Varenavn:
Limabønne, Butterbean
‘King of Garden'
Phaseolus lunatus
Pris ved
1
Pose
29,00 DKK
Limabønne er en bønne for sig. Med den nøddeagtige smag kan de store og flade, nyreformede bønner få selv en inkarneret bønnehader til at overgive sig. Limabønne kendes også som
butterbean
- eller på dansk smørbønne - fordi dens smag og konsistens er anderledes end de fleste andre bønnearters. Det er frøene, man spiser af limabønne – enten friske eller tørrede. Bælgen er kedelig, så med limabønner må man tage sig tid til arbejdet med at pille bønnerne ud af bælgene. Bønnerne sidder tre-seks stykker sammen i de 10-12 cm lange bælge og de har ikke den melede konsistens, som en del mennesker ikke bryder sig om. Tværtimod er limabønner sprøde og nærmest smeltende på tungen – heraf navnet smørbønne – med en nøddeagtig smag. Den gode smag skyldes, at limabønner har et for bønner højt indhold af stoffet amygdalin, som giver en mandelagtig smag – stoffet findes også i fx bittermandler.
Høster man masser af limabønner, kan de tørres og gemmes til vinteren, men helt ærligt: En pose tørrede limabønner koster under en tyver, så hvis man dyrker dem selv, skal man hellere svælge i de lækre, friske bønner. Men husk endelig, at limabønner som alle
Phaseolus
-arter er giftige i rå tilstand, så de må
aldrig
spises rå. De er nu også hårde og smager ikke godt i rå tilstand, så risikoen er ikke så stor.
De friskplukkede og bælgede bønner skal koges, til de er møre, og så er de til gengæld lækre! Prøv fx at marinere de nykogte limabønner og spise dem med babyleaves, springløg, sprød bacon og høvlet parmesan. Limabønner er gode i et væld af lette, grønne sommeranretninger. I både frisk og tørret tilstand kan de (efter kogning) moses til en superlækker bønnedip med olivenolie og fx hvidløg, persille, paprika og chili. En slags limabønne-variation af hummus. Lækker som snack på et tyndt stykke ristet rugbrød.
Bønner indeholder et giftstof, som nedbrydes ved kogning. Det er en god ide at skifte kogevandet en gang undervejs, eller bare koge dem i rigeligt vand. Tørrer man bønnerne, skal de lægges i blød natten over inden kogning, og da skal man heller ikke koge dem i det samme vand, som de har ligget i blød i.
At dyrke limabønner kræver varme og har man god plads i drivhuset til den begejstret klatrende plante, vil det være det ideelle voksested. Men de færreste har jo drivhuse i gartneristørrelse, så man må forsøge sig med den på friland. Det kan også godt lade sig gøre, men man må være forberedt på, at hvis den danske sommer er elendig, vil høsten af limabønner være tilsvarende elendig. Sørg dog for at give limabønnerne det luneste voksested i læ, som haven kan tilbyde. Hvis den trives, kan limabønne nemt gro op over de to meter, så planten skal have noget at klatre op ad - et trådhegn, en bambuspyramide el.lign. Det er en flot klatreplante med skønne hvide blomster, der udvikler sig til de brede bælge. Den skal have en god muld, varme og rigeligt med vand.
Da limabønner dyrkes for de modne frø, er det vigtig ikke at høste for tidligt. Bælgene skal være tykke og fyldte, man skal tydeligt kunne se omridset af de normalt tre-seks bønner indeni. Mærk på bælgen: Hvis bønnerne sidder tæt uden nævneværdige mellemrum, er de formentlig ved at være høstklare.
Limabønner er også i spirefasen varmekrævende – de spirer først ved
miniumum
20 grader. Man kan forspire dem inde i begyndelsen af maj til udplantning i begyndelsen af juni eller man kan simpelthen så dem direkte på friland en varm forsommerdag efter grundlovsdag. Læg eventuelt frøene i blød et par timer (ikke længere!), inden de sås, for at fremme spiring. Men lad dem ikke ligge længere end de otte timer: Ligger de i vand for længe, kan frøene rådne. Er normalt hurtige til at spire.
10 frø pr. pose.
«-Tilbage
Vis uden moms
Anbefal
Print
Kunder købte også
Blærebælg
Colutea arborescens
En fin, op til 3 meter høj, løvfældende busk med lysegrønne finnede blade og lette gule blomster. Efter blomstring udvikles meget dekorative oppustede bælge.
24,50 DKK
Hjertegræs, Stor
Briza maxima
Yndefuld græsart med svajende og lette, hjerteformede aks. Meget fin og romantisk i buketter.
26,50 DKK
Øjeblomst ’Five Spot’
Nemophila maculata
Lille og lav bunddækkeplante med de yndigste blomster i blåt og hvidt – de ser ud som om en dygtig porcelænsmaler har været i gang!
25,00 DKK
Klokketræ ’Mix’
Abutilon hybridum
Høj smuk stueplante med hængende, klokkeformede blomster i nuancer som rosa, pink, orange, fersken, lysegul og hvid.. Meget frodig, dyrkes i stue eller vinterhave – og vil elske et sommerophold ude på terrasse eller altan.
28,50 DKK
Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum
Skøn og ivrigt voksende klatreplante med små orkidélignende, hvide blomster, dekorative oppustede frøkapsler og de fineste blåsorte frø dekoreret med et hvidt hjerte.
29,50 DKK
ALBINUS FRØ •
INFO@ALBINUSFRO.DK