Forside | Om Albinus Frø | Kunderne siger | Om at så | Nyhedsbrev | Læserne siger | Vilkår | Kontakt | Kurv
Vis kurv

0 vare(r) i kurven
I alt 0,00 DKK

Løjtnantshjerte 'Alba'
Lamprocapnos spectabilis/ Dicentra s.
Ikke på lager
Varenavn: Løjtnantshjerte 'Alba'
Lamprocapnos spectabilis/ Dicentra s.
Pris ved 1Pose 32,00 DKK

Løjtnantshjerte er en romantisk og tidlig staude, der udmærker sig ved sine yndefulde, hjerteformede blomster, som hænger side om side fra de graciøse vandrette stilke. Løjtnantshjerte fås i både en lyserød og en hvid udgave. Disse frø vil give planter med hvide blomster.

Løjtnantshjerte er en klassiker i en traditionel landbohave - eller i hvad englænderne kalder en cottage garden - hvor der lægges vægt på blomstrende frodighed over en lang sæson. Løjtnantshjerte hører til de tidlige stauder: allerede i marts begynder de fine, lysegrønne stængler at skyde med det lette, fligede løv. Er der stadig nattefrost på dette tidspunkt, bør man dække de nye skud til om natten, ellers kan de svides af frostgraderne. Løvet vokser hurtigt og i maj er planten fuldt udvokset og sætter talrige blomster på de buede stilke. Blomsterne har form som små hjerter og de hænger yndefuldt side om side fra stilkene – op til 10 hængende blomsterhjerter på hver.

Blomsternes form har givet anledning til stor opfindsomhed på navnefronten: navnet løjtnantshjerte skulle efter sigende henvise til at det lille ’dryp’ fra hjertet, hvis man vender det på hovedet, ligner både en kvinde og en flaske champagne – to ting, der står løjtnanters hjerter nær! På dansk kendes den også som ’hjerteblomst’, mens englænderne kalder den bl.a. ’Bleeding heart’ og ’Lady’s locket’ – det sidste fordi blomsterne ligner medaljoner til at hænge om halsen.

Løjtnantshjerte stammer oprindelig fra området omkring Kina og Himalaya og blev bragt til Europa, et enkelt eksemplar, i midten af 1800-tallet af botanikeren Robert Fortune, der var sendt ud af det engelske haveselskab for at finde nye planter. Planten var på det tidspunkt sjælden og truet i dens hjemlande. Dens oprindelige voksested var i lyse skovområder og i haven trives den også bedst i let halvskygge eller vandrende sol. Den foretrækker en god muldrig jord og et fugtigt voksested. Vand gerne ekstra forår og sommer, hvor planten blomstrer – dog tåler den ikke at soppe i vand. Skal ikke gødes, så vil den levere meget grønt, men få blomster. Trives løjtnantshjerte kan planten i løbet af nogle år blive over en meter høj og 50-70 cm i bredden. Løjtnantshjerte er smuk i buketter eller som en enkelt stilk i en slank vase.

Efter blomstringen visner hele planten ned og efterlader dermed et hul i bedet, så det er en god ide med andre planter til at tage over – fx hosta og bregner.
Kan sås hele året – velegnet til koldsåning. Læs mere om frøformering af stauder under 'Om at så'. Som med de fleste stauder, kan man ikke forvente blomstring før på andetåret.
Ca. 20 frø pr. pose.

«-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print

Kunder købte også
Kniplingeblomst ‘Rose’
Didiscus caeruleus Kniplingeblomst ‘Rose’
Didiscus caeruleus

Sommerblomst med lyserøde blomsterskærme så fine som de kniplinger, der har givet den navn.

28,50 DKK
Floks, Sommer-
’Beauty Moody Blues’
Phlox drummondii Floks, Sommer-
’Beauty Moody Blues’
Phlox drummondii

Fin, lav sommerblomst, der blomstrer i månedsvis med det skønneste flor i blå og violette nuancer.

26,50 DKK
Løvemund 'Mix'
Antirrhinum majus  Løvemund 'Mix'
Antirrhinum majus

Nem og livskraftig sommerblomst med læbeformede blomster i et mix af kulører som bl.a. hvid, lysegul, rosa, orange, pink og mørk-lilla.

22,00 DKK
Amarant, Rævehale-
’Green Cascade’
Amaranthus caudatus Amarant, Rævehale-
’Green Cascade’
Amaranthus caudatus

Flot og dekorativ plante med lange og limegrønne, hængende blomsterklaser. Både blade, stilke og frø er spiselige og velsmagende.

24,50 DKK

ALBINUS FRØ • INFO@ALBINUSFRO.DK