Forside | Om Albinus Frø | Kunderne siger | Om at så | Nyhedsbrev | Læserne siger | Vilkår | Kontakt | Kurv
Vis kurv

0 vare(r) i kurven 
I alt 0,00 DKK
 
Luffa, loofah
Luffa aegyptiaca/ Luffa cylindrica
  Ikke på lager 
Varenavn: Luffa, loofah
Luffa aegyptiaca/ Luffa cylindrica
Pris ved 1Pose 26,50 DKK

Dyrk din egen badesvamp! Eller spis den. Luffa er en klatrende slyngplante af græskarfamilien med fingerfligede blade og store gule blomster. Frugterne er aflange og stærkt træede. I grøn, umoden tilstand kan de spises – smager lidt hen ad squash. Tørrede bruges de blandt andet som badesvamp – kan fås i enhver Matas, men altså også dyrkes selv.

Luffa dyrkes i det sydlige Asien og i dele af Kina. Selv har jeg mødt den som vildtvoksende slyngplante mange steder i Indien. Planten er klatrende og holder sig fast med slyngtråde. Den kan blive 3-4 meter og skal have et espalier el.lign. at slynge sig til. De grønne frugter bliver 25-30 cm lange. Ønsker man at dyrke luffa til spisning, skal man plukke frugterne, mens de er unge og spæde – som fuldt udvoksede bliver de bitre og træede. Typisk plukkes de til spisning, når de er ca. 10-12 cm lange. Luffa’erne kan bruges i køkkenet, som man bruger courgetter. De skal skrælles og er så gode i fx et ratatouille-mix. Gør sig vældig godt sammen med karry.

Vil man dyrke luffa til badesvampe, skal man lade frugterne modne på planten, så de bliver tørre og træede. Derefter lægges de i blød, indtil skal og eventuelt tilbageværende frugtkød kan fjernes. Frugtens ’skelet’ er nu en fiberrig masse, der tørres – og vupti: så har man den perfekte badesvamp med godt med ’skrub’ i. Husk at ryste frøene ud af den tørre badesvamp.

Flere steder i Asien bruges bladene af luffa medicinsk som omslag mod fx feber, hævelser og bylder.

Luffa kræver varme og hos os må den dyrkes i drivhus eller udestue, da planten fordrer op omkring de 20 grader for at udvikles ordentligt. Man bør forspire i slutningen af marts/begyndelsen af april, så planten får en lang samlet vækstperiode. Læg frøene i blød natten over inden såning – frø af luffa kan være flere uger om at spire og iblødsætning i ca. otte timer fremmer spiringen. Så derefter frøene i så- og priklemuld og placer såpotten indendøre i en lys vindueskarm. Vand jævnligt og rigeligt, men vent med gødskning til efter udplantning. Luffaen plantes ud i drivhuset, når nattetemperaturen her er på mindst 10 grader – for det meste vil det være omkring slutningen af maj. Dyrker man flere planter, bør de sættes med en afstand på 60-70 cm. Sørg herefter for både rigelig vanding og gødskning under væksten. Luffa er med sine store gule blomster normalt selvbestøvende uden problemer, men sætter planten ikke an til frugter, kan man hjælpe den på vej med en pensel.
8 frø pr. pose.


  «-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print


Kunder købte også
Blærebælg <i>Colutea arborescens</i> Blærebælg Colutea arborescens
En fin, op til 3 meter høj, løvfældende busk med lysegrønne finnede blade og lette gule blomster. Efter blomstring udvikles meget dekorative oppustede bælge.
 
23,00 DKK 
Hjertegræs, Stor <br><i>Briza maxima</i> Hjertegræs, Stor
Briza maxima

Yndefuld græsart med svajende og lette, hjerteformede aks. Meget fin og romantisk i buketter.
 
24,50 DKK 
Øjeblomst ’Five Spot’ <br><i>Nemophila maculata</i> Øjeblomst ’Five Spot’
Nemophila maculata

Lille og lav bunddækkeplante med de yndigste blomster i blåt og hvidt – de ser ud som om en dygtig porcelænsmaler har været i gang!
 
24,50 DKK 
Ballonvin, ’Love in a Puff’ <br><i>Cardiospermum halicacabum</i> Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum

Skøn og ivrigt voksende klatreplante med små orkidélignende, hvide blomster, dekorative oppustede frøkapsler og de fineste blåsorte frø dekoreret med et hvidt hjerte.
 
28,50 DKK 

ALBINUS FRØ • INFO@ALBINUSFRO.DK