Forside | Om Albinus Frø | Kunderne siger | Om at så | Nyhedsbrev | Læserne siger | Vilkår | Kontakt | Kurv
Vis kurv

0 vare(r) i kurven
I alt 0,00 DKK

Malabarspinat ’Alba’
Basella alba
På lager
Varenavn: Malabarspinat ’Alba’
Basella alba
Pris ved 1Pose 27,50 DKK

Malabarspinat er en hurtigvoksende slyngplante, som både kan dyrkes til pynt og til nytte. De sorter, vi dyrker som spinat i vort tempererede klima, er ikke velegnede til et tropisk klima, hvor de ville gå i blomst og frø alt for hurtigt. Til gengæld har man i Afrika og Asien et alternativ til vor spinat: Malabarspinat. Opkaldt af englænderne efter den sydindiske Malabarkyst, hvor de som koloniherrer stødte på den smukke og velsmagende klatreplante.

Malabarspinat kendes også som Ceylonspinat (det daværende Ceylon, nu Sri Lanka, ligger ’lige rundt om hjørnet’ fra den indiske Malabarkyst).

Malabarspinat er en klatrende urt, der får skinnende og kødfulde, ca. 10 cm lange, blade. Denne sort, ’Alba’, har grønne blade. Den er let slyngende og får massevis af små kønne, hvide blomster, der sidder i oprette klaser. Især på knopstadiet har de et skær af lyserødt. Malabarspinat holder med sine tropiske rødder naturligvis af en varm og solrig vokseplads – har man drivhus, vil den også trives vældig godt der. Under optimale forhold kan den vokse tre-fem meter på en sæson, så det er en plante, der kræver lidt plads og skal have noget at vokse op ad – et stativ, en pergola el.lign. Dyrkes den uden for drivhus, skal man dog nok ’kun’ forvente at den bliver et par meter.

Alle dele af planten kan spises, fx som spinat eller i wokretter og stirfries. Den får en let gelatineagtig konsistens ved tilberedning, hvilket gør den ideel i fx supper og som dampet tilbehør. Den kan fungere som erstatning for okra, da bladene ved kogning udskiller en del slim ligesom okra. De friske blade af malabarspinat kan hakkes og blandes i salater. Malabarspinat er rig på vitaminer og mineraler.

Malabarspinat er nem at frøformere. Den kan forspires inde fra slutningen af marts eller sås ude fra slutningen af maj. Den kan enten sættes i jorden på en varm og solrig vokseplads eller dyrkes i en stor potte – sørg for god plads til rødderne. Den skal vandes og gødes jævnligt. Blomstringen er lang og køn, og man kan løbende plukke af bladene. Man kan eventuelt klippe den tilbage og tage planten indendøre og lade den overvintre som potteplante – dens rødbladede fætter er tidligere blevet forsøgt lanceret som potteplante under navnet ’Rosebud’, som betyder rosenknop.
8-10 frø pr. pose.

Antal

«-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print

Kunder købte også
Agurk, Jungle- Melothria scabra Agurk, Jungle- Melothria scabra
Sjov grøntsag, der udvikler små ovale frugter, der ligner mini-vandmeloner. Nem at dyrke, giver meget stor høst. Velsmagende - som agurk med et frisk strejf af citrus. Børn vil elske disse små hapser!

29,00 DKK
Teranke, Sød - Jiaogulan
Gynostemma pentaphyllum Teranke, Sød - Jiaogulan
Gynostemma pentaphyllum

Smuk, flerårig klatreplante, der stammer fra Østen, hvor den i århundreder har været en del af traditionel kinesisk medicin. Sammenlignes med ginseng og siges at forlænge livet, hvis man regelmæssigt drikker den som te.

28,50 DKK
Morgenfrue, 'Funky Stuff'
Calendula officinalis  Morgenfrue, 'Funky Stuff'
Calendula officinalis

En af de mest kendte og elskede sommerblomster - her i den orange udgave, en sort, der har fået det kække navn, 'Funky Stuff’. De farvede kronblade er gode i salatskålen og kan anvendes som erstatning for safran.

24,00 DKK
Courgette, squash, zucchini
’Custard White’
Cucurbita pepo Courgette, squash, zucchini
’Custard White’
Cucurbita pepo

UFO-formet courgette med blankt, cremehvidt ydre. Fast i kødet, også ved tilberedning. Kan gemmes i kortere tid.

25,50 DKK
'Asparges', Vild - Pyrenæisk fuglemælk
Ornithogalum pyrenaicum 'Asparges', Vild - Pyrenæisk fuglemælk
Ornithogalum pyrenaicum

Skud af pyrenæisk fuglemælk spises i bl.a. Frankrig og England som en stor delikatesse under navne som vild asparges og skov-asparges.

29,50 DKK

ALBINUS FRØ • INFO@ALBINUSFRO.DK