Forside | Om Albinus Frø | Kunderne siger | Om at så | Nyhedsbrev | Læserne siger | Vilkår | Kontakt | Kurv
Vis kurv

0 vare(r) i kurven 
I alt 0,00 DKK
 
Mammutblad Gunnera manicata
  På lager 
Varenavn: Mammutblad Gunnera manicata
Pris ved 1Pose 24,50 DKK

Mammutblad er en staude, der nærmest ligner en kæmperabarber med let takkede blade. Den stammer oprindeligt fra Sydamerika og er ikke fuldt vinterhårdfør her i landet, men med et godt vinterdække lykkes det mange haveejere at holde den imponerende plante i live fra år til år. Bladene på mammutblad kan i Danmark blive op til halvanden til to meter i diameter, og hele planten kan nemt blive flere meter høj. Mammutblad kræver plads og gør sig fx godt, hvis man kan undvære et pænt stykke af en stor græsplæne - et lunt voksested i sol eller halvskygge.

Mammutblad er en staude, hvilket vil sige, at den fryser ned om vinteren. Den skal have et godt vinterdække, da den er meget frostfølsom, men samtidig skal det være luftigt, så plantens base ikke rådner. En blanding af grove visne blade og så med billige hundetæpper eller fiberdug henover, er hvad der anbefales. Nogle steder nævnes det også, at man bør lægge et par kugler naftalin omkring planten for at holde vintersulte mus væk! Forårstiden er en udfordring. Når det begynder at lunes, begynder mammutblad at røre på sig. De nye skud kommer med voldsom fart og skal have plads og lys og luft – men samtidig må planten ikke udsættes for nattefrost. Så på denne årstid kræver mammutblad kærlig pleje. Når den til gengæld først er kommet i gang, går det hurtigt! Dag for dag kan man se, at den vokser og bliver større og større. Mammutblad er meget fugtkrævende og man skal sørge for at vande godt. Tørster den, vil de store blade falde sammen, og planten har ikke kræfter til at rette dem op igen. Når planten er nogle år, kan den komme med spir-lignende blomsterstande.

Men inden man når så langt, skal der sås nogle frø: Så dem indendøre (fra februar-marts og frem) ved temperaturer helst omkring 23-29, hvis man kan skaffe det så varmt. Efter 2-5 uger skulle frøene gerne begynde at spire – der kan være stor forskel fra frø til frø. Forvent ikke en spireprocent højere end max. 50-60 - dette er nogle af de frø, der kan være rigtig svære at få til at spire!

Plant de små planter i individuelle potter og hold dem inde eller i et lunt drivhus, indtil begyndelsen af juni, hvor vi kan være sikre på ikke længere at få nattefrost. Derefter kan man sætte den ud. Brug gerne en uges tid på at hærde den til vind og vejr – dvs sæt potten udenfor i dagtimerne, men tag den ind om natten eller i blæsevejr. Efter hærdningen kan man så plante den på sit blivende voksested. Lige fra frøstadiet kræver mammutblad megen vand. Jorden skal være konstant fugtig, men dog ikke sumpet.
Bemærk: kun 10 frø pr. pose.


  «-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print


Kunder købte også
Blærebælg <i>Colutea arborescens</i> Blærebælg Colutea arborescens
En fin, op til 3 meter høj, løvfældende busk med lysegrønne finnede blade og lette gule blomster. Efter blomstring udvikles meget dekorative oppustede bælge.
 
23,00 DKK 
Øjeblomst ’Five Spot’ <br><i>Nemophila maculata</i> Øjeblomst ’Five Spot’
Nemophila maculata

Lille og lav bunddækkeplante med de yndigste blomster i blåt og hvidt – de ser ud som om en dygtig porcelænsmaler har været i gang!
 
24,50 DKK 
Ballonvin, ’Love in a Puff’ <br><i>Cardiospermum halicacabum</i> Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum

Skøn og ivrigt voksende klatreplante med små orkidélignende, hvide blomster, dekorative oppustede frøkapsler og de fineste blåsorte frø dekoreret med et hvidt hjerte.
 
28,50 DKK 
Kniplingeblomst ‘Sky Blue’ <br><i>Didiscus caeruleus</i> Kniplingeblomst ‘Sky Blue’
Didiscus caeruleus

Sommerblomst med babyblå blomsterskærme så fine som de kniplinger, der har givet den navn.
 
28,50 DKK 

ALBINUS FRØ • INFO@ALBINUSFRO.DK