Forside | Om Albinus Frø | Kunderne siger | Om at så | Nyhedsbrev | Læserne siger | Vilkår | Kontakt | Kurv
Vis kurv

0 vare(r) i kurven 
I alt 0,00 DKK
 
Namenia, Stielmus
Brassica rapa var. nipposinica
  På lager 
Varenavn: Namenia, Stielmus
Brassica rapa var. nipposinica
Pris ved 1Pose 24,50 DKK

Namenia er en bladplante af korsblomstfamilien, der på mange måder minder om det store udvalg af orientalske bladgrøntsager, der i de senere år har holdt sit indtog i de danske køkkenhaver – fx mizuna, komatsuna og mibuna. Den er da også af samme Brassica-familie, men den præcise oprindelse forvirres lidt af, at namenia er en meget populær og udbredt grøntsag i dele af Tyskland, hvor den dyrkes og spises med stor fornøjelse under navne som Stielmus og Rübstiel .

Men hvad enten den bør henføres til øst eller syd for os, er den en oplagt grøntsag i danske køkkenhaver, for den passer vældig godt til vort klima, er nem, udvikler sig hurtigt og kan dyrkes en stor del af året. Namenia er en meget køn plante, der danner en stor roset, hvorfra de mange, dybt indskårne blade skyder. Bladmassen er ikke så stor, så det er i lige så høj grad de lyse stængler, man spiser. Blade og stængler er sprøde og saftige, crunchy, og smagen pikant og syrlig med en let krydret smag af peber. Dog uden den skarpe sennepssmag, som ellers ofte kendetegner medlemmer af Brassica-familien.

Man kan plukke af namenia på alle udviklingstrin – lige fra bladene er små som babyleaves, til de er fuldt udviklede. Namenia er oplagt anvendt frisk i blandede salater o.lign., men man kan også bruge de sprøde blade og stængler i wokmad og stirfries. Bedst bliver de, hvis de udsættes for kort opvarmning ved høj temperatur, så de bevarer noget af deres delikate sprødhed. Namenia er også velegnet tilberedt som spinat. Tyskerne gennemkoger eller -steger ofte deres Stielmus noget mere end ved den asiatiske stirfry-metode. Stielmus bruges ofte i lidt tungere, sammenkogte retter med tysk fylde af flæsk og pølse og eventuelt med kartoffelmos eller bratkartoffeln til.

Namenia-planten er en stor roset, hvorfra de mange slanke blade gror – som et noget uordentligt salathoved. Fuldt udvokset kan namenia blive ca. 25 cm høj og 20-30 cm bred. Men man behøver slet ikke at lade planten vokse til fuld størrelse. Fidusen ved namenia er nemlig, at man kan skære af den løbende og blot man ikke beskadiger roden, vil planten skyde nye friske blade. Man kan høste af samme plante 4-5 gange, derefter er den ved at være udpint.

Namenia er en meget robust plante. Den tåler en del varme uden at væksten går i stå eller den går i blomst. Og samtidig klarer den sig også langt hen på efteråret. Den tåler nogen kulde og kan derfor sås og dyrkes en stor del af året og er man glad for de sprøde, pikante stængler og blade, er det en god ide at så i flere hold. Man kan så namenia direkte på friland fra slutningen af april. Man kan også begynde endnu tidligere og så i drivhus i februar-marts, for derefter at sætte planterne på friland i april, hvorved man ofte vil kunne høste af dem allerede i april-maj. Vil man have namenia i det næste halve år, kan man så mindre portioner ca. hver 3-4 uge – sidste hold sås i september til høst i oktober-november. Namenia er derfor også meget velegnet som efterafgrøde. Man kan også sætte det sidste hold i drivhuset til overvintring, så man kan plukke lidt af dem i løbet af vinteren og i det tidlige forår. Lidt afhængigt af årstiden kan man høste de første blade ca. 30 dage efter såning. Vil man have planterne til at udvikle sig fuldt, bør de stå med min. 20-25 cm’s mellemrum. Skal der plukkes af dem løbende, kan de sættes tættere.

Namenia foretrækker en jævn fugtig jord i sol eller let skygge. Den klarer sig dog også fint i det mere sparsomme lys i det sene efterår. Den trives i de fleste typer jord, og behøver normalt ikke at blive gødet.

Namenia er en meget smuk og dekorativ plante, som også sagtens kan dyrkes mellem sommerblomsterne – så kan man jo plukke af den til både salater og buketter. Den er også flot som krukkeplante.
Ca. 100 frø pr. pose.


  «-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print


Kunder købte også
Blærebælg <i>Colutea arborescens</i> Blærebælg Colutea arborescens
En fin, op til 3 meter høj, løvfældende busk med lysegrønne finnede blade og lette gule blomster. Efter blomstring udvikles meget dekorative oppustede bælge.
 
24,50 DKK 
Hjertegræs, Stor <br><i>Briza maxima</i> Hjertegræs, Stor
Briza maxima

Yndefuld græsart med svajende og lette, hjerteformede aks. Meget fin og romantisk i buketter.
 
26,50 DKK 
Øjeblomst ’Five Spot’ <br><i>Nemophila maculata</i> Øjeblomst ’Five Spot’
Nemophila maculata

Lille og lav bunddækkeplante med de yndigste blomster i blåt og hvidt – de ser ud som om en dygtig porcelænsmaler har været i gang!
 
25,00 DKK 
Ballonvin, ’Love in a Puff’ <br><i>Cardiospermum halicacabum</i> Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum

Skøn og ivrigt voksende klatreplante med små orkidélignende, hvide blomster, dekorative oppustede frøkapsler og de fineste blåsorte frø dekoreret med et hvidt hjerte.
 
29,50 DKK 
Kantbæger, Leanderklokke <br><i>Nicandra physalodes </i> Kantbæger, Leanderklokke
Nicandra physalodes

Fin etårig plante med meget smukke, lyslilla blomster og flotte, sorte aftegninger på både knopper, stængler og blade.
 
23,00 DKK 

ALBINUS FRØ • INFO@ALBINUSFRO.DK