Forside
|
Om Albinus Frø
|
Kunderne siger
|
Om at så
|
Nyhedsbrev
|
Læserne siger
|
Vilkår
|
Kontakt
|
Kurv
Vis kurv
0 vare(r) i kurven
I alt
0,00 DKK
FRØ
Grøntsager, krydderurter
& spiselige blomster
Agurker
Auberginer
Bønner
Chili
Courgetter, squash, zucchini
Græskar
Gulerødder
Kål
Majs
Pebre
Radiser
Tomater
Sommerblomster, etårige
Stauder, toårige & løgplanter
Til den vilde have
Klatre- & slyngplanter
Stue- & krukkeplanter
Træer & buske
NYHEDER
- Sæson 2022
- der kommer løbende flere nyheder på shoppen
Forside
»
FRØ
»
Grøntsager, krydderurter
& spiselige blomster
Okahijiki, Komarov-sodaurt
Salsola komarovii iljin
På lager
Varenavn:
Okahijiki, Komarov-sodaurt
Salsola komarovii iljin
Pris ved
1
Pose
28,50 DKK
Det korrekte navn på dansk for denne særegne og spændende grøntsag er komarov-sodaurt – det er dog et navn, man sjældent ser anvendt. Mere almindeligt kaldes den ved sit japanske navn,
Okahijiki
eller det engelske, meget beskrivende,
Seaweed on Land
- altså tang på land.
Okahijiki er en lav plante, ca. 25-30 cm høj, med lysende grønne, sprøde og kødfulde, forgrenede stængler, der både kan spises rå i fx salat eller tilberedes. Det er en etårig plante af
sasola
-familien og i Japan vokser den som vild plante på saltfyldte strandenge. Den dyrkes dog også kommercielt og regnes for en gourmetgrøntsag, der er populær i det japanske køkken med dens sukkulentagtige sprødhed, dens saftighed og milde, let salte smag. Den kan både spises frisk, hvor de sprøde stængler giver et dejligt
crunch
til salater, eller som et stykke grønt pynt på maden – den er virkelig køn: Som en sukkulent udgave af dild. Okahijiki anvendes også i sushi og i det hele taget som ingrediens eller tilbehør til talrige japanske fiskeretter. Man kan bruge den i
stirfries
sammen med diverse lynstegte grøntsager og fx soja- eller østerssauce. Men okahijiki’s distinkte, men fine smag overdøves nemt, hvis den blandes med for mange andre, kraftige smage. Man kan også nøjes med at dampe den kortvarigt i smør eller olie og servere den, mens de fine stængler endnu har deres sprødhed intakt – meget oplagt som tilbehør til fisk eller lyst kød.
Okahijiki er nært beslægtet med et andet medlem af sodaurt-familien – nemlig den urt som italienerne kalder
L’agretto
eller
agretti
. Smagen af de to slags grøntsager er meget lig og har man givet sig i kast med en italiensk kogebog, kan man sagtens anvende okahijiki, hvor der i opskriften står agretti. Italienerne bruger også agretti i salater, sauterer den med løg til en omelet drysset med parmesan eller vender den dampede agretti i en pasta sammen med fx olivenolie, ricottaost og pinjekerner.
Så laver man japansk eller asiatisk inspireret mad, kan man kalde grøntsagen for okahijiki – og er det Middelhavskøkkenet, man er i gang med, kan man kalde den agretti.
Okahijiki regnes for nem at dyrke, men frøene kan være lidt
tricky
at få til at spire. De forspires fra marts-april, vigtigt er det at jordtemperaturen er oppe på ca. 23-26 grader, når der sås. Frøene sås i almindelig så- og priklejord og skal kun dækkes af et ganske tyndt lag jord. Spirer normalt efter 7-10 dage, men der kan godt gå lidt længere tid. Ca. midt i maj kan man sætte planterne ud – enten ved at plante dem på friland, men okahijiki er også en oplagt plante at dyrke i en stor krukke el.lign. Man kan dyrke den i drivhus eller polytunnel, hvor den vil trives, men bortset fra i spirefasen er okahijiki ikke en specielt varmekrævende plante, så den kan også sagtens trives udendørs i en dansk sommer. Bedst i sol eller delvis sol, holdes fugtig, men skal ikke soppe i vand. I naturen vokser okahijiki som oftest i nærheden af havet og tåler dermed saltvand, men man behøver ikke at vande den med saltet vand.
Man kan løbende høste af planterne ved at plukke ’grene’ af. De nye skud smager bedst og er mest sprøde - og ved at plukke af planten løbende, ansporer man til at den sætter nye skud.
Frø af okahijiki har en begrænset holdbarhed – derfor er de frø, jeg sælger, altid af den nyeste høst. Det er
ikke
en god ide at gemme frø af okahijiki fra sæson til sæson, for gamle frø vil sjældent have en særlig høj spireprocent.
Ca. 30-40 frø pr. pose.
Antal
«-Tilbage
Vis uden moms
Anbefal
Print
Kunder købte også
Blærebælg
Colutea arborescens
En fin, op til 3 meter høj, løvfældende busk med lysegrønne finnede blade og lette gule blomster. Efter blomstring udvikles meget dekorative oppustede bælge.
24,50 DKK
Tobak, Purpur-
’Perfume Blue’ F1
Nicotiana x sanderae
Meget rigt blomstrende sommerblomst af tobaksfamilien. Velduftende blå blomster. God i krukker, på terrasse eller altan.
25,50 DKK
Hjertegræs, Stor
Briza maxima
Yndefuld græsart med svajende og lette, hjerteformede aks. Meget fin og romantisk i buketter.
26,50 DKK
Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum
Skøn og ivrigt voksende klatreplante med små orkidélignende, hvide blomster, dekorative oppustede frøkapsler og de fineste blåsorte frø dekoreret med et hvidt hjerte.
29,50 DKK
Kniplingeblomst ‘Sky Blue’
Trachymene caerulea/Didiscus caeruleus
Sommerblomst med babyblå blomsterskærme så fine som de kniplinger, der har givet den navn.
28,50 DKK
ALBINUS FRØ •
INFO@ALBINUSFRO.DK