Forside
|
Om Albinus Frø
|
Kunderne siger
|
Om at så
|
Nyhedsbrev
|
Læserne siger
|
Vilkår
|
Kontakt
|
Kurv
Vis kurv
0 vare(r) i kurven
I alt
0,00 DKK
FRØ
Grøntsager, krydderurter
& spiselige blomster
Agurker
Auberginer
Bønner
Chili
Courgetter, squash, zucchini
Græskar
Gulerødder
Kål
Majs
Pebre
Radiser
Tomater
Sommerblomster, etårige
Stauder, toårige & løgplanter
Til den vilde have
Klatre- & slyngplanter
Stue- & krukkeplanter
Træer & buske
NYHEDER
- Sæson 2023
- der kommer løbende flere nyheder på shoppen
Forside
»
FRØ
»
Grøntsager, krydderurter
& spiselige blomster
Perilla, Shiso - ’Red’
Perilla frutescens
På lager
Varenavn:
Perilla, Shiso - ’Red’
Perilla frutescens
Pris ved
1
Pose
25,50 DKK
Perilla er en flot og velduftende krydderurt, som er meget populær i store dele af Asien, i fx Japan er den en helt uundværlig hverdagsingrediens i madlavningen. Perilla har som kær krydderurt mange navne – hos os vil den ofte kunne ses omtalt som enten bladmynte eller shiso. Smagen er som en krydsning mellem mynte og basilikum og har man et velassorteret krydderurtebed, bør man unde sig selv at dyrke perilla. Der skelnes mellem to forskellige arter af perilla, grøn og rød. Denne art, rød perilla – også kaldet ’Aka Shiso’ – bliver ca. 90 cm høj.
Perilla er en etårig urt. Den er busket af vækst med store, op til syv cm brede, blade, der er tilspidsede med mere eller mindre takkede kanter – af udseende kan de minde om blade af brændenælde. Bladene er bløde og nemme at folde og rulle og i Østen bruges de til at rulle om mad, fx ris – som en slags asiatisk version af dolmere. Både den grønne og den røde perilla er kønne planter, der også dyrkes som prydplanter – i mange asiatiske lande er det almindeligt at finde dem voksende i krukker ved indgangen til hjemmet. Især den røde perilla har også herhjemme vundet indpas som sommerblomst, der bruges til udplantning i blomsterbede i parker og anlæg. Man kan sagtens dyrke den som sommerblomst i bede, krukker og altankasser – og samtidig klippe af den som krydderurt.
Man kan anvende perilla i køkkenet, hvor man normalt ville bruge enten mynte eller basilikum. Smagen går fantastisk til fisk - de bløde blade bruges ofte som underlag for en lille anretning, fx af lakserogn eller fisk, eller man kan folde bladene om et stykke fisk eller en klump ris. Perilla bruges til sushi - udover pga smagen også fordi planten forebygger maveonde, hvis den rå fisk skulle være dårlig. Bladene giver en god smag friske i salat eller tilberedt i kød-, fiske- og grøntsagsretter. Blade af perilla bruges til
tempura
, som er en måde at friturestege i det japanske køkken: Indhyllet i en dej af mel, æg og isvand bliver forskellige slags fisk, svampe, grøntsager og unge blade stegt i varm olie. Man kan også bruge blade, stængler og blomsterskud af perilla i wokmad, hvor urterne lynsteges ved høj varme. Perilla går fint sammen med æg, i fx omeletter. I Japan og Taiwan sylter man blade og blomsterknopper – og især den røde perilla kan sættes på eddike, hvilket giver en delikat kryddereddike med en flot dybrød farve. Man kan udskifte basilikum i den traditionelle pesto og lave en dejlig mynteagtig version af perilla. Frøene af perilla kan dyrkes til spirer.
Også til drikke er blade af perilla anvendelige. Oplagt er det at erstatte mynten i den populære drink, mojito, med blade af grøn perilla. En frisk, men hårdtslående drink kan laves ved at mikse gin med finthakkede blade af grøn perilla, fintsnittet agurk, citronsaft, limesirup og knust is. Hældes i et glas pyntet med
sliced
agurk og et helt blad af perilla. Den røde perilla kan bruges i en drink, hvor man mikser gin (kan udskiftes med vodka eller bourbon efter smag) med 8-10 brombær eller hindbær, 3-4 blade af rød perilla, vaniljesirup og limesaft. Tilsæt isterninger og en smule danskvand for boblernes skyld og pynt med bær og et blad af rød perilla.
Man kan lave en julesnaps/-likør ved at lade perilla trække i 2-4 uger i en flaske neutral snaps eller vodka sammen med ristede kaffebønner, appelsinskal og rørsukker. Den røde perilla vil give en meget flot farve til juledrikken. I Japan er perilla/shiso i øvrigt så populær og almindelig, at Pepsi i 2009 kunne lancere en ’Pepsi Shiso’.
Perilla har traditionelt været brugt som lægeplante i Asien, bl.a. som et middel til at regulere fordøjelsen.
Frø af perilla kan forspires indendøre ved 20-24 grader fra marts til maj. De kan plantes ud i slutningen af maj, når al risiko for nattefrost er overstået. Man kan også så ude fra ca. midt i maj. Spiringen kan være lidt ujævn – man kan eventuelt lægge de småbitte frø i vand natten over for at fremme spiring. Har frøene ikke spiret i løbet af et par uger, kan man forsøge sig med at stille såbakken i køleskabet i 8-10 dage og derefter tilbage i stuetemperatur. Perilla kan dyrkes udendørs i Danmark – på friland, i krydderurtebedet eller i krukker. Hvis man vil have en særlig flot og kraftig plante, vil den dog være taknemmelig over at blive dyrket i drivhus. Man kan også med held dyrke perilla i vindueskarmen i sommerhalvåret – de fleste husholdninger kan klare sig med en plante eller to. Vil man lave flere planter, er det meget nemt at tage stiklinger, der hurtigt udvikler rødder, når stillet i et glas vand. Trives bedst i fuld sol eller kun let skygge. Vand jævnligt, gødskning er kun nødvendig, hvis jorden er meget mager eller udpint.
Man kan normalt begynde at høste af planterne godt to måneder efter såning. Høster man løbende af blade og skud, vil planten forgrene sig og blive mere busket.
Disse frø giver planter af rød perilla – se grøn perilla som et selvstændigt produkt.
Ca. 100 frø pr. pose.
Antal
«-Tilbage
Vis uden moms
Anbefal
Print
Kunder købte også
Blærebælg
Colutea arborescens
En fin, op til 3 meter høj, løvfældende busk med lysegrønne finnede blade og lette gule blomster. Efter blomstring udvikles meget dekorative oppustede bælge.
24,50 DKK
Hjertegræs, Stor
Briza maxima
Yndefuld græsart med svajende og lette, hjerteformede aks. Meget fin og romantisk i buketter.
26,50 DKK
Øjeblomst ’Five Spot’
Nemophila maculata
Lille og lav bunddækkeplante med de yndigste blomster i blåt og hvidt – de ser ud som om en dygtig porcelænsmaler har været i gang!
25,00 DKK
Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum
Skøn og ivrigt voksende klatreplante med små orkidélignende, hvide blomster, dekorative oppustede frøkapsler og de fineste blåsorte frø dekoreret med et hvidt hjerte.
29,50 DKK
Kantbæger, Leanderklokke
Nicandra physalodes
Fin etårig plante med meget smukke, lyslilla blomster og flotte, sorte aftegninger på både knopper, stængler og blade.
23,00 DKK
ALBINUS FRØ •
INFO@ALBINUSFRO.DK