Forside | Om Albinus Frø | Kunderne siger | Om at så | Nyhedsbrev | Læserne siger | Vilkår | Kontakt | Kurv
Vis kurv

0 vare(r) i kurven
I alt 0,00 DKK

Ræddike ’Round Black’
Raphanus sativus
På lager
Varenavn: Ræddike ’Round Black’
Raphanus sativus
Pris ved 1Pose 24,50 DKK

’Round Black’ er en stor og bemærkelsesværdig ræddike. En enkelt ræddike kan være så stor som en hel håndfuld, op til 12 cm i diameter. Den udmærker sig ved sit ydre, der er sort som kul – flot mod det kridhvide indre af ræddiken.

’Round Black’ er en meget gammel sort, en såkaldt heirloom, et ord som bruges om gamle sorter, der typisk er gået i arv i flere generationer. Den kendes tilbage til i hvert fald 1548, og har været dyrket i århundreder i bl.a. engelske og franske køkkenhaver. Den kendes også under sit franske navn, Gros Noir d'Hiver. Den er flot og delikat med sit sort/hvide udseende. Selvom skindet ser en kende groft ud, er det faktisk relativt blødt og man skal ikke være for hårdhændet i rengøringen af ræddikerne, hvis ikke man vil skrubbe det sorte skind af. Man kan udnytte den sort/hvide effekt ved at skære mønstre i skindet med et citronjern el.lign.

’Round Black’ har en pikant pebersmag, den er stærkest, når ræddikerne er små – smagen mildnes med størrelsen. ’Kødet’ af ’Round Black’-ræddiken er fast og derfor også velegnet til tilberedning – god til lynstegning. Smagen bliver lidt sødere og mildere ved opvarming.

Gennemsnitlig 40 dage fra såning til høst. ’Round Black’ kan sås på friland fra ca. 1. april og gerne i flere omgange over sommer og efterår. Den er særlig velegnet til sensommer-/efterårssåning, men regn mindst 45 dage fra den sidste såning til den forventede første frost.
Ca. 100 frø pr. pose.

Om ræddiker og radiser
Ræddiker og radiser er noget af det nemmeste og mest taknemmelige at dyrke. De er blandt det første, der kan høstes om foråret, og noget af det sidste, der kan høstes om efteråret. De er skønne at se på og med de forskellige sorter, kan man bruge dem som et kulørt farvepift til maden. Samtidig har ræddiker og radiser en raffineret smag, som vi i det danske køkken måske ikke skønner helt nok på – ofte rækker fantasien kun til anvendelse af radiser i rygeost, sommersalat og hakkede på sildeklassikeren ’Sol over Gudhjem’.

Bitterhed er en af de fem grundsmage, som bør tages i ed, hvis en smagsoplevelse skal være optimal. Ræddikens og radisens bitterhed gør dem derfor oplagte, når der skal komponeres en samlet god smag i en ret. Deres raffinerede, let bitre og pebrede smag kan bruges på mange måder. Fx bevarer de både deres sprødhed og farve ved lynstegning i wokretter og ved let dampning. I det japanske køkken har den japanske daikonrod (også kendt som japan-ræddike) en fremtrædende plads – se denne som et selvstændigt produkt. Som daikon, kan også ræddiker og radiser anvendes på mange måder: syltede, kogte, stegte eller rå i salater og kunstfærdigt udskårne som pynt på maden. Man kan rive dem og bruge dem som topping, fx iblandet lidt revet ingefær fordelt ovenpå stegt fisk. De er gode i en grov, hjemmerørt remolade, i en sur-sød sovs eller prøv fx at bytte halvdelen af agurkeskiverne i en klassisk agurkesalat ud med tynde skiver af ræddike eller radise. I tynde skiver kan de også dybsteges som rodfrugtchips.

Ræddiker og radiser kan gro stort set overalt i haven og sår man løbende, kan man blot så dem der, hvor man nu lige har plads. De er gode som mellemafgrøde, når der frigøres lidt plads i køkkenhaven – ofte kan man også klemme en række ræddiker eller radiser ind mellem rækker af grøntsager, der udvikler sig langsomt: Ræddikerne eller radiserne når at vokse sig store, inden naboerne kræver deres plads. Radiser kan sås i rækker med ned til 15 cm’s mellemrum, tynd ud til 3-5 cm mellem planterne, så hver enkelt radise har plads til at udvikle sig. Man kan også bredså dem eller dyrke dem i en stor potte, kasse el.a. Gennemsnitligt er radiser 20-25 dage om at udvikle sig fra frø til høstklar – dette dækker over udsving hen over sæsonen. I yderperioderne – forår og efterår – kan der gå op til fem-seks uger, mens de i højsæsonen undertiden kan blive høstklare på kun et par uger.

Denne ræddike, ’Round Black’, er dog som nævnt ovenfor gennemsnitlig 40 dage om at udvikle sig fra frø til høstklar. Den er ligeledes større end de fleste radiser, så sørg for at give den ekstra plads til at udvikle de op til 12 cm brede ræddiker.

Ræddiker og radiser er nemme og trives i almindelig havejord. Sørg blot for at planterne ikke tørrer ud – det kan gøre rødderne mere bitre end ønsket.

Ræddiker og radiser kan sås direkte på friland fra omkring 1. april og kan dyrkes på friland til frosten kommer. Ræddiker og radiser smager bedst, når de er små og endnu ikke for pebrede – bliver de for store, bliver de både kedelige og svampede i konsistensen og undertiden for bitre. Spis derfor løs af dem, mens de er små. Vil man kunne høste friske ræddiker hele sommersæsonen, skal man så en mindre portion ca. hver 20 dag.

Ræddiker og radiser holder af kølighed og fugtig jord, så er sommeren varm og tør, er juli knap så egnet til dyrkning, så spring gerne denne højsommer-måned over. Men fra begyndelsen af august og et par måneder frem kan man igen dyrke ræddiker og radiser.

«-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print

Kunder købte også
Hjertegræs, Stor
Briza maxima Hjertegræs, Stor
Briza maxima

Yndefuld græsart med svajende og lette, hjerteformede aks. Meget fin og romantisk i buketter.

26,50 DKK
Øjeblomst ’Five Spot’
Nemophila maculata Øjeblomst ’Five Spot’
Nemophila maculata

Lille og lav bunddækkeplante med de yndigste blomster i blåt og hvidt – de ser ud som om en dygtig porcelænsmaler har været i gang!

25,00 DKK
Klokketræ ’Mix’
Abutilon hybridum  Klokketræ ’Mix’
Abutilon hybridum

Høj smuk stueplante med hængende, klokkeformede blomster i nuancer som rosa, pink, orange, fersken, lysegul og hvid.. Meget frodig, dyrkes i stue eller vinterhave – og vil elske et sommerophold ude på terrasse eller altan.

28,50 DKK
Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum

Skøn og ivrigt voksende klatreplante med små orkidélignende, hvide blomster, dekorative oppustede frøkapsler og de fineste blåsorte frø dekoreret med et hvidt hjerte.

29,50 DKK
Spejlæg
Limnanthes douglasii Spejlæg
Limnanthes douglasii

Glad lille sommerblomst, der kaldes det, den ligner: Spejlæg! Lysegrønt, bregnelignende løv omkranser de kønne tofarvede, gule og hvide, blomster.

24,50 DKK

ALBINUS FRØ • INFO@ALBINUSFRO.DK