Rapunselklokke
Campanula rapunculus

Rapunselklokke er af den store klokkeslægt, Campanula, og er en høj – 50-100 cm – og statelig plante, med smalle, lancetformede blade og masser af kønne, blålilla klokkeblomster i juli-august. Den er ikke invasiv, men sår sig selv i behersket omfang og er en fin plante i den lidt vilde have, hvor den bidrager til et let og uformelt look og tiltrækker bier og andre nyttige insekter.

Udover det prydelige er rapunselklokken også interessant i urtehaven for de haveejere, der har lyst til at forsøge sig med lidt andet end de gængse grøntsager. Rapunselklokke er oprindeligt naturligt hjemmehørende i Syd- og Mellemeuropa, hvorfra den tilbage i middelalderen blev indført i fx klosterhaver. Den har forvildet sig og kan i Danmark findes vildtvoksende ganske få steder, mest i Nordsjælland, som en såkaldt forvildet haverelikt. Relikt betyder levn og de forvildede haverelikter er levn fra haver, der i større eller mindre omfang har fundet fodfæste i naturen.

Navnet rapunselklokke stammer fra det latinske rapa, der betyder roe eller majroe. Og rapunselklokken har lagt navn til brødrene Grimms eventyr om den skønne Rapunzel med det lange hår. Historien begynder med det barnløse par, der bor ved siden af en smuk indhegnet have, der tilhører en heks. Kvinden, der længe har ønsket et barn, kigger hver dag ind i haven og ser, at der vokser de dejligste klokkeblomster, rapunselklokker. Hun plager sin mand om at skaffe de skønne blomster til hende, men da han klatrer over hegnet til haven, bliver han fanget af heksen, der rasende beskylder ham for at stjæle. Manden beder for sit liv og heksen går med til at lade ham slippe på betingelse af, at hun får deres kommende barn. Den desperate mand indvilliger og da konen føder en pige, kommer heksen og henter barnet og giver hende navnet Rapunzel efter den eftertragtede rapunselklokke. Og siden er der noget med et tårn og skønsang, en prins og noget meget langt hår – det ender med at alle, undtagen heksen, lever lykkeligt til deres dages ende!

I middelalderen blev rapunselklokke dyrket i stort omfang på grund af dens blade, der blev brugt som spinat, og for dens hvide rødder, der kan ligne spinkle pastinakker, og som kan spises både rå og tilberedte. I rå tilstand er de sprøde med lidt skarp, nøddeagtig smag. Det lidt skarpe bid aftager ved let tilberedning, fx kan man dampe dem ganske let og lade dem trække i en god vinaigrette. Bladene kan bruges som spinat, friske eller let dampede, og også blomsterne er spiselige.

Rapunselklokke er en toårig plante, men ønsker man at dyrke den som køkkenurt for røddernes skyld, skal man betragte den som etårig. Det første år udvikles en lav bladroset og under jorden de spiselige rødder. Lader man den overvintre vil planten på andetåret skyde den høje stængel og blomstre med klokkeblomster. Så er rødderne dog ofte blevet for gamle og træede til at være en nydelse, så ønsker man at høste rødderne, skal man grave planten op hen på sommeren på første år – og må altså undvære andetårets blomstring.

Går man på markeder i fx Italien, kan man undertiden finde de hvide rødder under navnet raperonzolo, ligesom frøposer er helt almindelige på frøstativerne, så havedyrkende italienere kan dyrke deres egne raperonzolo.

Rapunselklokke er en nøjsom plante, der trives godt på let, veldrænet jord, gerne kalkrig og helst i fuld sol, tåler dog også lettere skygge.

Rapunselklokke sås bedst udendørs, gerne allerede i den sene vinter eller det tidlige forår. Sår man direkte på friland, risikerer man et stort spild, når de små kimplanter skal konkurrere med fremspirende ukrudt. Derfor er det bedst at så i plantekasse el.lign. til senere udplantning. Frøene er bitte-bittesmå og kan være lidt svære at håndtere. Bland dem eventuelt med lidt fint sand og drys blandingen ud ovenpå jorden. Riv let og spray forsigtigt med vand, så alle de små frø ikke bliver skyllet væk. Stil kassen køligt, men lidt beskyttet og i læ, så vind og vejr og strejfende katte ikke får rodet rundt i jorden. Spiring vil så finde sted det efterfølgende forår. Rapunselklokke egner sig dårligt til varm forspiring indendøre

Har man først en bestand, kan rapunselklokke deles til flere planter ved at dele rødderne.

Min. 100 frø pr. pose - og frøene er så små, at det blot ser ud som om, der ligger lidt brunt støv i posen!