Forside | Om Albinus Frø | Kunderne siger | Om at så | Nyhedsbrev | Læserne siger | Vilkår | Kontakt | Kurv
Vis kurv

0 vare(r) i kurven
I alt 0,00 DKK

Rasleblomst ‘Amor White’
Catananche caerulea
På lager
Varenavn: Rasleblomst ‘Amor White’
Catananche caerulea
Pris ved 1Pose 28,50 DKK

Rasleblomst er en spinkel staude med kønne hvide blomster med en lilla ring om blomstens midte. Blomsterne er enkle og uprætentiøse og lyser op med deres hvide farve. Løvet er let med smalle lancetformede blade med en støvet grøn tone, hele planten er spinkel af form og bliver 60-70 cm høj. Rasleblomst har en lang samlet blomstring fra juli til september, blomst efter blomst afløser hinanden. De fine hvide blomster har tørre, papiragtige svøbblade, der rasler let i vinden – heraf navnet. På engelsk kendes rasleblomst under de romantiske navne Love Plant eller Cupids Dart - ’Kærlighedsplante’ eller ’Amors pil’.

Rasleblomst er en nem plante, der trives bedst på en tør og mager jord i fuld sol. Den stammer oprindeligt fra Frankrig og Spanien, men kan sagtens trives og er vinterhårdfør i Danmark, hvor den har været dyrket som haveplante siden i hvert fald midten af 1800-tallet. Selve blomsten kan minde om en hvid udgave af cikoriens blomst. Plant gerne rasleblomst et sted med læ, da den ellers kan vælte omkuld i kraftig blæst. De hvide blomster med det lilla touch er smukke til afskæring og rasleblomst anvendes også som evighedsblomst.

Rasleblomst er nem at fremdrive fra frø og i modsætning til de fleste stauder, der først blomstrer på andetåret, kan man ofte få rasleblomst til at blomstre allerede første sommer. Sås den ude i vinterperioden eller i det allertidligste forår, blomstrer den næsten sikkert første år. Sår man forår/sommer, vil den først blomstre året efter.
Rasleblomst fås også med blå blomster – se denne som et selvstændigt produkt.
Ca. 35 frø pr. pose.

«-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print

Kunder købte også
Hjertegræs, Stor
Briza maxima Hjertegræs, Stor
Briza maxima

Yndefuld græsart med svajende og lette, hjerteformede aks. Meget fin og romantisk i buketter.

24,50 DKK
Øjeblomst ’Five Spot’
Nemophila maculata Øjeblomst ’Five Spot’
Nemophila maculata

Lille og lav bunddækkeplante med de yndigste blomster i blåt og hvidt – de ser ud som om en dygtig porcelænsmaler har været i gang!

24,50 DKK
Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum

Skøn og ivrigt voksende klatreplante med små orkidélignende, hvide blomster, dekorative oppustede frøkapsler og de fineste blåsorte frø dekoreret med et hvidt hjerte.

28,50 DKK
Kniplingeblomst ‘Sky Blue’
Trachymene caerulea/Didiscus caeruleus Kniplingeblomst ‘Sky Blue’
Trachymene caerulea/Didiscus caeruleus

Sommerblomst med babyblå blomsterskærme så fine som de kniplinger, der har givet den navn.

28,50 DKK
Kantbæger, Leanderklokke
Nicandra physalodes  Kantbæger, Leanderklokke
Nicandra physalodes

Fin etårig plante med meget smukke, lyslilla blomster og flotte, sorte aftegninger på både knopper, stængler og blade.

19,50 DKK

ALBINUS FRØ • INFO@ALBINUSFRO.DK