Forside | Om Albinus Frø | Kunderne siger | Om at så | Nyhedsbrev | Læserne siger | Vilkår | Kontakt | Kurv
Vis kurv

0 vare(r) i kurven
I alt 0,00 DKK

Rødbede ’Detroit 2 Crimson Globe’
Beta vulgaris
På lager
Varenavn: Rødbede ’Detroit 2 Crimson Globe’
Beta vulgaris
Pris ved 1Pose 19,50 DKK

Rødbede ’Detroit 2 Crimson Globe’ er en helt traditionel, rund og rød rødbede, op til 8 cm i diameter, når fuldt udvokset. God rødbedesmag, toppen er grøn med rødligt skær og stænglerne mørk pink. God både frisk, tilberedt og syltet. Rødbeder med Detroit-navnet blev introduceret første gang i 1892 af et frøfirma i Michigan, USA, og siden har Detroit-rødbeder hørt til de mest populære blandt både professionelle avlere og hjemmedyrkere.

’Detroit 2 Crimson Globe’ er en forbedret udgave, der er modstandsdygtig overfor plantesygdomme som meldug og bladplet. ’Detroit 2 Crimson Globe’ nævnes som en af de sorter, der holder sig bedst, hvis rodfrugterne skal gemmes til vinteren i fx kule eller kartoffelkælder. Kendes også under navnet 'Rote Ruben'.
Ca. 50 frø pr. pose.

Om rødbeder
Rødbeder er nemme at dyrke. De sås direkte på friland fra omkring 1. maj. Det er ikke nogen god ide at så før, da selv let frost kan få småplanterne til at løbe i stok og blomst, et år før de egentlig skulle. Til gengæld kan man så rødbeder med godt resultat helt frem til midten af juni.

Man kan høste rødbeder som helt små – da er de lækre let dampede med top – eller lade dem gro til. Normalt siger man, at de er høstklare, når deres ’skulder’ skubber sig op over jordoverfladen. Men jeg synes, de små er de lækreste og hvis man har det sådan, er det en god ide at så af et par gange, så man kan høste små spæde rødbeder sommeren igennem. Eventuelt kan man lade det sidste hold vokse til og gemme dem til vinteren.

De rød-grønne toppe af rødbede er også spiselige, meget lækre som mikrogrønt i salatskålen. Snup gerne et par småblade af hver plante, men skalpér dem ikke fuldstændig – hvis man alt for voldsomt og kontinuerligt berøver rødderne deres toppe, berøver man dem også deres grokraft.

Frø af rødbede sås i rækker med ca. 10 cm mellem planterne. Foretrækker en gennemarbejdet jord, men er ellers en nem og nøjsom afgrøde. I tørre perioder bør man vande, da væksten ellers kan gå i stå, hvilket fører til at rødderne bliver træede.

Rødbeder er rige på folinsyre, magnesium og kalium og de rød-grønne toppe indeholder kalk, jern, A- og C-vitamin.

«-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print

Kunder købte også
Blærebælg Colutea arborescens Blærebælg Colutea arborescens
En fin, op til 3 meter høj, løvfældende busk med lysegrønne finnede blade og lette gule blomster. Efter blomstring udvikles meget dekorative oppustede bælge.

24,50 DKK
Tobak, Purpur-
’Perfume Blue’ F1
Nicotiana x sanderae Tobak, Purpur-
’Perfume Blue’ F1
Nicotiana x sanderae

Meget rigt blomstrende sommerblomst af tobaksfamilien. Velduftende blå blomster. God i krukker, på terrasse eller altan.

25,00 DKK
Hjertegræs, Stor
Briza maxima Hjertegræs, Stor
Briza maxima

Yndefuld græsart med svajende og lette, hjerteformede aks. Meget fin og romantisk i buketter.

24,50 DKK
Øjeblomst ’Five Spot’
Nemophila maculata Øjeblomst ’Five Spot’
Nemophila maculata

Lille og lav bunddækkeplante med de yndigste blomster i blåt og hvidt – de ser ud som om en dygtig porcelænsmaler har været i gang!

24,50 DKK
Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum

Skøn og ivrigt voksende klatreplante med små orkidélignende, hvide blomster, dekorative oppustede frøkapsler og de fineste blåsorte frø dekoreret med et hvidt hjerte.

28,50 DKK

ALBINUS FRØ • INFO@ALBINUSFRO.DK