Forside | Om Albinus Frø | Kunderne siger | Om at så | Nyhedsbrev | Læserne siger | Vilkår | Kontakt | Kurv
Vis kurv

0 vare(r) i kurven
I alt 0,00 DKK

Rosenkål ’Jade Cross E’ F1
Brassica oleracea var. gemnifera
På lager
Varenavn: Rosenkål ’Jade Cross E’ F1
Brassica oleracea var. gemnifera
Pris ved 1Pose 23,00 DKK

’Jade Cross E’ er en velsmagende sort med et stort udbytte af mange, ensartede og faste rosenkål på hver plante. Det er en sen sort, hvilket betyder at den er velegnet, hvis man vil have rosenkål til høst i vintermånederne. Sorten ’Jade Cross E’ har en kraftig stamme, der holder planten godt oprejst i de barske vintermåneder. Den er en populær sort, der regnes for meget driftssikker og god.

Om Rosenkål
Rosenkål er en hadegrøntsag hos mange og har man fået dem serveret splattede og gennemkogte, både lugter og smager de ganske rigtigt af prut, som mangt et barn helt berettiget har klaget. Men alligevel er det rigtig synd, at rosenkål ikke i større grad både dyrkes og spises. Som andre kål kan de vinterhårdføre sorter nemlig tåle både sne og frost og man kan hente sine egne friske grøntsager i haven, selv når vinteren slår sin knude i januar-februar. Og rosenkål kan med den rette behandling smage vidunderligt – så selv børn kan bringes til at spise dem ganske frivilligt.

Rosenkål må frem for alt ikke overkoges og må endelig ikke blive liggende i kogevandet, når de er færdige. Faktisk kan man sagtens spise rosenkål rå - skåret i ultratynde skiver i en salat med fx stykker af appelsin, ristede nødder og fintsnittet løg, vendt i en god dressing. Man kan også stege tynde skiver af rosenkål på panden med mandler og honning - stænk med soya til allersidst. Dampes rosenkålene, skal de blot have ca. tre minutter - de skal have 'bid' - og vendes i en marinade af fx olivenolie, citronsaft, balsamico, salt, peber og honning. De er også lækre som snack, glaserede med en sursød sovs. I det hele taget har den lidt bitre og undertiden for kraftige kålsmag godt af lidt modspil af både sødme og syrlighed. Frugt som fx appelsin, tørrede tranebær, æble el.lign. passer fint til rosenkål, det samme gør den røgede smag af bacon. Og når man så har fået rosenkålene til at smage godt, gør det jo ikke noget, at de også er rigtig sunde med et stort indhold af antioxidanter, vitaminer, mineraler og kostfibre.

Rosenkål er søde. Hvorledes kan man ellers beskrive de små runde kugler, der ligner miniatureudgaver af rødkål eller hvidkål. Og navnet alene, rosen, burde også have sikret dem et bedre ry. Egentlig er rosenkål korte sideskud på kålstammen, bladene sidder helt tæt og danner små hoveder, roser. Rosenkål har været dyrket som grøntsag siden 1700-tallet.

Rosenkål er længe om at udvikle sig og det er derfor en god ide at forspire dem i første halvdel af april til udplantning i den sidste halvdel af maj. Rosenkål er pladskrævende, så sørg for god afstand mellem planterne – min 50 cm. Rosenkål trives bedst i en let og muldet jord, husk endelig at vande i tørre perioder. Og så skal planterne have noget gødning nogle gange i løbet af vækstsæsonen. Helt optimalt er det, hvis man har gravet noget møg ned på voksestedet allerede efteråret før, men har man ikke lige fået gjort det, så skal man blot tilføre gødning, mens rosenkålen vokser. De tidlige sorter kan man høste af fra det tidlige efterår – de er normalt ca. 85-90 dage om at udvikle sig. Vil man have rosenkål til høst i vintermånederne, skal man vælge en sen sort, som fx denne ’Jade Cross E’.

Som alle kål har rosenkål én virkelig alvorlig fjende: Sultne kållarver! I løbet af sæsonen skal man holde et skarpt øje med de ellers ganske yndige kålsommerfugle, som vil lægge deres æg på planterne. De satans kållarver kan nemlig nemt sætte et kålbed til livs på ganske kort tid. Så man må holde udkig efter kålsommerfugle og deres larver – og straks fjerne bæsterne, hvis de har nået at klække på ens rosenkålplanter. Pas på ikke at ødelægge topskuddet i jagten på kållarver, for så stopper væksten i højden og planterne vil kun give få og meget store rosenkål. Man kan også sprøjte med et biologisk produkt med bakterien bacillus thuringiensis - det er effektivt og godkendt også til økologisk avl. Da kålsommerfugle lægger nye æg over en lang periode, skal behandlingen gentages med jævne mellemrum.

Har man ikke nået at spise alle sine rosenkål i løbet af vinteren, begynder de at vokse hen på foråret som de sideskud, de retteligt er. Danner de knopper, er disse knopper en delikatesse, der blot skal dampes let og kan spises som broccoli.
Ca. 100 frø pr. pose.
Antal

«-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print

Kunder købte også
Blærebælg Colutea arborescens Blærebælg Colutea arborescens
En fin, op til 3 meter høj, løvfældende busk med lysegrønne finnede blade og lette gule blomster. Efter blomstring udvikles meget dekorative oppustede bælge.

24,50 DKK
Tobak, Purpur-
’Perfume Blue’ F1
Nicotiana x sanderae Tobak, Purpur-
’Perfume Blue’ F1
Nicotiana x sanderae

Meget rigt blomstrende sommerblomst af tobaksfamilien. Velduftende blå blomster. God i krukker, på terrasse eller altan.

25,00 DKK
Hjertegræs, Stor
Briza maxima Hjertegræs, Stor
Briza maxima

Yndefuld græsart med svajende og lette, hjerteformede aks. Meget fin og romantisk i buketter.

24,50 DKK
Øjeblomst ’Five Spot’
Nemophila maculata Øjeblomst ’Five Spot’
Nemophila maculata

Lille og lav bunddækkeplante med de yndigste blomster i blåt og hvidt – de ser ud som om en dygtig porcelænsmaler har været i gang!

24,50 DKK
Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum

Skøn og ivrigt voksende klatreplante med små orkidélignende, hvide blomster, dekorative oppustede frøkapsler og de fineste blåsorte frø dekoreret med et hvidt hjerte.

28,50 DKK

ALBINUS FRØ • INFO@ALBINUSFRO.DK