Forside
|
Om Albinus Frø
|
Kunderne siger
|
Om at så
|
Nyhedsbrev
|
Læserne siger
|
Vilkår
|
Kontakt
|
Kurv
Vis kurv
0 vare(r) i kurven
I alt
0,00 DKK
FRØ
Grøntsager, krydderurter
& spiselige blomster
Agurker
Auberginer
Bønner
Chili
Courgetter, squash, zucchini
Græskar
Gulerødder
Kål
Majs
Pebre
Radiser
Tomater
Sommerblomster, etårige
Stauder, toårige & løgplanter
Til den vilde have
Klatre- & slyngplanter
Stue- & krukkeplanter
Træer & buske
Forside
»
FRØ
»
Grøntsager, krydderurter
& spiselige blomster
Salat ’Red Iceberg’
Lactuca sativa var. capitata crispum
På lager
Varenavn:
Salat ’Red Iceberg’
Lactuca sativa var. capitata crispum
Pris ved
1
Pose
26,50 DKK
Iceberg er en velkendt salattype med sine kraftige og sprøde blade. Denne sort, ’Red Iceberg’, får blade med et smukt rødligt skær. Iceberg danner meget faste, store hoveder: Kender man den kun fra butikker, vil man overraskes over, hvor store hovederne bliver, når man dyrker på friland. Virkelig lækker konsistens med sit
crunch
, men ret mild og lidt anonym i smagen. Er smagen lidt anonym, skiller denne rødbladede iceberg sig til gengæld ud ved sin farve.
Ca. 80 dage fra såning til høst.
Ca. 200 frø pr. pose.
Om salat
Salat er noget af det mest tilfredsstillende at dyrke. Det er ret nemt: Salatfrø vil rigtig gerne spire og vokse og gøre sig fortjent til at komme i salatskålen. Og salat er virkelig en af køkkenhavens stjerner, hvor der er himmelvid forskel i både pris og kvalitet på det dyre plastindpakkede salathoved af standardudgaven i supermarkedets grøntafdeling og så på det væld af friske blade og hoveder, som man kan plukke frisk fra jord, hvis man har sit eget salatbed.
Vi bruger ordet 'salat' om alle de forskellige slags blade, der kan kommes i en salatskål og salat er derfor et vidt begreb. Typer af cikorie, endive, rucola, babyleaves af fx asiatiske grøntsager, spinater og meget andet benævnes ofte som salat. Egentlig salat – med det botaniske navn
Lactuca sativa
- hedder faktisk
have
salat og omfatter et hav af forskellige sorter med en utrolig variation i farve, facon og smag. Ofte er udvalget af salat i butikkerne begrænset til hovedsalat og iceberg. Og selvom der kan siges pæne ting om disse to, så er salatverdenen så meget større, så har man et lille stykke jord, er det værd at anlægge et salatbed, hvor man sår små portioner af forskellige sorter løbende henover sæsonen. ’Lidt, men tit’ er nøglen til det vellykkede salateventyr!
Salat kan spire ved lave temperaturer og tåler en smule frost, så den kan sås på friland fra ca. 1. april. Man kan også forspire inde fra marts, men det er sjældent umagen værd. Er der god plads i drivhuset, kan det dog være fristende at så en portion blandede salater til udplantning hen i april. På friland sås frøene tyndt i riller, 3-4 frø pr. 20 cm. Tynd senere ud til kun én plante for hver 20-30 cm (spis endelig de små udtyndede planter). Salat udvikler sig til fulde hoveder på 60-80 dage – derefter begynder de at gå i stok og smager ikke længere godt. Derfor er der ingen mening i at så alle sine salatfrø på samme tid, for så får man alt for meget salat på ét tidspunkt og derefter har man stort set uspiselige planter, der er gået i stok. Hvis man sår en mindre portion – gerne af forskellige sorter – ca. hver 14. dag fra april til begyndelsen af august, så kan man plukke frisk salat i haven fra maj til september. Salat spirer allerbedst ved 14-18 grader og dårligt eller slet ikke, hvis temperaturen kommer over 20-22 grader – men de temperaturer passer normalt også fint med en dansk sommer.
Salat bryder sig heller ikke om alt for megen varme, når den vokser. Et sted med delvis sol/let skygge er ideelt midt på sommeren – har man god plads i køkkenhaven, kan man eventuelt dyrke salat i et bed med fuld sol om foråret og efteråret. Salat må
aldrig
mangle vand, for så bliver smagen bitter og planterne går i stå i væksten.
Salat fås i mange forskellige sorter – se de forskellige som selvstændige produkter.
«-Tilbage
Vis uden moms
Anbefal
Print
Kunder købte også
Hjertegræs, Stor
Briza maxima
Yndefuld græsart med svajende og lette, hjerteformede aks. Meget fin og romantisk i buketter.
26,50 DKK
Øjeblomst ’Five Spot’
Nemophila maculata
Lille og lav bunddækkeplante med de yndigste blomster i blåt og hvidt – de ser ud som om en dygtig porcelænsmaler har været i gang!
25,00 DKK
Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum
Skøn og ivrigt voksende klatreplante med små orkidélignende, hvide blomster, dekorative oppustede frøkapsler og de fineste blåsorte frø dekoreret med et hvidt hjerte.
29,50 DKK
Spejlæg
Limnanthes douglasii
Glad lille sommerblomst, der kaldes det, den ligner: Spejlæg! Lysegrønt, bregnelignende løv omkranser de kønne tofarvede, gule og hvide, blomster.
24,50 DKK
Gulerod, Pryd- ’Dara’
Daucus carota
Elegante og graciøse skærmblomster i et fint filigranmønster i rosa, bordeaux og hvide farver. Sommerblomster som de fineste kniplinger.
27,50 DKK
ALBINUS FRØ •
INFO@ALBINUSFRO.DK