Forside | Om Albinus Frø | Kunderne siger | Om at så | Nyhedsbrev | Læserne siger | Vilkår | Kontakt | Kurv
Vis kurv

0 vare(r) i kurven 
I alt 0,00 DKK
 
Sennep, gul Sinapsis alba
  På lager 
Varenavn: Sennep, gul Sinapsis alba
Pris ved 1Pose 24,00 DKK

Gul sennep lyser gult på mange marker om sommeren. For det utrænede øje kan markerne forveksles med rapsmarker – en tommelfingerregel er, at sennepsplanter er ca. 50 cm høje, rapsen det dobbelte. Gul sennep dyrkes over store dele af verden, langt overvejende med produktion af sennep for øje. De olieholdige frø males til sennep, som i forskellige versioner er en af de mest almindelige smagsgivere verden over. Gul sennep har sin naturlige udbredelse i Middelhavsområdet og er ikke naturligt forekommende i Skandinavien. Den ses dog ofte forvildet her og der i grøftekanter, på baneterræner, overdrev og i grusgrave.

Gul sennep er en etårig, urteagtig plante med stiv, opret vækst, hurtigvoksende op til de ca. 50 cm. Den findes ofte i engblandinger, hvor de gule blomster på de høje, slanke stængler kan rage op over de øvrige blomster. Korsblomsterne af sennep er lysende solgule og har lagt navn til det danske ’gul sennep’. I det botaniske navn refererer ’alba’ til frøene, hvilket dog er en tilsnigelse, da de er mere lysegule end egentlig hvide. Gul sennep er en god biplante, der giver rigeligt med det blandt bier så eftertragtede nektar og pollen. Gul sennep er ikke nøjeregnende, den trives i både sandet og leret jord og tåler også både sol og delvis skygge.

Gul sennep har været dyrket som spiseplante i årtusinder. Oprindeligt for bladenes skyld: De spæde skud og blade kan anvendes som bladgrønt eller eddikesyltes. Først fra 1200-tallet begyndte man at anvende frøene til sennepsproduktion. Har man lyst til at forsøge sig med egen sennepsproduktion er grundopskriften at de tørrede sennepsfrø knuses til pulver og blandes med ingredienser som eddike, honning, vin og salt samt krydderier efter egen smag – det kan fx være koriander, spidskommen eller fennikel. Blandingen gives et opkog og afkøles for at gøre smagen mere rund.

Frøene af gul sennep er også virkelig velegnede til mikrogrønt, frøspirer. De kan dyrkes som karse, fx på vat, og er spiseklare på fire-syv dage. Spirerne har en skøn, skarp smag af sennep, der passer perfekt til fx æg, ost, tatar og fiskeretter. De friske spirer er også gode i juiceren eller blendet med i en grøn smoothie.

Gul sennep kan sås direkte på voksestedet i april-juni til blomstring i løbet af sommeren og eventuel frøhøst i sensommeren. Den kan også anvendes som efterafgrøde, hvor den som kvikt voksende hurtigt skaber et jorddække. Det er dog et relativt kortvarigt jorddække, idet planten går til ved den første nattefrost.

Ca. 25 gram pr. pose – det rækker til otte-ti kvadratmeter.


  «-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print


Kunder købte også
Blærebælg <i>Colutea arborescens</i> Blærebælg Colutea arborescens
En fin, op til 3 meter høj, løvfældende busk med lysegrønne finnede blade og lette gule blomster. Efter blomstring udvikles meget dekorative oppustede bælge.
 
24,50 DKK 
Hjertegræs, Stor <br><i>Briza maxima</i> Hjertegræs, Stor
Briza maxima

Yndefuld græsart med svajende og lette, hjerteformede aks. Meget fin og romantisk i buketter.
 
26,50 DKK 
Klokketræ ’Mix’ <br><i>Abutilon hybridum </i> Klokketræ ’Mix’
Abutilon hybridum

Høj smuk stueplante med hængende, klokkeformede blomster i nuancer som rosa, pink, orange, fersken, lysegul og hvid.. Meget frodig, dyrkes i stue eller vinterhave – og vil elske et sommerophold ude på terrasse eller altan.
 
28,50 DKK 
Kantbæger, Leanderklokke <br><i>Nicandra physalodes </i> Kantbæger, Leanderklokke
Nicandra physalodes

Fin etårig plante med meget smukke, lyslilla blomster og flotte, sorte aftegninger på både knopper, stængler og blade.
 
23,00 DKK 
Spejlæg <br><i>Limnanthes douglasii</i> Spejlæg
Limnanthes douglasii

Glad lille sommerblomst, der kaldes det, den ligner: Spejlæg! Lysegrønt, bregnelignende løv omkranser de kønne tofarvede, gule og hvide, blomster.
 
24,50 DKK 

ALBINUS FRØ • INFO@ALBINUSFRO.DK