Forside | Om Albinus Frø | Kunderne siger | Om at så | Nyhedsbrev | Læserne siger | Vilkår | Kontakt | Kurv
Vis kurv

0 vare(r) i kurven
I alt 0,00 DKK

Snerle, Fjer- ’Feather White’
Ipomoea quamoclit
På lager
Varenavn: Snerle, Fjer- ’Feather White’
Ipomoea quamoclit
Pris ved 1Pose 24,50 DKK

Fjersnerle er en frodig slyngplante, der på en sommer kan klatre op til 3-4 meter. Denne sort, ’Feather White’, blomstrer i månedsvis med et mylder af små femtakkede, hvide blomster. Løvet er meget kønt og let med blade, der nærmest ligner fjer, og det er da også løvet, der har givet denne snerle af Ipomoea-familien sit navn.

Fjersnerlen skal have noget at klatre op ad – et espalier, et hegn, et træ el.lign. Blot den har noget at slynge sig om, vil den vokse lystigt derudaf og kan i løbet af en sommer dække et pænt areal. Fjersnerle trives bedst i fuld sol og elsker at blive vandet og gødet godt. Den fortsætter med at blomstre til langt ind i efteråret, lige til den første frost. Man kan forspire fjersnerle indendøre i februar-april, eller så direkte på friland i maj. Da fjersnerle skal nå rigtig meget groning i løbet af en sæson, anbefales det dog at forspire dem - ellers risikerer man, at blomstringen først kommer hen mod efteråret.

Fjersnerle bryder sig ikke om, at der rodes for meget ved dens rødder, så det er en god ide at så den i en kompostérbar potte, der kan sættes direkte i jorden, uden at man behøver at famle ved plantens rødder. Læg eventuelt frøene i blød natten over, for at få dem til at spire hurtigere. Vær lidt forsigtig i omgangen med fjersnerle, for hele planten, men især frøene, er giftige.
12 frø pr. pose.

Antal

«-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print

Kunder købte også
Hjertegræs, Stor
Briza maxima Hjertegræs, Stor
Briza maxima

Yndefuld græsart med svajende og lette, hjerteformede aks. Meget fin og romantisk i buketter.

24,50 DKK
Øjeblomst ’Five Spot’
Nemophila maculata Øjeblomst ’Five Spot’
Nemophila maculata

Lille og lav bunddækkeplante med de yndigste blomster i blåt og hvidt – de ser ud som om en dygtig porcelænsmaler har været i gang!

24,50 DKK
Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum

Skøn og ivrigt voksende klatreplante med små orkidélignende, hvide blomster, dekorative oppustede frøkapsler og de fineste blåsorte frø dekoreret med et hvidt hjerte.

28,50 DKK
Kniplingeblomst ‘Sky Blue’
Trachymene caerulea/Didiscus caeruleus Kniplingeblomst ‘Sky Blue’
Trachymene caerulea/Didiscus caeruleus

Sommerblomst med babyblå blomsterskærme så fine som de kniplinger, der har givet den navn.

28,50 DKK
Kantbæger, Leanderklokke
Nicandra physalodes  Kantbæger, Leanderklokke
Nicandra physalodes

Fin etårig plante med meget smukke, lyslilla blomster og flotte, sorte aftegninger på både knopper, stængler og blade.

19,50 DKK

ALBINUS FRØ • INFO@ALBINUSFRO.DK