Forside | Om Albinus Frø | Kunderne siger | Om at så | Nyhedsbrev | Læserne siger | Vilkår | Kontakt | Kurv
Vis kurv

0 vare(r) i kurven
I alt 0,00 DKK

Sømælde Atriplex halimus
På lager
Varenavn: Sømælde Atriplex halimus
Pris ved 1Pose 24,50 DKK

Sømælde er en stedsegrøn busk, der med sit grågrønne løv kan blive op til et par meter, hvis den trives på sit voksested. Bladene har et let sølvskær, blomstring sker omkring juli med små, uanselige gul-grønne blomster, der udvikler sig til manna-lignende frø, undertiden med et rødligt skær. Den stammer fra Middelhavsområdet og trives i tør, mager jord, helst på et solbeskinnet voksested. På engelsk kaldes den Mediterranean saltbush, ’Middelhavs-saltbusk’, hvilket fortæller om både plantens evne til at tåle saltholdig jord og om bladenes smag, der er let salt.

I dens oprindelige habitat i landene omkring Middelhavet er den vildtvoksende, men dyrkes også, hovedsagelig til foderbrug. Men som mange andre planter af Atriplex-familien (fx havemælde) er bladene også spiselige for mennesker – og sømælde har det salte bid som ekstra raffinement. Da den samtidig er stedsegrøn og står med det grågrønne løv året rundt, er det – med den stigende interesse for permakultur og for at dyrke overvintrende afgrøder i køkkenhaven – oplagt at forsøge sig med sømælde i et lunt og beskyttet hjørne af haven. Høster man i vinterhalvåret, skal man dog ikke skalpere planten helt, da den jo ikke sætter nyt løv før det efterfølgende forår.

Sømælde kan spises rå; brug blade og friske skud i salater o.lign., hvor den salte smag vil give et godt pift. Derudover kan man bruge bladene, som man bruger almindelig spinat – fx smørdampede. Giver man dem en kun let tilberedning, bevarer bladene en sprødhed. Man kan også tørre bladene, knuse dem i fx en kaffemølle og bruge det knuste som et salt krydderi. Sætter planten frø, kan også de manna-lignende frø spises – og tørrede kan de eventuelt tilsættes en dej til brød.

Selvom planten stammer fra Middelhavsområdet og klart foretrækker en varm vokseplads, er den stort set vinterhårdfør, også i Danmark. Sømælde tåler ned til omkring otte minusgrader. Dog skal man plante den et lunt og beskyttet sted, hvor den ikke udsættes for barfrost. I eventuelle perioder med streng frost, kan man dække den til og dermed give den lidt beskyttelse. Sømælde er også oplagt at dyrke i en krukke i tør, sandet jord – og så kan man jo sætte krukken ind i fx et uopvarmet drivhus el. lign, hvor den er lidt vinterbeskyttet. Hvad enten den dyrkes på friland eller i krukke, skal man sikre sig, at sømælden står i tør og veldrænet jord så lyst og solrigt som muligt. Pas på med overdreven vanding. Selvom sømælde tåler at vokse i saltholdig jord, er det ikke et krav for, at den kan trives. Dog er den oplagt som både pryd- og spiseplante, hvis man bor i kystnære områder, hvor det kan være svært at få mere sarte vækster til at trives.

Frø af sømælde kan sås indendøre fra marts eller ude fra ca. midt i april. De kan være op til 3-4 uger om at spire. Hvis man planlægger at dyrke sømælde på friland, kan det dog være en god ide at lade den vokse i krukke på et beskyttet sted den første vinter.
Ca. 25 frø pr. pose.

Antal

«-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print

Kunder købte også
Blærebælg Colutea arborescens Blærebælg Colutea arborescens
En fin, op til 3 meter høj, løvfældende busk med lysegrønne finnede blade og lette gule blomster. Efter blomstring udvikles meget dekorative oppustede bælge.

23,00 DKK
Tobak, Purpur-
’Perfume Blue’ F1
Nicotiana x sanderae Tobak, Purpur-
’Perfume Blue’ F1
Nicotiana x sanderae

Meget rigt blomstrende sommerblomst af tobaksfamilien. Velduftende blå blomster. God i krukker, på terrasse eller altan.

25,00 DKK
Hjertegræs, Stor
Briza maxima Hjertegræs, Stor
Briza maxima

Yndefuld græsart med svajende og lette, hjerteformede aks. Meget fin og romantisk i buketter.

24,50 DKK
Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum

Skøn og ivrigt voksende klatreplante med små orkidélignende, hvide blomster, dekorative oppustede frøkapsler og de fineste blåsorte frø dekoreret med et hvidt hjerte.

28,50 DKK
Amarant ’Hot Biscuits’
Amaranthus cruentus Amarant ’Hot Biscuits’
Amaranthus cruentus

Flot og dekorativ plante med store, oprette blomsterstande i en varm farve af karamel. Både blade, stilke og frø er spiselige og velsmagende.

26,50 DKK

ALBINUS FRØ • INFO@ALBINUSFRO.DK