Forside
|
Om Albinus Frø
|
Kunderne siger
|
Om at så
|
Nyhedsbrev
|
Læserne siger
|
Vilkår
|
Kontakt
|
Kurv
Vis kurv
0 vare(r) i kurven
I alt
0,00 DKK
FRØ
Grøntsager, krydderurter
& spiselige blomster
Agurker
Auberginer
Bønner
Chili
Courgetter, squash, zucchini
Græskar
Gulerødder
Kål
Majs
Pebre
Radiser
Tomater
Sommerblomster, etårige
Stauder, toårige & løgplanter
Til den vilde have
Klatre- & slyngplanter
Stue- & krukkeplanter
Træer & buske
Forside
»
NYHEDER
- Sæson 2017
- der kommer løbende flere nyheder på shoppen
Spejlæg
Limnanthes douglasii
På lager
Varenavn:
Spejlæg
Limnanthes douglasii
Pris ved
1
Pose
24,50 DKK
Denne lille sommerblomst har egentlig slet ikke noget dansk navn. Men den kaldes populært det helt oplagte navn: Spejlæg! De talrige blomster har en solgul midte – som blommen i et æg – omkranset af hvidt, æggehviden. Sjovt nok har man på engelsk fået mindelser om en anden tilberedning af æg ved navngivningen af denne lille blomst. Den hedder på engelsk
Poached Egg Plant
, hvilket henviser til pocheret æg. Spejlet eller pocheret: Man bliver glad af at se på de hvide og solgule blomster.
Spejlæg er en lav, ca. 15-20 cm høj, etårig sommerblomst med lysegrønt, bregnelignende løv. Den fungerer fint i bed, fx som kantplante, eller i krukke. Oplagt som kantplante i køkkenhaven, idet den tiltrækker nyttige insekter. Spejlæg kræver fuld sol, trives i almindelig havejord, men tåler
ikke
udtørring. Den visner normalt væk efter frøsætning, så det er en god ide at nippe de visne blomsterhoveder af for at forlænge blomstringen.
Planten stammer oprindeligt fra de amerikanske delstater, Californien og Oregon, hvor den vokser vildt på fugtige engarealer. Navnet
douglasii
i dens botaniske navn fører tilbage til en skotsk botaniker, David Douglas, der indsamlede planter langs den amerikanske vestkyst tilbage i 1820’erne.
Spejlæg er tildelt det engelske haveselskab,
Royal Horticultural Society
's medalje,
Award of Garden Merit
.
Spejlæg kan sås i sensommer eller i det tidlige forår. Såning sidst på sommeren svarer til at planten selvsår – frøene vil så spire det efterfølgende forår og give en tidlig blomstring allerede omkring maj. Man kan også så om foråret, april-juni, og få blomstring omkring juli-august. I begge tilfælde sås direkte på friland eller i krukker, der står udendørs. Frøene af spejlæg spirer nemlig dårligt, hvis det bliver for varmt. Omkring 15 grader er det optimale, ved 20 grader og derover spirer frøene dårligt eller slet ikke. De bør derfor
ikke
forspires indendøre i en varm vindueskarm! Frøene kræver lys for at spire, tryk dem derfor blot fast oven på fugtig jord. Normal spiretid er to-tre uger.
Frøene er spirevillige – og det betyder også, at spejlæg gerne selvsår, så man behøver sjældent at så mere end ét år. Ønsker man ikke selvsåede planter året efter, er de små, nye planter nemme at hakke om.
Ca. 50 frø pr. pose.
«-Tilbage
Vis uden moms
Anbefal
Print
Kunder købte også
Blærebælg
Colutea arborescens
En fin, op til 3 meter høj, løvfældende busk med lysegrønne finnede blade og lette gule blomster. Efter blomstring udvikles meget dekorative oppustede bælge.
24,50 DKK
Hjertegræs, Stor
Briza maxima
Yndefuld græsart med svajende og lette, hjerteformede aks. Meget fin og romantisk i buketter.
26,50 DKK
Øjeblomst ’Five Spot’
Nemophila maculata
Lille og lav bunddækkeplante med de yndigste blomster i blåt og hvidt – de ser ud som om en dygtig porcelænsmaler har været i gang!
25,00 DKK
Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum
Skøn og ivrigt voksende klatreplante med små orkidélignende, hvide blomster, dekorative oppustede frøkapsler og de fineste blåsorte frø dekoreret med et hvidt hjerte.
29,50 DKK
Kantbæger, Leanderklokke
Nicandra physalodes
Fin etårig plante med meget smukke, lyslilla blomster og flotte, sorte aftegninger på både knopper, stængler og blade.
23,00 DKK
ALBINUS FRØ •
INFO@ALBINUSFRO.DK