Forside » FRØ » Grøntsager, krydderurter & spiselige blomster Spidskål ’Oxheart’ Brassica oleracea var. conica   På lager  Varenavn: Spidskål ’Oxheart’ Brassica oleracea var. conica Pris ved 1 Pose (Før 25,00) 12,50 DKK Spidskål er en dejlig, let sommerkål. Den er en hurtigvoksende, kegleformet udgave af de ellers meget faste og hårde hovedkål. Fordi den vokser betydeligt hurtigere end hvidkål og rødkål, bliver spidskål meget løsere i strukturen. Det er det, der sammen med den milde smag, gør spidskål tiltalende. Hvor rå hvidkål undertiden kan føles mest egnet som kaninføde, er rå spidskål lækker at smovse i. En helt enkel salat, der sættes på bordet her i huset utallige gange i løbet af en sommer, er fintsnittet spidskål vendt med en dressing af god olivenolie, citronsaft, tørret oregano, salt og peber. Vendes rundt med rigelige mængder af smuldret fetaost. Frisk persille på toppen og skal det være fint også ristede hasselnødder. Tager syv minutter at lave – og vi bliver aldrig trætte af den! Og frikadeller med stuvet spidskål er mormormad, når det er bedst! Spidskål skal spises friskhøstet. De kan opbevares nogle dage, men er absolut ikke gemme-kål. Derfor er det en god ide at så spidskål af flere omgange, så ikke alle kål er høstklare samtidig. Så dem fx, så man har 10-15 planter til udplantning hver 14. dag. Man kan så spidskål fra om foråret som med andre kål, men har man drivhus eller drivbænk, kan man også forsøge sig med efterårssåning. Så i september og lad planterne overvintre under glas, dæk med fiberdug eller andet isolerende materiale i kolde perioder, så planterne ikke får frost. I begyndelsen af april kan man sætte de små planter på friland - så får man meget tidlige spidskål! Ca. 100 frø pr. pose. Om kål Kålen har i årtier været en hadegrønsag for mange, hvorimod den tidligere var selve essensen af en køkkenhave - kålgårde hed de før i tiden. Med skræk erindrer jeg selv barndommens brunkål, som var hvidkål kogt i timevis med flæsk, eventuelt serveret med medister. Vel egentlig en herreret, serveret med sennep, rødbeder og groft rugbrød, men barndommens afsky for denne vederstyggelighed sidder endnu i mig. Heldigvis har dog både jeg og rigtig mange andre taget kålen til os igen - og man behøver jo ikke koge disse gode, nordiske grøntsager til ukendelighed! Kål er et omfattende begreb - fra de faste, runde hovedkål som hvidkål og rødkål, de spidse af slagsen, det krøllede savoykål, den sprøde frostfaste grønkål og til de små nuttede rosenkål. Og blomkål, broccoli og så videre. Hovedkål som fx spidskål sås ude fra april. Man kan så direkte på friland, men det er svært at holde jordstykket ukrudtsfrit, indtil kålplanterne er store nok til at hamle op med ukrudtet, så bedst er det at så dem i såkasser eller -bakker ca. midt i april. Frøene kan sås ret tæt og såbakkerne stilles i drivhus eller drivbænk, men medmindre der er sen hård aprilfrost, kan de også klare sig udendørs. Småplanterne plantes på friland, når de er til håndtere og er kommet i groning. Nu skal der beregnes god afstand mellem planterne - hovederne skal have plads til at udvikle sig. Kål trives bedst i en let og muldet jord, husk endelig at vande i tørre perioder. Det er en god ide at dække jorden mellem kålplanterne med afklippet græs, visne ukrudtsplanter o.lign. - det vil både medvirke til at holde på fugten og begrænse fremspirende ukrudt. Og så skal planterne have noget gødning nogle gange i løbet af vækstsæsonen. Helt optimalt er det, hvis man har gravet noget møg ned på voksestedet allerede efteråret før, men har man ikke lige fået gjort det, så skal man blot tilføre gødning, mens kålen vokser. Man kan med fordel dyrke den dér, hvor man dyrkede ærter året før, for så vil kålen nyde godt af den kvælstof, som ærterne har samlet i jorden. Og man bør alligevel aldrig dyrke ærter på samme sted flere år i træk. Kål er egentlig relativt nemme at dyrke, men den har én virkelig alvorlig fjende: Sultne kållarver! I løbet af sæsonen skal man holde et skarpt øje med de ellers ganske yndige kålsommerfugle, som vil lægge deres æg i ens dejlige kål. De satans kållarver kan nemlig nemt sætte et kålbed til livs på ganske kort tid. Man kan holde dem væk med hermetisk sluttende fiberdug, men det er både særdeles upraktisk og ikke særlig kønt. Og lad os blot indrømme det: En del af fornøjelsen ved at dyrke kål er, at de ser så smukke og livskraftige ud i køkkenhaven! Så man må holde udkig efter kålsommerfugle og deres larver – og straks fjerne bæsterne, hvis de har nået at klække på ens kålplanter. Man kan også sprøjte med et biologisk produkt med bakterien bacillus thuringiensis - det er effektivt og godkendt også til økologisk avl. Da kålsommerfugle lægger nye æg over en lang periode, skal behandlingen gentages med jævne mellemrum. Antal      «-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print Kunder købte også Blærebælg Colutea arborescens En fin, op til 3 meter høj, løvfældende busk med lysegrønne finnede blade og lette gule blomster. Efter blomstring udvikles meget dekorative oppustede bælge.   24,50 DKK 12,25 DKK  Hjertegræs, Stor Briza maxima Yndefuld græsart med svajende og lette, hjerteformede aks. Meget fin og romantisk i buketter.   26,50 DKK 13,25 DKK  Øjeblomst ’Five Spot’ Nemophila maculata Lille og lav bunddækkeplante med de yndigste blomster i blåt og hvidt – de ser ud som om en dygtig porcelænsmaler har været i gang!   25,00 DKK 12,50 DKK  Ballonvin, ’Love in a Puff’ Cardiospermum halicacabum Skøn og ivrigt voksende klatreplante med små orkidélignende, hvide blomster, dekorative oppustede frøkapsler og de fineste blåsorte frø dekoreret med et hvidt hjerte.   29,50 DKK 14,75 DKK  Spejlæg Limnanthes douglasii Glad lille sommerblomst, der kaldes det, den ligner: Spejlæg! Lysegrønt, bregnelignende løv omkranser de kønne tofarvede, gule og hvide, blomster.   24,50 DKK 12,25 DKK