Forside
|
Om Albinus Frø
|
Kunderne siger
|
Om at så
|
Nyhedsbrev
|
Læserne siger
|
Vilkår
|
Kontakt
|
Kurv
Vis kurv
0 vare(r) i kurven
I alt
0,00 DKK
FRØ
Grøntsager, krydderurter
& spiselige blomster
Sommerblomster, etårige
Stauder, toårige & løgplanter
Klatre- & slyngplanter
Stue- & krukkeplanter
Træer & buske
NYHEDER
- Sæson 2021
- der kommer løbende flere nyheder på shoppen
Forside
»
FRØ
»
Klatre- & slyngplanter
Susanne med det sorte øje
'Blushing Sussie’
Thunbergia alata
Ikke på lager
Varenavn:
Susanne med det sorte øje
'Blushing Sussie’
Thunbergia alata
Pris ved
1
Pose
28,50 DKK
’Susanne med det sorte øje’ er en skøn slyngplante, der bærer massevis af smukke blomster i rødlige douce farver med et strejf af sart lysegul. Mest kendt er den nok i en udgave med orange blomster med sort centrum, men denne sort, 'Blushing Sussie', har blomster i laksefarvet og andre sarte rødlige nuancer, hver med et kulsort centrum – kaldet svælget, og er både elegant og romantisk. ’Rødmende Susanne’ kan man oversætte sortsnavnet til, og de fine blomster rødmer smukt.
'Susanne med det sorte øje' er af Thunbergia-slægten – opkaldt efter professor Carl Peter Thunberg fra Uppsala (1743-1828), som var den store botaniker, Linnés, betydeligste elev.
’Susanne med det sorte øje’ kan vokse op til et par meter på en sommersæson og den skal have noget at klatre op ad; et espalier, en havebue eller lignende. Den holder af sol og læ og er derfor meget velegnet på en terasse eller altan. Den leverer mængder af blomster fra juli til september.
’Susanne med det sorte øje’ kan forspires inde i marts-maj, for derefter at blive sat ud omkring slutningen af maj. Læg gerne frøene i blød 4-8 timer inden såning for at fremme spiring. Den tåler ikke frost, så sæt den ikke ud før al fare for nattefrost er ovre. Man kan også så den direkte på friland sidst i maj. Så vil blomstringen begynde en smule senere, men der skal alligevel nok blive et par måneder med blomster. ’Susanne med det sorte øje’ er lidt langsom i væksten i begyndelsen, men derefter vokser den derudaf med sprinter-fart!
God næringsrig jord, gerne direkte sol, læ og regelmæssig vanding – så trives ’Susanne med det sorte øje’. Som med de fleste sommerblomster giver den endnu flere blomster, hvis man løbende fjerner de visnede blomster.
’Susanne med det sorte øje’ regnes normalt for etårig, men kan godt klippes tilbage og overleve fra år til år ved 12-18 grader. Stiller man den ind i stuetemperatur, så husk at give den mindst et par måneder ved 10-15 grader, så den får en hvileperiode og dermed kræfter til blomstringen året efter.
'Susanne med det sorte øje' fås også i to hvide sorter - både med og uden sort 'øje'. Se disse som selvstændige produkter.
8 frø pr. pose.
«-Tilbage
Vis uden moms
Anbefal
Print
Kunder købte også
Blærebælg
Colutea arborescens
En fin, op til 3 meter høj, løvfældende busk med lysegrønne finnede blade og lette gule blomster. Efter blomstring udvikles meget dekorative oppustede bælge.
23,00 DKK
Tobak, Purpur-
’Perfume Blue’ F1
Nicotiana x sanderae
Meget rigt blomstrende sommerblomst af tobaksfamilien. Velduftende blå blomster. God i krukker, på terrasse eller altan.
25,00 DKK
Hjertegræs, Stor
Briza maxima
Yndefuld græsart med svajende og lette, hjerteformede aks. Meget fin og romantisk i buketter.
24,50 DKK
Øjeblomst ’Five Spot’
Nemophila maculata
Lille og lav bunddækkeplante med de yndigste blomster i blåt og hvidt – de ser ud som om en dygtig porcelænsmaler har været i gang!
24,50 DKK
Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum
Skøn og ivrigt voksende klatreplante med små orkidélignende, hvide blomster, dekorative oppustede frøkapsler og de fineste blåsorte frø dekoreret med et hvidt hjerte.
28,50 DKK
ALBINUS FRØ •
INFO@ALBINUSFRO.DK