Forside
|
Om Albinus Frø
|
Kunderne siger
|
Om at så
|
Nyhedsbrev
|
Læserne siger
|
Vilkår
|
Kontakt
|
Kurv
Vis kurv
0 vare(r) i kurven
I alt
0,00 DKK
FRØ
Grøntsager, krydderurter
& spiselige blomster
Agurker
Auberginer
Bønner
Chili
Courgetter, squash, zucchini
Græskar
Gulerødder
Kål
Majs
Pebre
Radiser
Tomater
Sommerblomster, etårige
Stauder, toårige & løgplanter
Til den vilde have
Klatre- & slyngplanter
Stue- & krukkeplanter
Træer & buske
Forside
»
FRØ
»
Grøntsager, krydderurter
& spiselige blomster
Tomat 'Reisetomate'
Lycopersicon esculentum
Ikke på lager
Varenavn:
Tomat 'Reisetomate'
Lycopersicon esculentum
Pris ved
1
Pose
26,50 DKK
’Reisetomate’ er en sjov tomat med et virkelig underligt og mærkværdigt udseende. Hver enkelt tomat kan blive meget stor, op til 10-15 cm i diameter, og ser ud, som var den sat sammen af en masse mindre tomater. Som en hel klase af cherrytomater, der er vokset sammen til én tomat! Det ligner en mutation, der er gået helt galt, men det er en helt reel, gammel og frøægte tomatsort.
’Reisetomate’ – som selv ikke-tyskkyndige kan regne ud betyder ’rejse-tomat’ – kendes også under navne som
Travellers
eller
Voyage
. Alle navne henviser til at de enkelte udposninger på tomaten kan trækkes af én efter én uden at selve tomaten går i stykker og at den derfor er ideel som madpakke på rejsen. Det siges at tomaten oprindeligt stammer fra Mellemamerika, hvor de lokale ville medbringe den, når de var på rejse, så de kunne trække bidder af og spise undervejs på turen.
’Reisetomate’ er saftige og faste i kødet og planten rigtbærende. Smagen er noget til den syrlige side, så lad endelig frugterne blive fuldmodne og dybrøde, inden de plukkes. En tomat, der vil vække opsigt, hvis man lægger den på frokostbordet – og en tomat som børn og barnlige sjæle vil elske at dyrke, alene for dens spøjse udseende!
Frøene af denne ’Reisetomate’ er ret sjældne og derfor desværre også noget dyrere end gængse tomatfrø – men udbyttet er pengene værd, hvis man holder af at dyrke noget lidt ud over det sædvanlige!
Forvent 70-80 dage fra såning til første høst.
Bemærk:
Kun 5 frø pr. pose.
Sådan sår du tomater
Tomater forspires indendøre i februar-marts. Såtidspunkt afhænger af dine muligheder for udplantning. Skal tomatplanterne plantes ud i drivhus eller en lun udestue, kan du så allerede medio februar/primo marts, for derefter at plante ud i drivhus el.lign. omkring den 1. maj. Skal tomatplanterne plantes ud på friland, bør man vente med at så til ca. midt i marts, for derfter at plante ud i slutningen af maj.
Tomatfrø sås i en lille potte, plantebakke el.lign. og stilles lunt i et lyst vindue, gerne sydvendt. Så- og priklejord er velegnet, eller man kan blande sin egen jord af kompostjord iblandet ca. 1/3 sand. Frøene sås i ca. 1 cm's dybde og den let fugtige jord trykkes til, så frøet har god jordkontakt. De nysåede frø skal have varme (20-25 grader) om dagen, men tager ikke skade af natsænkning til ca. 15 grader. Hvis du dyrker flere forskellige sorter af tomat, så husk at sætte skilt ved de enkelte såpotter!
Tomatfrø spirer forholdsvis hurtigt, normalt inden for 5-15 dage. Når det første hold rigtige blade (ikke kimblade) er dannet, kan man prikle/potte småplanterne over i lidt større potter. Dette er normalt et par uger efter såning. Tomatplanterne skal pottes om i større potter et par gange i løbet af de næste par måneder. Det er ikke nogen god ide at så i den blivende potte, da jorden nemt klasker sammen, når der vandes gennem længere tid, uden at der er megen rodvækst i potten.
Efter prikling i potter er det en god ide, om muligt, at sætte de små planter køligere ved 16–18° C. Hvis planterne får for megen varme i forhold til lys, bliver de nemlig let ranglede. Lys er i det hele taget essentielt for tomatplanter. Får de for lidt lys, vil de give en sen blomstring og dermed en sen førstehøst.
Tomater har brug for næring, bliver løvet for lysegrønt er det tegn på kvælstofmangel. Nogle vander med købegødning, andre køber tangekstrakt, andre igen laver deres eget udtræk af fx brændenælde og kulsukkerrod. Valg af gødning må bero på ens egen overbevisning.
Efter nogle omplantninger til større og større potter er tomatplanterne, efter et par måneder indendøre, klar til udplantning - afpas som nævnt tidspunktet efter, om der plantes på friland eller i drivhus. Pas dog på med at sætte dem ud for tidligt - tomatplanter tåler end ikke en snert af frost og kommer temperaturen under 8 grader, går de i stå i væksten og vil sjældent kunne blive til ordentlige planter derefter.
Man kan sagtens få gode resultater af tomater, selvom man ikke har drivhus. Skal man dyrke dem på friland, er det en god ide at plante dem op ad en husmur, der vil udstråle dagens varme om natten og dermed fremme tomatplanternes udvikling. Et lunt hjørne af en altan, en tagterasse el.lign. er osse fine voksesteder - og mindre tomater kan også med held dyrkes i en lys vindueskarm.
Tomatplanter bør aldrig tørre ud, hverken som små eller som fuldvoksne planter. Det er en god ide at fjerne sideskud i bladhjørner for at styre plantens vækst. Tomatplanter har brug for opbinding eller en støttepind for ikke at vælte, når de bliver store og fulde af tungthængende frugter. Tomater er selvbestøvende - man kan give planten en smule hjælp ved at ryste den eller bruse den over med vand. Herefter vil frugterne udvikle sig. De fleste sorter af tomater producerer frugter hele sommeren, til kulden begynder at sætte ind.
Langt de fleste tomater smager først virkelig godt, når de er fuldmodne. Lad dem derfor sidde på planterne og pluk dem først, når de er helt modne. Tomater tåler dog som sagt ikke frost, så sæsonens sidste tomater kan plukkes grønne og lægges til modning i vindueskarmen.
«-Tilbage
Vis uden moms
Anbefal
Print
Kunder købte også
Blærebælg
Colutea arborescens
En fin, op til 3 meter høj, løvfældende busk med lysegrønne finnede blade og lette gule blomster. Efter blomstring udvikles meget dekorative oppustede bælge.
24,50 DKK
Hjertegræs, Stor
Briza maxima
Yndefuld græsart med svajende og lette, hjerteformede aks. Meget fin og romantisk i buketter.
26,50 DKK
Øjeblomst ’Five Spot’
Nemophila maculata
Lille og lav bunddækkeplante med de yndigste blomster i blåt og hvidt – de ser ud som om en dygtig porcelænsmaler har været i gang!
25,00 DKK
Klokketræ ’Mix’
Abutilon hybridum
Høj smuk stueplante med hængende, klokkeformede blomster i nuancer som rosa, pink, orange, fersken, lysegul og hvid.. Meget frodig, dyrkes i stue eller vinterhave – og vil elske et sommerophold ude på terrasse eller altan.
28,50 DKK
Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum
Skøn og ivrigt voksende klatreplante med små orkidélignende, hvide blomster, dekorative oppustede frøkapsler og de fineste blåsorte frø dekoreret med et hvidt hjerte.
29,50 DKK
ALBINUS FRØ •
INFO@ALBINUSFRO.DK